Over 160 organisationer fra hele verden har tilsluttet sig Glasgow-aftalen, som har til formål at tage initiativet tilbage fra regeringer og internationale institutioner og skabe et alternativt forum for handling og samarbejde i bevægelsen for klimamæssig retfærdighed.

af Erklæring

·         Den institutionelle ramme, der anvendes af regeringer, internationale organisationer og hele det økonomiske system til at tackle klimakrisen, vil ikke kunne holde den globale opvarmning under 1,5 eller 2 grader C inden 2100. Fra starten har de udviklede lande og forurenende virksomheder som den fossile brændstofindustri orkestreret denne institutionelle rammes gentagne fiasko. I stedet blev der skabt en illusion om klimaindsats, mens afgørende skridt blev forsinket, og drivhusgasudledningerne fik lov til at fortsætte med at stige. Som et resultat af årtiers indblanding fra disse aktørers side er selv svage forpligtelser løbende blevet vanæret, og dermed har de vigtigste institutionelle ordninger for klimaændringer, nemlig Kyoto-protokollen og Parisaftalen, ikke medført den reduktion af de globale drivhusgas-emissioner, der kræves for at standse de værste virkninger af klimaforandringerne. Parisaftalen er kun en procedure og vil ikke være i stand til at nå sit erklærede mål om at forhindre de værste konsekvenser af klimaændringerne.

 

Hundredvis af regeringer, kommuner og organisationer har erklæret en klima-nødtilstand. Massive protester i gaderne overalt i verden har gentagne gange opfordret til afgørende handling for klimaretfærdighed inden 2030, som der er videnskabelighed enighed om, er tidsfristen for at mindske de globale drivhusgasudledninger med 50 procent. For at opfylde disse mål kan der ikke udvikles nye projekter eller infrastruktur for fossilt brændstof (kul, olie og gas). En stærk bevægelse for klimaretfærdighed har brug for nye og forbedrede værktøjer til at tackle disse grundlæggende modsætninger og vende den globale fortælling fra institutionel impotens til social magt, der medfører varig forandring.

 

Som sådan erklærer undertegnede organisationer og sociale bevægelser (note 1):

 

1. Klimaretfærdighed er den politiske ramme for de nødvendige nedskæringer og klimatiltag

Den er er defineret som et socialt og politisk krav, der taler for omfordeling af magt, viden og velfærd. Den foreslår en ny forestilling om velstand inden for naturlige grænser og retfærdig ressourcefordeling, der taler for en ægte forbindelse mellem traditionelle og vestlige systemer af viden. Den opfordrer til en offentlig og deltagerorienteret videnskab, der skal imødekomme menneskehedens og jordens behov, primært for at standse klimakrisen.

 

Det omfatter følgende:

·         Den anerkender den indbyrdes afhængighed mellem alle arter og bekræfter behovet for at reducere – med henblik på helt at eliminere – produktionen af drivhusgasser og tilknyttede lokale forurenende stoffer

·         Den anerkender og integrerer omsorgsøkonomien i det daglige liv med personers fælles ansvar uanset deres kønsidentitet for omsorgs- og vedligeholdelsesaktiviteter, både i hjemmet og i samfundet – klimaretfærdighed sætter livet i centrum

·         Den understøtter de strukturelle ændringer i samfundet for at rette op på århundreder af systemisk racisme, kolonialisme og imperialisme – klimaretfærdighed er raceretfærdighed

·         Den opfatter økonomien som underlagt miljøregler og ikke omvendt og forsvarer demokratisk planlægning (note 2) baseret på reelle behov, der erstatter undertrykkelse, magtanvendelse og bistand til samarbejde, solidaritet og gensidig hjælp

·         Den forsvarer en retfærdig omplacering for arbejdstagere, som i øjeblikket er beskæftiget i de sektorer, der skal afvikles, omstruktureres eller nedskæres, så disse arbejdstagere i forskellige økonomier og samfund tilbydes støtte, idet der indføres energisuverænitet (note 3) og energitilstrækkelighed (note 4). Denne overgang skal være retfærdig og rimelig, afhjælpe fortidens skader og sikre fremtidens levebrød for arbejdstagere og samfund og nærme sig den nødvendige overgang fra en udvindingsøkonomi til et klimasikkert samfund for at opbygge økonomisk og politisk magt til en regenerativ økonomi

·         Den indebærer genvinding af viden fra oprindelige samfund og fremme af den pragmatiske menneskelige aktivitet, der har gavnlige virkninger på livscyklusser og økosystemer

·         Den forsvarer indførelsen af erstatning for samfund og folk, der har underlagt kolonialisme, globalisering og udnyttelse, ud fra en erkendelse om, at der er en historisk og økologisk gæld, der skal betales til det globale syd, og at oprindelsen til nævnte gæld skal stoppes

·         Den anerkender, at virkningerne af klimasammenbruddet foregår her og nu. De fattigste samfund i verden oplever tab af deres hjem og levebrød, skader på deres lande og kultur og har et presserende behov for finansiering. Der er behov for global solidaritet og pres for at pege på de virksomheder og regeringer, der er ansvarlige for tab og skader, og for at forsvare de mennesker og steder, der er mest berørt

·         Den forsvarer fuld beskyttelse, fri bevægelighed og migranters rettigheder civilt, politisk og økonomisk

·         Den forsvarer fødevaresuverænitet som folks ret til at definere deres landbrugs- og fødevarepolitik uden dumping over for tredjelande

·         Den modsætter sig eksponentiel og ubunden økonomisk vækst – samtidig afspejlet i kapitalens suverænitet – og forstår kapitalismen som uforenelig med principper for livssystem

·         Den afviser grøn kapitalisme og dens foreslåede “løsninger” (det være sig “naturbaseret”, geoteknik, handel med kulstof, kulstofmarkeder eller andre) såvel som ekstraktivisme.

 

2. Selv tage hånd om nødvendigheden af kollektivt at reducere drivhusgas-emissionerne og beholde de fossile brændstoffer i jorden

Som deltager i Glasgow-erklæringen fastholder organisationerne, at hovedfokus ikke er på den institutionelle kamp eller forhandlinger med regeringer og FN

 

3. Udarbejdelse af en opgørelse over de vigtigste sektorer, infrastrukturer og fremtidige projekter, der er ansvarlige for udledning af drivhusgasser på hvert område. Opgørelserne vil blive offentliggjort nationalt og internationalt. Der vil være en teknisk arbejdsgruppe til at støtte og følge op på udarbejdelsen af denne opgørelse.

 

4. En territorial klima-dagsorden baseret på opgørelsen

Klima-dagsordenen er en handlingsplan, som er designet af samfund, bevægelser og organisationer, der arbejder på stedet, og som informeres om opgørelsen over de største kilder til udledning af drivhusgas (eksisterende og planlagte) i sit ansvarsområde. Det sigter mod at sætte os på sporet for at holde os under 1,5 grader C global opvarmning inden 2100 inden for en klar ramme for klimaretfærdighed.

 

5. Afståelse fra politisk og økonomisk samarbejde samt ikke-voldelig intervention, især civil ulydighed, er de vigtigste redskaber til opfyldelse af Glasgow-aftalen

Samtidig erkender vi, at det for undertrykte grupper og dem, der lever i mere undertrykkende samfund, er meget sværere at deltage direkte i civil ulydighed. Taktikken med civil ulydighed (note 6) er kun en af flere taktikker, hvorigennem Glasgow-aftalens mål kan opfyldes.

 

Derudover anerkender vi, at strategien for civil ulydighed længe har været brugt under forskellige navne af mange før os, især i marginaliserede samfund og i det globale syd, og vi ville ikke være i stand til at deltage i denne kamp uden disse historiske og nutidige ofre eller den kontinuerlige kamp mod klimaændringer for at beholde fossile brændstoffer i jorden samt modstand mod andre industrielle årsager til global opvarmning

 

6. Vi opfordrer til at støtte hinanden og samarbejde for at definere sine egne lokale og nationale strategier og taktikker om, hvordan man kan sætte en klimadagsorden. Vi opfordrer også til gensidig støtte mellem de øvrige medlemsorganisationer i Glasgow-aftalen (nationalt og internationalt). Organisationerne fra det globale nord understreger deres forpligtelse til at støtte dem i det globale syd gennem solidaritet med eksisterende kampe og ved direkte at adressere projekter ledet af regeringer, virksomheder, banker og finansielle institutioner med base i det globale nord.

 

Bemærkninger:

Opgørelsen over de territorialt nødvendige nedskæringer vil være baseret på Paris Equity Check-metoden, der foreslår retfærdige nationale bidrag baseret på historiske emissioner og kapacitet.

 

Tre måneder efter underskrivelsen af Glasgow-aftalen vil alle medlemsorganisationer have udarbejdet deres første territoriale oversigt over de største udledere af klimaskadelige gasser og nye projekter. Derefter begynder processen med at opbygge den modsvarende klimadagsorden med information som prioriteter for nedlukning og omlægning. Medlemmerne vil kollektivt opgøre hvert område for sig. Oplysningerne bliver samlet og offentligt tilgængelige på Glasgow-aftalens webside og rapporteres direkte til alle medlemmer.

 

Der kommer arbejdsgrupper til at modtage kommunikation fra alle medlemsorganisationer om den nødvendige hjælp. Globale, regionale og territoriale forsamlinger vil blive brugt som rum for strategi og koordinering.

 

Noter/definitioner:

Note 1:

I denne sammenhæng er organisationer forskellige typer grupper som f.eks. sociale bevægelser, kollektiver, græsrodsgrupper, foreninger, samfund og ikke-statslige organisationer, både formelle og uformelle, enten lokale, regionale, nationale eller internationale, af en ikke- profit-karakter og eksklusive politiske partier og religiøse institutioner. En oversigt kan ses her.

 

Note 2:

Vi definerer demokratisk planlægning som fuld deltagelse af arbejdere og samfund i det produktive liv. Styringen og kontrollen af ​​økonomien skal ske ved aftale, overtalelse, deltagelse, konsultation og andre frie demokratiske metoder.

 

Note 3

Energisuverænitet er en rettighed for bevidste enkeltpersoner, samfund og folk, så de kan træffe deres egne beslutninger vedrørende energiproduktion, distribution og forbrug på en måde, der er passende inden for deres miljømæssige, sociale, økonomiske og kulturelle forhold, forudsat at disse ikke påvirker negativt andre.

 

Note 4

Energitilstrækkelighed eksisterer, når folks grundlæggende behov for energiforbrug imødekommes på en retfærdig måde, samtidig med at virkningerne af energiforbruget ikke overstiger miljøgrænserne.

 

Note 5

Ekstraktivisme forstås som en produktionsform, der er baseret på den stadigt voksende udvinding af materialer og af overskud uden hensyntagen til alle påvirkninger på miljøet og samfundet.

 

Note 6

I denne sammenhæng defineres civil ulydighed som en ikke-voldelig, målrettet og berettiget overtrædelse af offentlig lovgivning rettet mod regeringer, offentlige og private virksomheder og infrastrukturer, som vi agter at bruge som en sidste udvej, da tidligere handlinger har vist, at den politiske og økonomiske magt har været usikker og apatisk i forhold til den globale miljøkrise. Vi tolker det som en kollektiv taktik, der anvendes med oprigtighed og moralsk overbevisning, som fortaler for retfærdighed blandt frie og lige personer og som består af nøje udvalgte handlinger ved hjælp af legitime ikke-voldelige midler. Vi vil være åbne og ansvarlige for vores handlinger med civil ulydighed og vil handle i solidaritet med andre, der står over for undertrykkelse eller juridiske konsekvenser for deres handlinger med civil ulydighed. I betragtning af det forværrede klima og den økologiske nødsituation er vi overbeviste om, at passivitet er kriminel, og vi mener, at vi kan holdes ansvarlige, hvis vi undlader at bryde de love, der etablerer, beskytter eller reproducerer det globale miljøs sammenbrud.

 

Oversat fra glasgowagreement.net af Charlotte Valløe

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com