Men for nogle af os er det en kæmpe, som er gået bort. En person, som har bidraget til at forme vores egen politiske opfattelser og aktivitet.
Göte blev født i december 1946, og som så mange andre i sin generation blev han politisk aktiv i 1960’ernes ungdomsradikalisering, blandt andet foranlediget af USA’s krig i Vietnam og kampen mod undertrykkelse mange steder i verden. I Sverige, hvor Socialdemokratiet sad solidt på såvel arbejderbevægelsen som samfundet, førte det til opblomstring af forskellige partier på den yderste venstrefløj, som i høj grad var præget af tankegods fra Stalin og Mao.
Sammen med nogle få håndfulde andre svenske socialister valgte Göte at gå imod den strøm. For ham var det ligegyldigt, om undertrykkelsen foregik i kapitalismens, imperialismens eller socialismens navn. I 1969 var han med til at etablere den svenske sektion af 4. Internationale – ofte betegnet som ”trotskisterne” – og indtog hurtigt rollen som talsperson og redaktør af sektionens blad, som i 1974 begyndte at udkomme som ugeavis under navnet Internationalen, hvilket den gør den dag i dag næsten 50 år efter.
Første gang jeg mødte Göte var på en kongres med et par hundrede deltagere i et vinterklædt Stockholm i begyndelsen af 1970’erne, hvor jeg var ankommet fra København sammen med en anden repræsentant for danske ligesindede. Ud over at være en utrolig venlig og imødekommende person, så var det en oplevelse ud over det sædvanlige, når han indtog talerstolen og med sin dybe røst kastede vid, skarphed og humor ud over tilhørerne. Fra den og efterfølgende kongresser og møder kom vi hjem med så mange idéer til efterfølgelse, at ”svedifisering” blev et brugt udtryk i vores rækker.
Selvom Göte var internationalist helt ind til benet, så var han ikke en person, som overrendte de internationale møder i 4. Internationale. Jeg ved egentlig ikke, om det er korrekt, men måske var han på en eller anden måde for rodfæstet i den svenske kultur og levevis. For ham var internationalisme en måde at se verden på og noget, som først og fremmest blev praktiseret på hjemmebane.
Efter et årti som redaktør og talsmand for det, som havde udviklet sig til ”Socialistiska Partiet”, tog Göte i slutningen af 1970’erne arbejde på en af Skandinaviens største industriarbejdspladser, bilfabrikken Volvo i Gøteborg. Ved skæbnes gunst udbrød samtidig en spontan strejke, og ikoniske billeder fra den gang viser en helt nyansat Göte holde tale og opildne kollegaerne til at fortsætte og forstærke kampen.
Med sine agitatoriske evner fik han fra dag ét en central placering som talsmand for den faglige opposition mod arbejdsgiverne og den socialdemokratisk dominerende fagforeningsledelse på fabrikken. En position han varetog det næste kvarte århundrede, blandt andet også som tillidsmand i Metalarbejderforbundets afdeling på Volvo.
Efter pensioneringen fra lastvognsfabrikken bidrog Göte gennem årene med stort og småt til den politiske diskussion, blandt andet i bloguniverset ”Kildén&Åsman” sammen med sin kammerat og medkæmper fra slutningen af 1960’erne, Benny Åsman. Altid vidende, aldrig ligegyldigt.
Når et menneske på 76 år dør, så er det ikke nogen tragedie. Kun hvis personen ikke har levet sit liv. Men det havde Göte. Op til flere gange. Vi, der fulgte ham, mindes det med glæde og respekt.
Forbered udskrift
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Tiden skriger på systemkritik og fælles, solidarisk handling! 
Giftig jord og livlige salamandre: Er boligerne på Amager Fælled egnede som menneskeboliger? 
Merkur, Merkur - skift nu kurs! 
HB-vedtagelse om deltagelse i demonstrationer for fred i Palæstina 
Socialistisk Påskeseminar: hyggeligt, interessant, brugbart
Tak til Søren for velskrevne dækkende mindeord om Go¨¨te, som jeg vel for knap 50 år siden mødte kort, men alligevel fik respekt for trods vores politiske uenighed. Tue Magnussen