content-picture.php

Hvad har en kinesisk by at gøre med argumenter for nødvendigheden af socialistisk planøkonomi. Det vil sikkert blot bidrage til forvirringen, hvis vi tilføjer et afgørende mellemled nCoV-2019.

af Einar Baldursson

Foto: Coronavirus (CC: Alissa Eckert, MS, Dan Higgins, MAM)

 

Så lad os starte med problemet. Det virus, nCoV-2019, der først opstod i Wuhan, kan vise sig at være en pandemi, eller alternativt er det påmindelse om den pandemi, der uundgåeligt vil opstå på et tidspunkt.

 

Hvorfor er pandemier en uundgåelighed? Fordi vores internationale kapitalistiske verden er nærmest til perfektion udformet som et eksperiment i, hvordan man øger risikoen.

 

I alle celler er der et centrum organiseret omkring DNA. Men uafhængigt af levende organismer har livets evolution skabt et fænomen i form af DNA-fragmenter, der kan blive bragt fra den ene organisme til den anden. Disse fragmenter kan krydse grænsen mellem arter. De kan medføre forandringer i værtsorganismen, der går fra mindre ubehag til smertefuld død. Disse sygdomsfremkaldende DNA-fragmenter kalder vi “virus”.

 

Et succesfuldt virus mestrer kunsten at blive bragt fra den ene organisme til den anden. Det kan ske gennem simpel berøring, typisk ved overføring af kropsvæsker. De effektive vira medfører forandringer i værtsorganismen, der indebærer hosten og nysen. Derved kan små dråber med masser af vira blive bragt til nye værter.

 

Pandemi

Når vira medfører åbenlyse sygdomsforandringer er den simpleste løsning at isolere den sygdomsramte fra andre og således forhindre smittespredning. Nogle vira har fundet et modsvar. Det indebærer, at den smittede organisme kan sprede sygdommen, uden at værten har synlige sygdomssymptomer.

 

Når det sker, har vi opskriften på en pandemi. Hvis dødeligheden overstiger ca. 10 procent, således at mindst 1 ud af 10 bliver svært sygdomsramt eller dør, er scenen sat til en katastrofe.

 

Global verden

Vi lever i en global verden. Aldrig har det givet så god mening at tale om menneskeheden som et globalt fællesskab. Og aldrig har det givet så lidt mening at tale om nationer eller folkeslag. Dette indebærer meget godt, men også det faktum, at pandemier kan og formentlig vil blive spredt over hele verden på ganske få dage.

 

Denne virkelighed betyder også, at tidligere tiders mest effektive redskab – karantæne, nu er fuldstændig virkningsløst.

 

Er der så et svar? Ja. Et internationalt sundhedssystem, der kan reagere effektivt på ingen tid kombineret med udviklingen, organiseringen og koordineringen af omfattende avancerede laboratorier. Vira er på mange måder at sammenligne med de programstumper, der kan forårsage så store problemer på vores computere – som også kaldes vira. Begge har det til fælles, at deres sammensætning og egenskaber kan analyseres. Resultatet kan anvendes til det formål at udvikle metoder til helbredelse og eller forebyggelse.

 

Et sådant system eksisterer ikke. Det skal opbygges. Det kræver internationalt samarbejde og allokeringen af enorme ressourcer til det formål at sikre, at vacciner kan produceres inden for dage eller uger fra det tidspunkt, hvor et virus med pandemisk potentiale er blevet identificeret.

 

Der er således realistiske muligheder for at afmontere en af de bomber, der som minimum truer hele vores menneskelige civilisation og kunne endda føre til artens udslettelse.

 

Transnational kapitalisme…

Problemet er så bare at vores globale system er organiseret på basis af en kapitalistisk markedsøkonomi. I et sådant system eksisterer fremtiden ikke. Problemer i nutiden eksisterer for så vidt kun i det omfang, at de kan blive afsæt for produktionen af salgbare varer, som kan føre til berigelse.

Dette er markedsøkonomiens princip. Det forklarer så også, hvordan de forudsigelige klimakatastrofer kun medfører relevant indsats, hvis stater tager initiativer.

 

Men epidemier er et globalt anliggende lige som global opvarmning og de kommende klimakatastrofer. Staterne rækker ikke. Deres beføjelser er for små, og deres rækkevidde er for begrænset.

 

… eller planøkonomi

Prisen for overlevelse er, at et andet økonomisk princip erstatter markedsøkonomiens dominans. Et princip, hvor globale problemer løses gennem globale institutioner, på basis af koordination af fælles ressourcer. En sådan koordination forudsætter to ting – demokrati og et økonomisk system, der kan reguleres gennem de demokratiske organer. Altså en socialistisk planøkonomi.

 

Indførelsen af et sådant system er den nødvendige pris, ikke blot for overlevelse, men også som et middel til en bedre fremtid. Og det er vel ikke så ringe.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com