[”Masserne” er en kinesisk medieplatform, hvor unge på et anti-kapitalistisk, anti-imperialistisk og anti-patriarkalsk grundlag udveksler historier om udbytning og undertrykkelse, udgiver tekster og organiserer aktiviteter for politiske alternativer].

 

I en tidsalder, hvor unge mennesker i stigende omfang er blevet fanget i en forbrugskultur, hvor den tredje film i Tiny Times-serien har indtjent 5,2 milliarder yuan [4,9 mia. kr.] på et enkelt år, hvor det føles umuligt at tale om kærlighed ud over i familiære og personlige forhold, så giver denne venstrefløjs-platform mulighed for et andet syn på ”kærlighed”: kærlighed til landet og til folket, kærlighed til samfundsgrupper uden indflydelse. Platformen har forvandlet denne ”kærlighed” til refleksion, kritik og handling baseret på en skarp analytisk tilgang, der lægger vægt på politisk økonomi og arbejderklassen.

 

Som et medie på venstrefløjen har vores platform måtte kæmpe sig til plads fra såvel de officielle statslige som de liberale medier, og kæmpe for retten til at fortolke Kinas fortid, nutid og fremtid. Med et stadigt mere indsnævret rum for fri tale, hvordan kan en kanal som denne begynde at finde en gruppe af læsere og støtter? De sociale uligheder og modsætninger i Kina er markante: i øjeblikket ejer de rigeste 2 procent 80 procent af landets rigdomme, alt imens der hvert år foregår i tusindvis af arbejdermobiliseringer. 6 millioner mennesker med støvlunger og andre lungesygdomme venter stadig på adgang til en respirator. Alligevel kan mainstream-mediernes fremstillinger af Kina og deres fantasier om forbrugsfest ikke være længere fra denne sandhed. I denne politiske situation kan vor eksistens og stemme, sammen med de øvrige venstrefløjs medier, forene unge mennesker, som endnu ikke er bukket under for ”den mørke side”.

 

Imidlertid er det heller ikke sådan, at venstrefløjsmedier ikke konfronterer deres eget indbyggede sæt af problemer. For eksempel kan unge mennesker, der læser og følger disse medier, sluge deres beskeder råt og de såkaldte alternative værdier, som de repræsenterer. Hvordan kan vi sikre, at denne form for envejs ”medie-til-læser- informationsøkonomi ikke blot bliver til endnu et forbrugsvalg? Hvordan kan en medieorganisation på venstrefløjen ikke bare tilbyde værktøjer til social analyse, men også lede og mobilisere folk til handling? Hvordan ville en sådan venstreorienteret platform se ud, og hvilke mål kan disse kanaler tjene i antikapitalistiske og antinationalistiske bevægelser?

 

Det er disse spørgsmål, vi sammen vil udforske i dette interview med “Snestorm”.

 

Give stemme til eftertanke og kritik

Masserne (M): Hvad er idealerne og målene for jeres platform? Hvilke problemer er I stødt på i opbygningen af og arbejdet med denne platform i Kina?

 

Snestorm (S): Jeg mener, at vores platform tilbyder at gribe kritisk ind nedefra – fra græsrødderne og arbejderklassens synspunkt – med sigte på de spørgsmål, som kinesiske unge burde og skulle bekymre sig om, og samtidig være handlingsorienteret. Håbet er, gennem denne platform at gøre det muligt for vore læsere at følge de spørgsmål, som burde optage kinesiske unge og i sidste ende, gennem en ændring i den offentlige mening og i kraft af organiseret handling, at ændre vort samfund i retning af social retfærdighed og lighed.

 

Der er en masse vanskeligheder, når det drejer sig om at opdyrke et åbent debatforum som dette på fastlandet. Den første er censur og undertrykkelse fra regeringen samt kapitalistiske interesser, der nu opfattes som en slags sund fornuft. Redaktionen har brugt mange kræfter på at udtænke udveje i forhold til selvcensuren: hvad publikationen kan og ikke kan skrive, hvordan budskabet kommer frem, måden hvorpå man kan distribuere artikler, osv. Den anden er, at redaktionen er en slags ”amatørhær”. I den første tid havde ikke en eneste af os erfaring med at arbejde på mainstream medier. Nu er der undertiden et par stykker, der har sådanne erfaringer, men selv da foregår det ret så ”amatøragtigt”. Et andet problem, når ikke-eksperter skal køre en platform omkring mange emner, er, at vore ressourcer og kapacitet ofte er begrænset, så antallet af mennesker, der fast læser os – vores ”fanskare” – kan svinge op og ned i antal. Vores manglende evne til at rekruttere ligesindede er også en stor hovedpine.

 

M: Kan du fortælle mere om, hvad I laver, og de spørgsmål, I er interesserede i?

 

S: Ligesom de fleste uafhængige medier i dag, så lægger vi især en kontroversiel vinkel på de forskellige nyheder og kommer med vore egne ”varme bud”, hvor vi fremlægger vore perspektiver og ræsonnementer. Vi skriver også vores egne kommentarer, som i modsætning til nyhedshistorier, er mindre beskrivende og mere polemiske. Vi offentliggør desuden artikler, der introducerer problemer inden for kritisk teori, historie og analyser af internationale sociale bevægelser. Endelig udgiver vi alle former for ikke-fiktive historier om ethvert spørgsmål eller person, så længe de har en kritisk vinkel.

 

M: Hvordan vil du beskrive forskellen mellem venstrefløjsmedier og de almindelige medier? Hvilken rolle spiller medierne i forhold til de sociale bevægelser?

 

S: Den vigtigste forskel er selvfølgelig vores venstrefløjstilgang – vi taler om klasse, køn og politisk magt. Selvfølgelig giver det en anden tilgang til de samme spørgsmål end den, som mainstreammedierne har, da vi fokuserer på viden og handling, der kommer fra neden. Jeg tror, at dette er ekstremt vigtigt for enhver bevægelse. Det første skridt for enhver bevægelse er at starte en social diskussion, at øge folks bevidsthed og opmærksomhed på, hvad der sker omkring dem, og at hjælpe dem til at forstå præcist, hvad der foregår. Derudover kan medier tjene mange funktioner i en social bevægelse – som historisk dokumentation, som en platform for dem, der er gjort tavse, som et middel til netværk og kommunikation.

 

M: Mainstreammedierne er i stigende omfang blevet opmærksomme på den betydning, som uafhængige medier har for samfundsdebatten, og I har i nogle tilfælde oplevet rent indholdstyveri fra disse større udgivere. Hvad tænker du om dette?

 

S: Jeg tror en af hovedårsagerne til, at de stjal vort indhold, var, fordi folk gik op i de emner, vi dækkede, for eksempel det faldende forbrugsniveau hos unge mennesker, ”moralskoler for kvinder” [skoler hvor kvindelige elever skal lære at adlyde mænd; o.a.], eller mordet på Jiang Ge [kinesisk studerende myrdet uden for venindes lejlighed i Tokyo af sin tidligere kæreste. Veninden er siden blevet ramt af en ”shitstorm” pga. af anklager om at have svigtet Jiang Ge og behandlet Jiangs mor følelseskoldt; o.a.]. En anden årsag var, at selv mainstream-medier syntes, at vort perspektiv gav god mening og fortjente at nå ud til flere mennesker. Som vi ser det, er det, at folk snupper vort indhold, faktisk helt fint – jo flere mennesker, der læser vort indhold, jo bedre. Ideelt set burde de endog betale os for det. Når alt kommer til alt, så synes jeg, at mainstream-medierne skal være velkomne til at udbrede vort arbejde, men det betyder ikke ,at vi lader vores redaktionelle interesser styre af deres dagsordner eller kun arbejder for at opnå opmærksomhed fra dem. I hovedsagen ønsker vi fortsat at prioritere vores egne ting.

 

Venstrefløjsmedier som rum for organisering

M: Vi forstår venstrefløjs-medier først og fremmest som organiseringsrum. Hvilke former for interne skolingsaktiviteter har jeres organisation deltaget i?

 

S: I vore tidligere skolingsaktiviteter har vi læst Marx, Lenin og Mao og de helt grundlæggende anti-koloniale og tredjeverdens-tænkere af alle afarter. Vi er mest selvlærte eller har udannet hinanden, eller inviteret gæster (oftest erfarne professionelle fra mainstream-medier) til at give foredrag.

 

M: Bortset fra det rent praktiske omkring at udgive, har I så lavet jeres egen research?

 

S: Ud over at offentliggøre artikler, så som historier om skraldemænd og huslige arbejdere, har vi undertiden gennemført vore egne undersøgelser, herunder et større studie om arbejdere med lungesygdomme i Hunan. Ideen med netop denne undersøgelse var at støtte disse arbejdere i at forsvare deres rettigheder.

 

M: Hvilken undersøgelse har gjort størst indtryk?

 

B: Undersøgelsen af arbejdere med lungesygdomme i Hunan har i den grad efterladt et blivende indtryk hos alle. Dette studie gav os mulighed for på første hånd at opleve den daglige virkelighed af gru, som disse arbejdere gennemlever ved jævnligt at blive kostet rundt af systemet – mange af dem vakler nu på kanten af døden. Mange af dem har bygget overdådige, strålende steder f.eks. i Shenzhen, med deres bare hænder – og alligevel har deres skæbne simpelt hen været at blive totalt overflødige, at blive smidt væk som udbrændte batterier. Mange studenter ønskede at gøre et eller andet for at hjælpe dem.

 

M: Hvilke slags skribenter og læsere har I håbet at kunne nå gennem jeres platform? Hvordan interagerer I med dem?

 

S: For det meste skribenter og læsere, hvis synspunkter svarer til vores platforms. Vi arbejder ikke udelukkende med den ”marxistisk-leninistiske-maoistiske” venstrefløj; vi samarbejder i realiteten med folk fra hele den brede venstrefløj og undertiden endog med liberale. Der har været mange læsere og skribenter der har villet skrive for os, støtte os økonomisk, eller omtale vort arbejde. Vi har også tidligere organiseret begivenheder, herunder møder, udstillinger og optrædener.

 

M: Har I kunnet fastholde en loyal læserskare? Hvad taler jeres læsere om?

 

S: Vi har haft en loyal læserkreds og organiser undertiden også gruppediskussioner om bestemte emner, f.eks. om dagens nyheder. Vi har også organiseret rundbordssamtaler. For eksempel handlede en af vore rundbordssamtaler om balladen omkring Papi Jiang, da hun ville give sit barn sin faders familienavn [Papi Jiang er ”kunstnernavnet” for en kinesisk ”internetdronning”, der har været et ikon for moderne selvstændige kinesiske kvinder. Hun fik derfor kritik af en række feminister, da hun stod frem med sin nyfødte og beskrev en hård fødsel, samtidigt med at hun ville give barnet faderens efternavn; o.a.]. Som regel har redaktionen valgt et emne, lavet et opslag som reklamerede for begivenheden, så valgt et tidspunkt og opfordret læserne til at deltage i diskussionen.

 

M: Var der mange mennesker, der deltog i jeres møder?

 

S: Der har været et helt pænt fremmøde, især når vi diskuterede akademiske emner, eller aktuelt stof. Hvor mange der rent faktisk dukkede op, afhang af mødestedet; nogle steder var der kun plads til ca. 50, andre lokaler kunne rumme flere.

 

Nutiden, fortiden og fremtiden for uafhængige venstrefløjsmedier

M: Betragter du denne platform som entydigt venstreorienteret? Hvad er dine tanker om at være en del af dette venstrefløjs-medielandskab med dens forskellige research og politiske praksis? Hvordan tror du, det kan blive bedre?

 

S: Det er helt sikkert en venstrefløjsplatform. Jeg vil tro, man kan sige, at vi har været et foregangsmedie på venstrefløjen med en målgruppe af unge mennesker i Kina, men prisen har været en række udfordringer. For eksempel føler jeg personligt, at platformen ikke har været tilstrækkeligt ”nede på jorden” – vor redaktion ved ikke nok om vore læsere eller nok om de problemer, som arbejderne står overfor. Desuden ville det have været bedre, hvis vi kunne have brudt gennem fantasien om, at så længe vi foretog tilstrækkelig selvkritik, kunne vi på en eller anden måde fraskrive os vort medansvar for netop den samfundsstruktur, som vi forsøger at omvælte.

 

Masserne: Ligesom Jer, håber vi i Masserne også at kunne blive en venstrefløjsplatform, der konstruktivt griber ind både i teori og praksis. Har du andre tanker, du gerne vil dele med os?

 

Snestorm: Når I nu kalder jer selv for ”Masserne” så håber jeg, at I kan mobilisere flere af jeres venner og kammerater til handling, og at få antallet af jeres fjender til at skrumpe over tid. Fra masserne til masserne – bliv et medie af og for de mange!

 

Efterskrift

Mange venstrefløjsplatforme i fastlands-Kina har påvirket et stort antal læsere, som vil udbrede dialogen til endnu flere samfundsgrupper og bevægelser, fra arbejderkampe til andre bevægelser i civilsamfundet. En af disse læsere, som nu er frivillig skribent, kom med en kvik bemærkning om, at denne erfaring med medievirksomhed ikke rigtigt har gjort noget godt for han curriculum vitae, og hans betragtninger kan passende afslutte denne tekst:

 

”Havde jeg ikke været frivillig, ville jeg ikke have skrevet til jer klokken et om morgenen.

 

Jeg ville ikke være kommet helt op at køre, når jeg så nyhederne hver dag. Jeg ville ikke have udviklet en fornemmelse for rigtigt og forkert. Jeg ville ikke have skrevet min artikel. Jeg kan simpelt hen ikke forstille mig selv uden denne udgivelse. Denne erfaring har gjort mig i stand til at udvikle en følelse af moralsk ansvarlighed, jeg ikke vil undskylde for. For mig er dette samtidig både en form for selvoverbærenhed og en kraftfuld påmindelse om den kendsgerning, at vedholdenhed betaler sig.

 

Det har også gjort det muligt for mig at udvikle en varm kreds af venner og kammerater og vide, at jeg ikke er alene. Det har lært mig at elske dem, fordi jeg ved, at de i særlig høj grad fortjener at blive elsket”.

 

Oversat fra Lausan.hk af Peter Kragelund