Venstrefløjens kandidat, den socialistiske lærer Pedro Castillo, vinder knebent i Perus præsidentvalg 6. juni med en sejr over Keiko Fujimori.

af Jonathan Maunders

Pedro Castillo under valgkampagnen. Foto: Prof. Jhojan Ramos, CC BY 3.0, Wikimedia 

 

Selvom Castillo fører med mindre end et halvt procentpoint, er det usandsynligt, at han taber forspringet, når så få stemmer mangler at bliver talt op. Alligevel kan mulige juridiske udfordringer – inklusive granskningen af gyldigheden af omkring 300.000 stemmer – betyde, at der går dage eller uger, før det officielle resultat er bekræftet. [Resultatet er officielt opdateret 17. juni med alle stemmer optalt: Med en stemmeprocent på 75 vandt Castillo med 50,125 procent af stemmerne, o.a.]

 

Fujimori, der er datter af landets tidligere diktator, Alberto, har fulgt Trumps rollehæfte ved at påberåbe sig utallige tilfælde af valgfusk og uregelmæssigheder uden skyggen af bevis. Faktisk har en interamerikansk gruppe af valgobservatør udtalt, at de ikke fandt nogen uregelmæssigheder, og at valget levede op til internationale standarder.

 

Mens Fujimori har domineret stemmeafgivningen i Lima og andre større byer, har Castillos vej mod sejren været drevet frem af hans overvældende støtte i de fattigere landområder i Andes og store dele af Amazonas.

 

Denne forskel kan bedst belyses ved stemmetallene i Perus rigeste og fattigste distrikter. 88 procent af vælgerne i Limas blomstrende San Isidro-distrikt stemte på Fujimori, mens 87 procent af stemmerne i Perus fattigste distrikt, Uchuraccay, tilfaldt Castillo.

 

For bare nogle måneder siden var Castillo en ret ukendt fagforeningsmand, som ingen forestillede sig havde nogen valgmæssige chancer – og nu står han til at vinde præsidentposten.

 

Hvordan har Castillo klaret det?
Castillo blev først kendt i offentligheden efter at have været en fremtrædende figur i en strejke for højere løn blandt lærerne. Og efter en græsrodskampagne bekendtgjorde han i oktober sit kandidatur til præsidentvalget.

 

Han byggede sin kampagne på sin modstand mod internationale mineselskabers udvidelsesplaner i Perus landområder og vandt massiv støtte i de berørte landdistrikter.

 

Han lovede også – efter nabolandet Chiles eksempel – at omskrive landets forfatning og at sikre lighed for loven, hvilket gav ham støtte blandt de mange peruvianere, der er plaget af fattigdom.

 

For mange vælgere repræsenterer Castillo et seriøst alternativ til den korruption, som i de senere år i stigende omfang har hjemsøgt Perus politik. Hans løfte om, at han – hvis han bliver valgt – vil fortsætte med kun at modtage sin lærerløn, har hjulpet til denne overbevisning.

 

Hvad nu?
Keiko Fujimori har tilsyneladende absolut ingen intention om stilfærdigt at acceptere sit nederlag. Og adskillige juridiske udfordringer vil helt sikkert følge. Selvom hun hidtil har fremlagt meget lidt som bevis for sine påstande om valgfusk, så betyder de små marginer, at kendelser kan få jordskælvsagtige konsekvenser for det totale resultat.

 

I et land, som har oplevet utallige eksempler på politisk korruption i de sidste årtier, bekymrer det Castillos støtter, om der under hånden bliver arbejdet på at hindre ham i at blive præsident.

 

På samme måde er mange bekymrede over, om Fujimoris stærke bånd til magtfulde kræfter i militæret kan betyde, at et kup iscenesættes for at hjælpe hende til magten, hvis de juridiske udfordringer skulle mislykkes.

 

Selv hvis Castillo opnår magten, vil han få uhyre svært ved at sætte sin politik igennem. Perus parlament er domineret af højrekræfter. De kan blokere – og fjerne – præsidenten, som de gjorde under forgængeren Martin Vizcarras forsøg på at komme korruptionen til livs.

 

Det bliver helt afgørende, om det lykkes venstrekræfterne i Peru at sikre, at demokratiet bliver opretholdt, at Castillo får lov til at opnå præsidentposten og er i stand til at gennemføre den folkelige økonomiske politik, han er valgt på.

 

Præsident Castillo
Selvom han udgør en unik chance for peruvianerne mod neoliberalismens flodbølge, så har Castillo alvorlige mangler, som venstrefløjsaktivister må imødegå.

 

Han repræsenterer en spændende socialistisk økonomisk platform, som tilbyder at løfte millioner af peruvianere ud af fattigdom og dermed afslutte en stigende ulighedsspiral. Men han tog også nogle skridt i kampagnen til at ”moderere” sit parti, Peru Libres, politik, og bliver rådgivet af en tidligere økonom i Verdensbanken. Så venstrefløjen må holde øje og være forberedt på både at mobilisere til støtte for ham og at skubbe på for mere radikale ændringer.

 

Han har også nogle konservative synspunkter, som må imødegås. Castillo har erklæret sig som modstander af udvidede rettigheder til LGBT i Peru, afvist ægteskab mellem mennesker af samme køn og undervisning i kønsmæssig ligestiling. Han har udløst vrede i trans-samfundet og nægtet at støtte retten til abort.

 

Hvis Castillos præsidentperiode skal medføre virkelige forandringer, socialt som økonomisk, må venstrefløjsaktivister anstrenge sig for at få ham til at ændre nogle af sine opfattelser.

 

Peru befinder sig på tærsklen til dramatiske forandringer, men venstrefløjen skal være forberedt på at sikre, at de rent faktisk indtræffer.

 

10. juni 2021

 

Oversat fra Counterfire af Anne Haarløv. Artiklen er skrevet, før det officielle resultat forelå.

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com