Resultaterne af parlamentsvalgene i de oversøiske dele af Frankrig var en ydmygelse for Macron. Statssekretæren for Hav og Fiskeri, Justine Benin, blev slået, og det blev Macrons kandidater i de fleste valgkredse også. Selv om valgdeltagelsen var lav, viser resultaterne en afvisning af regeringens kolonialistiske politik, specielt hvad angår Coronapasset, men også de offentlige tjenesters katastrofale tilstand.

af L'Anticapitaliste

Foto fra Christophe Pierres kampagne. Han fik 11 procent af stemmerne i første runde, var en stemme for de indfødte folk og for sociale krav og forsvarede synspunktet om et brud med den franske dominans.

 

Sejren for såvel Jean-Victor Castor, vicegeneralsekretær for pro-uafhængighedsbevægelsen MDES (Mouvement de décolonisation et d’émancipation sociale), og Davy Rimane fra La France Insoumise [Jean-Luc Mélenchons parti, OA] er især i Guyana et længe ventet politisk resultat af den sociale bevægelse fra 2017, der havde sat fokus på statens svigt på dette område. NPA og MDES deler nogle vigtige standpunkter med hensyn til den franske imperialisme og arbejderklassens sociale krav. I første runde i den anden valgkreds gav Philippe Poutou sin støtte til Christophe Pierre, der forsvarede synspunktet om et brud med den franske dominans, for en stemme til de indfødte folk og for sociale krav. Han fik 11,1% af stemmerne, og i anden runde var det nærliggende at støtte Davy Rimane fra de sociale bevægelser.

 

I den første valgkreds var resultatet overraskende, da ingen af de kandidater, borgerskabet støttede, nåede anden runde. Det uventede resultat betyder at Yvane Goua, talsperson for sammenslutningen Trop Violans [en sammenslutning til bekæmpelse af vold, kriminalitet og diskrimination. OA], der har stået i spidsen for mange sociale kampe siden 2017, og Jean-Victor Castor fra MDES, kommer til at mødes i anden valgrunde. De to kandidater går ind for et radikalt standpunkt over for den franske stat og arbejder frem mod et perspektiv om en udvikling i retning af formel uafhængighed af det franske overherredømme. Yvane Goua har nogle mere populistiske synspunkter end Jean-Victor Castor, der står for MDES’ globale frigørelsesprojekt.

 

Højrefløjen måtte se sine to kandidater overhalet, og hvad angår de fire lister, som forskellige medlemmer af fagforbundet CGT’s flertal støttede (de støttede alle [centrum/venstre-samarbejdet] NUPES), kunne ikke engang deres samlede stemmetal sikre dem en plads i anden runde! Den anden runde ser ud til at blive et tæt løb, og aktivister, der politisk står tæt på NPA er allerede gået i gang med en kampagne for kammeraterne fra MDES.

 

I anden valgkreds fik det hidtidige parlamentsmedlem, der støttede Macron, et snævert flertal, men med en meget mindre føring end i 2017. Han kommer lige som i 2017 til at stå over for fagforeningsmanden Davy Rimane, der er støttet af La France Insoumise. Christophe Pierre, der fik Phillippe Poutous støtte kom ind på en tredjeplads med få stemmer til forskel fra en anden leder af den sociale bevægelse siden 2017, Manuel Jean Baptiste. Den anden runde ser ud til at blive tæt. I 2017 var det kun 51 stemmer, der skilte de to kandidater, og der var brug for omvalg i anden runde. En sejr for Davy Rimane kombineret med en sejr for en protestkandidat i den første valgkreds kan åbne et nyt kapitel i den lange vej mod Fransk Guyanas frigørelse.

 

Man kan håbe på, at disse valgsejre vil være med til at skabe en bevægelse mod fransk kolonialisme og for en sejr for de undertrykte folks sociale og demokratiske krav.

 

21. juni 2022

 

Oversat og redigeret fra L’Anticapitaliste af Poul Bjørn Berg

 

Note (SI) 29. juni: I de to valgkredse blev hhv.Jean-Victor Castor og Davy Rimane valgt.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com