Vi har i denne uge valgt at bringe denne udtalelse, som Fjerde Internationales daglige ledelse vedtog den 21. oktober 2019.

af Fjerde Internationale

Offentliggørelsen af Højesterets kendelse forrige mandag den 14. oktober, efter retssagen mod en række ledere af kampen for selvstændighed, har udløst en bølge af demonstrationer i Catalonien, i mindre udstrækning i andre regioner i den spanske stat og endda også i andre europæiske storbyer.

 

Dommene over 12 ledere af bevægelsen for uafhængighed fra forskellige politiske og sociale organisationer, der sætter dem i fængsel fra 9 til 13 år, er blevet opfattet som en kollektiv afstraffelse af et helt folk, der havde modet til at træde op imod det styre, der politisk repræsenterer overgangsperioden efter Franco og hele det system, der er baseret på forfatningen af 1978. Det er en uretfærdig og illegitim dom efter et langt retsligt forløb fyldt med uregelmæssigheder, hvor myndighederne har misbrugt den eksisterende lovgivning til regulær undertrykkelse med en logik, som man kan kalde juridisk krigsførelse.

 

’Uafhængighedsprocessen’ kan langt hen ad vejen forklares ved radikaliseringen af meget store dele af den catalanske befolkning, da fornyelsen af Autonomistatutten fra 2006 blev fuldstændig forvansket af PSOE-regeringen (socialdemokraterne) i det spanske parlament. Den blev senere indbragt for Forfatningsdomstolen af den reaktionære højrefløj, repræsenteret af PP (det største højrefløjsparti). Det blev, langt ud over traditionelle nationalistiske strømninger, opfattet som en regulær ydmygelse og en antidemokratisk afstraffelses-ekspedition. Det er derfor uforudsigeligt, hvilken betydning de aktuelle domme vil få på længere sigt, og hvilke fremtidige scenarier, der kan åbnes op for.

 

Man må huske på, at der med denne dom uddeles 104 år i fængsel til de anklagede, efter to års varetægtsfængsel, idet de blev kendt skyldige i tilskyndelse til oprør og misbrug af offentlige midler. De meget hårde domme (langt hårdere med hensyn til, hvor mange år der skal afsones, end de domme, som dem, der var direkte involveret i militærkuppet 23. februar 1981 (et højreorienteret kupforsøg i den spanske stat, red.), fik), og retssagens karakter har vakt meget udbredt vrede i Catalonien. Kernen i dommene er, at de anklagede blev dømt for offentlig uro og ulovlig adfærd i forbindelse med de begivenheder, der fandt sted i september og oktober 2017. Det betyder en kriminalisering af retten til at demonstrere og til udøvelsen af grundlæggende rettigheder, som f.eks. ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. Det er civil og kollektiv ulydighed, der er blevet fordømt med denne retsafgørelse, der fra nu af vil danne præcedens, så den kan anvendes i udefinérbart vidt omfang over for alle demonstrationer og enhver form for fredelig modstand mod de afgørelser, love og domme, som fremover måtte komme fra statslige myndigheder.

 

Et nyt spring i politisk deltagelse
Der er ikke noget nyt i, at det spanske monarki i tiden efter Franco er vendt tilbage til antidemokratiske metoder. LOAPA (en lov, der var bestemt til at stoppe decentraliseringen af staten efter det ’mislykkede’ statskup i 1981), den statsterrorisme, der blev praktiseret af PSOE i 1980’erne imod ETA, ’mundkurvsloven’, der blev vedtaget under Rajoy for at inddæmme de kampe, som blev ført af Indignados-bevægelsen 15M (og som i meget alvorlig grad begrænser rettighederne med hensyn til at demonstrere, forsamles, strejke og få adgang til oplysninger fra offentlige myndigheder), og den brutale undertrykkelse af folkeafstemningen 1. oktober 2017 i Catalonien er alt sammen udtryk for en repressiv forhærdelse af den spanske stat.

 

Selv om denne dynamik også gør sig gældende internationalt som en følgevirkning af krisen for neoliberalismens dominans og den autoritære stramning, som har ledsaget den, så forstærkes disse dynamikker af, at karakteren af overgangsperioden efter Franco, hvor det nye styre nægtede at retsforfølge forbrydelser begået af repræsentanter for det tidligere styre og rydde op i det statsapparat, som diktaturet havde efterladt. Dommene er dog en reel forværring, en meget alvorlig trussel mod de sociale bevægelser og venstrefløjen, og en yderst farlig præcedens for demokratiets fremtid i den spanske stat som helhed.

 

Mobiliseringens og selvorganiseringens dynamikker
Efter flere års omfattende mobiliseringer og bred opbakning (mere end 80 procent ved opinionsundersøgelser) for retten til selvbestemmelse, har domfældelsen ført til meget mere militante og effektfulde mobiliseringer (med et stort repertoire af civil ulydighed og blokader af bus-, tog- og flytrafik, hvor højdepunktet var besættelsen af lufthavnen i Barcelona, hvor man efterlignede metoderne fra Hongkong-aktivisternes kamp), og stadig i overvejende grad fredelige. Generalstrejken fredag den 18. oktober, som faldt sammen med de såkaldte ’marcher for frihed’, har været den mest omfattende mobilisering indtil nu, der blev afsluttet med en demonstration med mere end en halv million deltagere.

 

Stop undertrykkelsen: Solidaritet med det catalanske folk
Der har så også været markante mindretalssammenstød med de repressive styrker, noget, der ikke tidligere er sket. Disse sammenstød er blevet brugt af styrkerne  til at optrappe undertrykkelsen til et tiltagende brutalt og hensynsløst niveau, især vendt imod de unge og med aktiv deltagelse af catalansk politi. I kontekst af det forestående valg har disse konfrontationer åbnet op for en kampagne fra mange sider for en kriminalisering af uafhængighedsbestræbelser, og af uenighed helt generelt, som vi tager klart afstand fra. De ekstraordinære repressive metoder har ikke alene medført 194 anholdelser (16 procent af de arresterede er under 18), varetægtsfængsling af 28 demonstranter (statsadvokatens kontor har givet ordre til midlertidig fængsling af alle dem, der befandt sig midt i de voldsomme begivenheder), 57 procent sårede (hvoraf 4 har mistet synet på det ene øje efter at være ramt af gummikugler), der har også været mange aggressioner mod medierne fra politiets side. Dertil kommer, at angreb på demonstranter fra højreekstremistiske grupper (undertiden i klar forståelse med de repressive styrker) har fundet sted både i Catalonien og andre steder, hvor der har været solidaritetsmobiliseringer.

 

Den spanske regering har ikke andre måder at forholde sig til mobiliseringerne i Catalonien på end truslen om endnu voldsommere undertrykkelse, og udtaler, under pres fra fra højrefløjen og det yderste højre tre uger før valget, at de ikke vil udelukke nogen som helst repressive scenarier, herunder anvendelse af den nationale sikkerhedslov (der vil give den direkte kontrol med det catalanske politi), §155 i forfatningen (der vil betyde ophævelsen af catalansk autonomi) eller endda undtagelsestilstand.

 

Vi opfordrer til solidaritet med de kræfter i Catalonien og den spanske stat som helhed, der kæmper for rettigheder og frihed og imod eskaleringen af undertrykkelse , og gentager vores støtte til en demokratisk løsning på den igangværende politiske konflikt, der ikke kan reduceres til et problem om offentlig orden.

 

Frihed for poltiske fanger! Amnesti!
Løslad alle arresterede og fængslede demonstranter!
For det catalanske folks ret til selvbestemmelse!
Stop politiets og fascisternes undertrykkelse!

Fjerde Internationales Bureau, 21.10.2019

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com