content-picture.php

Netop hjemvendt fra den første store nationale sundhedskonference i Øksnehallen i København arrangeret af Danske Regioner under overskriften ”Sundhed for alle”, vil jeg komme med nogle kommentarer, set fra et venstreorienteret Region Sjælland-synspunkt.

af Jørgen Holst

Region Sjælland er en traditionel arbejder/bonde-region og den region i Danmark med de største problemer omkring ulighed i sundhed. Vi har de fleste alkoholikere, flest fede voksne og børn, flest rygere, flest unge mellem 19 og 24 år uden uddannelse eller job samt de fleste dårligt eller kortuddannede pr. indbygger i Danmark. Så vi har nok at se til.

 

Ros til Danske Regioner

Først lidt om konferencen. Med omkring 400 deltagere – topchefer, beslutningstagere og politikere fra de 5 regioner, fra KL og mange kommunalbestyrelser, fra Danske Regioner, samt de store patientforeninger og forskningsinstitutioner, praktiserende læger, en sundhedsminister (Magnus Heunicke) en socialminister (Astrid Krag), Mona Strib fra FOA m.fl., formåede konferencen tilsyneladende for første gang i mange år at samle alle vigtige elementer fra det danske sundhedssystem til en debat om ulighed i sundhed.

 

At kunne stable en sådan national super konference på benene omkring et virkeligt stort nationalt problem, er et tiltrængt spark i røven til især DF og de andre borgerlige partiers næsten succesfulde og skændige forsøg på at nedlægge regionerne. Det er simpelthen flot, at Danske Regioner på den måde er kommet tilbage, som en super relevant medspiller for den nye regering. Stor ros til Danske Regioner.

 

Det ene relevante og spændende indlæg flød som skidt fra en spædekalv fra utallige professorer, sundhedschefer, patientforeningers direktører og toppolitikere, lifligt kommenteret og styret af en engageret og selvglad journalist.

 

”Tag jer nu sammen!”

Men ulighed i sundhed, hvad er det egentlig? I fagsprog dækker begrebet KRAM over de 4 vigtigste livstilsfaktorer for forskellige befolknings grupper: Kost, Rygning, Alkohol og Motion eller nærmere betegnet ”livstilssygdomme i underklassen”. Allerede begrebet indikerer, at de der arbejdere er lidt dumme, når de ikke bare kan finde ud af at se på overklassen, hvor sund og glad den er, og så lægge deres egne dumme vaner til side.

 

Og sådan har det altid været. Arbejderklassen kan bare lade være med at leve så usselt, beskidt og fattigt, som de gør, så ville de ikke have så mange problemer. En TV-udsendelse fra DR som ”Lægen flytter ind”, er den moderne udgave af ”kan I da ikke snart forstå, hvad der er til jeres eget bedste? Hør nu efter, for fa’en”.

 

Men hvad er de menneskelige, kulturelle realiteter bag alle statistikkerne, som viser stigningen i bestemte typer af sygdomme ved lavere uddannelser? Eller de manglende muligheder og kendte sygdomsprofiler for børn, der fødes i bestemte postnumre, som alle forskerne brugte som termer, i stedet for at bruge begreber som de dårligst stillede i samfundet, arbejderklassen og udstødte, Produktions-Danmark, profitproducenterne osv.

 

Kun FOAs repræsentant kom ind på den ellers let fattelige virkelighed, at begrebet ”lavere uddannelse”, eller ”kun afsluttet folkeskole” også er lig med en betydelig lavere løn, øget risiko for nedslidning og arbejdsløshed, og hvad deraf følger af kamp for bare at overleve. Big surprise. Så konkret kan man selvfølgelig ikke være, hvis man er en fin professor i jakkesæt fra Nordsjælland.

 

Ulighed i virkeligheden

Ulighed i sundhed er blandt andet, når 50 procent af fattige patienter med lungebetændelse får stærkt forværret deres sygdom og kan komme i en livstruende situation, hvis de samtidig har dårlig mundhygiejne, stærkt betændte tandstumper og tandkød, manglende tænder og dårlig tygge- og synkefunktion. Det er der rigtig mange fattige, socialt udstødte, en del ufaglærte og i det hele taget en hel del blandt samfundets svageste, der har.

 

Mon det er noget, som den fortravlede overlæge fra Gentofte på et sygehus i Nykøbing F tænker over, når den usoignerede og utilpassede besværlige patient med sit primitive sprog forsøger at påkalde sig opmærksomhed og få lidt at overlægens manglende tid?

 

Ulighed i sundhed, det er også, som sundhedsminister Magnus Heunicke fortalte fra en virkelig situation på P pladsen ved Næstved Sygehus for nyligt, hvor en voksen søn forsøgte at få sin meget syge mor med vejrtrækningsproblemer indlagt på sygehuset, men blev afvist igen og igen, fordi Næstved Sygehus pga. en sygehusplan fra 2010, som han intet kender til, med etableringen af supersygehuset ved Køge er blevet nedgraderet fra akuthospital (ligesom Roskilde i øvrigt også er) til specialsygehus uden senge.

 

Den stakkels mand løb frem og tilbage fra P pladsen, hvor moren fik det værre og værre, til receptionen, hvor han blev afvist igen og igen med besked om at køre til Køge eller Holbæk, hvorfor moren til sidst døde i hans arme, fordi de bare var to ufaglærte almindelige mennesker, som ikke kunne råbe personalet op og sætte sig igennem, hvilket aldrig ville været sket for en veluddannet familie, som nok skulle få personalet til at hjælpe sig!

 

Ulighed i sundhed er også de hundredtusinder af ufaglærte og faglærte i ”Produktions-Danmark”, som ikke går til læge, bl.a. fordi presset for at producere profit især i små og mellemstore virksomheder er så hårdt, at man risikerer en fyreseddel, hvis man viser svaghed, eller har sygedage.

 

Fordi arbejderkultur også er for meget macho kultur og Tarzan-syndrom, hvor man bider smerterne i sig ”uden at pive”. Masser af mænd og kvinder i ”Produktions-Danmark spiser piller hver dag, for ikke at give op, når kroppen smerter. De vil ikke risikere at køre økonomisk og socialt på røven, for de ved, at hvis kroppen ikke kan klare det, så har de ikke en boglig uddannelse eller kultur, så de kan skifte job til f.eks. et fysisk lettere kontorarbejde. Derfor fortrænger man problemerne og fortsætter længe efter, at man ville have kunnet tage problemerne i opløbet.

 

Hellere en smøg end løbetur

Fordi man igennem et langt liv med hårdt arbejde har vænnet kroppen til at spise meget og indtage mange kalorier og energi for at klare sit arbejde, så derfor har alle velmenende kostråd om salat og lavt kalorieindtag ingen effekt, selvom man er for tyk. Da det reelt ofte er sværere at tabe sig efter mange års arbejderkost end at holde op med at ryge, har man kun skammen og selvhadet tilbage over sin egen svaghed og falden uden for samfundets skønhedsidealer.

 

Fordi man er hamrende træt, når arbejdsdagen er forbi, hvor man har overforbrugt sin krop i al slags vejr, har de fleste ingen tilskyndelse til at tage ud og løbe eller motionere i deres fritid. Så hellere tage en smøg og en bajer på pubben med vennerne, mens alle mere veluddannede med ikke fysisk belastende arbejde eller med indendørs stillesiddende arbejde, omvendt ofte har et behov for at komme ud i frisk luft og røre sig i deres fritid. Derfor har de meget lettere ved at tage samfundets sundhedskampagner til sig. Igen ender samfundets dårligst stillede med skammen og selvhadet, eller de opfinder deres egne selvironiske skønhedsidealer a la: ”alle under 100 kg er nogle feminine røvhuller”.

 

Uforståelig kommunikation

Ulighed i sundhed er også, når breve og kommunikation formidles fra sundhedsvæsnet til dårligt uddannede håndens arbejdere, ordblinde og folk med dårlige oplevelser fra skoletiden, eller til socialt udsatte. De er ofte skrevet i et sprog, som mange ikke forstår, og derfor kan man blive meget skamfuld over sine manglende muligheder for at følge med. Måske reagerer man med afvisning af sundhedssystemets tilbud og indkaldelser, og i øvrigt kender man ikke sine rettigheder og kan ende med at vende hele systemet ryggen.

 

Til sammen koster alle disse forskellige såkaldte ”livsstils”-forhold, ud over det ofte dårligere arbejdsmiljø, mange leveår, og især bliver de sidste mange år ofte med en meget dårlig livskvalitet, med en meget ringe sundhedstilstand. Tak for indsatsen. Du passede nogle af samfundets dårligste job, som ingen veluddannet ville røre med en ildtang. Til gengæld kan du få lov til at hoste dig ihjel de sidste 5-6 år af dit usle, men korte liv.

 

Emnet ”Ulighed i sundhed” har været kendt og debatteret i årtier. Tusinder af projekter er sat i søen for at afhjælpe problemerne i de sidste 20-30-40 år, hvor rigdommene i samfundet er vokset enormt. Og facit er, at det er blevet værre og værre i de sidste 20-30 år, viser statistikkerne!

 

Samtidig ved vi andre, at den økonomiske ulighed og den sociale ulighed også er stigende, bestilt og eksekveret af samtlige forskellige borgerlige eller socialdemokratiske regeringer under EU’s neoliberale pisk, uden at det er blevet bemærket af de kære professorer og forskere på konferencen. Mon ikke det kunne tænkes, at der er en sammenhæng?

 

Besøg i reservatet

Altså, en meget god og rigtig nødvendig sundhedskonference, desværre mest for sundhedseliten, som ikke selv har KRAM-problemer.

 

Hvor var asfaltarbejderen, slagteriarbejderen, rengøringsarbejderen, tømrerne, murerne, smedene, VVS’erne og andre med asbestarbejde, tagdækkeren osv. Hvor var Produktions-Danmark og deres faglige organisationer, som alle klassesamfundets uretfærdigheder går ud over?

 

De var totalt fraværende.

 

Derfor fik hele konferencen et alt for tydeligt skær af ”Over-Danmarks” besøg i reservatet, hvor den veluddannede og velmenende sundhedselite, som ikke bor i Region Sjælland og slet ikke i yderdistrikterne, men nord for København. Det samme gælder de fleste chefer og direktører i Region Sjælland og de fleste special læger, forskere mm., som arbejder på Region Sjællands sygehuse eller i sundhedssektoren i øvrigt.

 

Hele denne vellønnede, højt uddannede, slanke og sunde elite med superinteressante stillinger, hvor chefer, journalister, meningsdannere, politikere og andre lytter og hører efter, når de taler, aner selv intet om, hvad det reelt vil sige at bo i ”Vandkants-Danmark” med ”ophørsudsalg-” eller ”til leje”- skiltene i 30 procent af hovedgadens tomme butikker. De ved ikke, hvordan det er at arbejde på et slagteri eller på sukkerroefabrikken hele livet, til man er slidt ned, kombineret med skamfuldheden over sine manglende boglige muligheder, kombineret med frustrationerne over altid at skulle adlyde den veluddannede intellektuelle elite osv. osv.

 

Og derfor blev mange af de ellers interessante og vellydende forklaringer og forslag til tomme slag i luften, hvis ikke der gribes helt anderledes grundlæggende ind overfor problemerne.

 

Hvad må der gøres?

For det første må man erkende, at ulighed i sundhed, ligesom ulighed i uddannelse og social ulighed, historisk og nu, hænger uløseligt sammen med uligheden i ejendomsretten til produktionsmidlerne og forholdet mellem kapital og arbejde. Hvis vi ikke angriber ondest rod: kapitalejernes ejendomsret, deres magt over alle dele af samfundet med tusinder af tråde, løgne og misinformation og tilegnelse af den samfundsskabte merværdi, så vil vi aldrig kunne udrydde ulighederne, heller ikke i sundhedsvæsnet.

 

Vi kan lappe på problemerne, og vi er da også kommet et vist stykke i Skandinavien gennem vores velorganiserede arbejderbevægelse og tidligere delvist progressive Socialdemokratier under pres fra venstrefløjen, i forhold til mange fattigere lande, men vi bliver nødt til helt at socialisere jorden og produktionsmidlerne, så vi kan afskaffe lønarbejderforholdets underordning under kapitalens profithunger.

 

For det andet, skal vi have ophævet arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og deres ret til at fyre og ansætte arbejdskraften og lagt disse styringsredskaber over til arbejderklassen og dens organisationer, så arbejdet kan organiseres uden nedslidning og risiko for arbejdsløshed.

 

Arbejdstiden skal sættes ned, især for hårdt arbejde, og det mest trivielle arbejde skal gå på skift med de mere veluddannede, mens den dårligst stillede del af arbejdsstyrken omskoles til at kunne varetage mere interessante funktioner.

 

Systemforandring

På vejen dertil skal vi også have nationaliseret medicinalindustrien, så vi kan stoppe den totalt ublu malkning af vores fælles skatter og afgifter til denne industris superprofitter, samt omlagt produktionen af medicin til understøttelse af et holistisk menneske- og sundhedssyn, befriet for stress/nedslidning og nedbrydningen af klima og natur. Så vil vi alle få det bedre, og antallet af depressioner og medicinering kunne mindskes.

 

Sammen med en kollektivisering af boligsektoren, styret af beboernes egne organiserede fælleskaber, så ingen skal bo i dårlige boliger eller være ensomme, isolerede, fattige eller uden for menneskelige fælleskaber, vil vi ændre det nuværende ”Under-Danmarks” sociale-boligmæssige-kulturelt underdanige undertrykkelses tilstand, hvilket også vil ændre hele sygdomsmønstrets sociale klassestruktur for de tidligere dårligst stillede.

 

Til at lede sundhedsvæsnet skal vi have inddraget patientforeninger og især arbejdere og fagbevægelse, som de bærende grupper i samfundet, og samtidig have sparket kapitalinteresserne helt ud af sundhedsvæsenet og samfundet.

 

En demokratisering af regionerne, hvor den partipolitiske magt udvides med repræsentanter fra medarbejderne, de faglige organisationer, patientforeninger og miljøorganisationer med stemmeret, vil samtidig med afskaffelse arbejdsgivernes indflydelse sikre en ”producenternes sundhedspolitik”, hvor forskning og samfund, sammen med brugerne, kan anlægge et helt nyt syn på menneske, produktion og samfund, og derigennem udvikle en sundhedspolitik, friholdt for profit, fattigdom, nedslidning, fedme, skam, stress og depression. Selvfølgelig vil mennesker altid kunne få forskellige sygdomme, men uden ulighed i produktion, uddannelse, bolig, status og samfund vil vi heller ikke have ulighed i sundhed.

 

Først der vil vi kunne realisere konferencens fine titel: Sundhed for alle.

 

I mellemtiden vil vi i Enhedslisten selvfølgelig agitere for, mobilisere for og stemme for alle de progressive projekter eller reformer, som kan ændre selv en lille smule på problemerne, uden at påstå, at vi kan komme problemerne med ulighed i sundhedssystemet grundlæggende til livs, uden at gøre op med klassesamfundet.

 

Jørgen Holst er medlem af Regionsrådet i Region Sjælland for Enhedslisten.

single.php