Socialistiska Partiet - SAPs søsterorganisation i Sverige - har besluttet at omdanne sig til organisationen Socialistisk Politik. Formålet er ikke længere at opbygge et selvstændigt parti – i stedet opfordrer SP til at melde sig ind i først og fremmest Vänsterpartiet. Beslutningen har skabt et vist røre på venstrefløjen.

af Håkan Blomqvist

Håkan Blomqvist fra Socialistisk Politiks ledelse svarer her på en række spørgsmål om SP’s nye organisatoriske linje.

 

Medens mange medlemmer af Vänsterpartiet byder de nye medlemmer varmt velkommen – herunder formanden Jonas Sjöstedt og andre i ledelsen – kommer der spørgsmål, tvivl og modstand fra andre sider, ikke mindst på de sociale medier. Her findes stemmer, som i klassisk stalinistisk venstresekterisk stil fører hetz mod ”trotskister” og ”imperialistiske agenter” og forudser Vänserpartiets ”endeligt”.

 

Dem kan vi roligt lade ligge. Lige så ligegyldigt er et antal røster, der med ordet ”gravøl” karakteriserer SPs store 50-årsjubilæum, der fyldte ABF-huset i Stockholm til bristepunktet med flere hundrede deltagere – et af de største arrangementer omkring revolutionær marxisme og Fjerde Internationale i Sverige i årtier. At SP’s omdannelse skulle være ”dødfødt” og en ”maskering” af en opløsning, udgør her en slags forgæves forhåbning. Samtidig med at SP’ere nu organiserer sig og bliver budt velkomne i Vänsterpartiet, tilslutter medlemmer af Vänsterpartiet sig Socialistisk Politik, også ledende kammerater, når dette nu er blevet muligt. Dette kan blive starten af en vigtig proces med udvikling af socialistisk strategi og partiopbygning. Men der findes selvfølgelig også en masse berettigede spørgsmål, især fra kammerater, der ikke har været inddraget i Socialistiska Partiets omfattende diskussioner om denne forandring.

 

Hvorfor netop nu? Det er et af de spørgsmål, som bliver stillet.

Frem for alt skyldes det den højreekstreme og nationalistiske globale offensiv efter nyliberalismens hærgen, svagheden hos de socialistiske løsninger og millioner af unges engagement i en radikal klimaomstilling.

 

I tusindvis af yngre fra en ny radikal generation har også søgt hen mod Vänsterpartiet og andre etablerede venstrefløjspartier rundt om i verden. Men her savner man ofte politisk erfaring og viden om socialistiske strategier, arbejdsformer og målsætninger. Forhåbningen er, at vi vil kunne bidrage til en voksende socialistisk aktivisme og vidensudvikling i og omkring Vänsterpartiet. Det er nødvendigt med en ny socialistisk generation i massemålestok for at kunne klare vor tids akutte udfordringer. Vi tror, at vi på denne måde kan bidrage til dette og endog også selv udvikle os.

 

Hvorfor ikke Socialdemokratiet?

 

Der findes tilhængere af Socialistisk Politik, som er medlemmer af Socialdemokratiet og gør deres bedste for radikal arbejderpolitik, fagligt og på anden måde. Men Socialdemokratiet har gennem lang tid været et centraliseret statsbærende og institutionaliseret organ, som med tusinde tråde er forenet med det nuværende politiske og økonomiske system. Det er godt at Reformisterna og andre kæmper for at få gjort op med partiets nuværende højrekurs, men vi tror, at vi kan gøre mest nytte ved at styrke bevægelses- og kamptilgangen i og uden for Vänsterpartiet.

 

Er dette en slags ”trotstkistisk entrisme”, infiltration i et større vensterparti for at overtage det indefra?

 

Uanset alle myter om ”entrisme” og ”infiltration”, så nej. SP har gennem mange årtier ikke defineret sig som ”trotskistisk” men betragter dette som en historisk betegnelse. Vor nyorientering og tilslutning til Vänsterpartiet sker helt åbent og efter oprigtige diskussioner med Vänsterpartiets ledelse, som byder initiativet velkommen.

 

Men bliver SP så ikke en fraktion i Vänsterpartiet?

 

Nej, vi ser os som en selvstændig politisk og ideologisk strømning i hele arbejder- og venstrebevægelsen, en inspirations- og aktivistkilde til at forstærke, aktivere og berige hele bevægelsen. SP’ere, som er organiseret i Vänsterpartiet – eller andre dele af arbejderbevægelsen og venstrefløjen – stræber efter at opbygge og udvikle disse organisationer på samme vilkår, som alle andre medlemmer i disse organisationer.

 

Jamen, I kommer vel under alle omstændigheder til at være en del af venstreoppositionen inden for Vänsterpartiet?

 

Det afhænger af, hvad kritikken handler om, og hvordan SP’ere orienterer sig. Fraseradikalisme, dogmatisme og ultravenstresekterisme er ikke noget for os. Vores strømning handler først og fremmest om at styrke sociale bevægelser og græsrodsaktivisme i arbejderbevægelsens selvstændige kamp, internationalisme og socialistiske løsninger ud fra demokratisk selvorganisering. For der er brug for et demokratisk socialistisk masseparti med åben politisk diskussion, medlemsbestemmelse og lige vilkår. SP’ere vil forsøge at påvirke partiet i den retning, men også lade sig påvirke af andre kammeraters erfaringer.

 

SP udgør ikke en monolitisk formation. SP tog stilling for rød knap mod januar-aftalen [om dannelsen af den socialdemokratiske regering, o.a.], men flere var enige med V-ledelsen om, at en svær gul knap var at foretrække for på kort sigt at holde Sverigesdemokraterne ude. Kakabaveh-spørgsmålet delte også SP’erne, selv om den tendensfrihed, som vi er fortalere for, har til hensigt at politisere – og give plads til – også denne type af modsætninger inden for et bredt parti [Amineh Kakabaveh er en iranskfødt, kurdisk politiker, parlamentsmedlem for Vänsterpartiet siden 2008, men ekskluderet/udmeldt i august 201. Kontroverserne har bl.a. handler om holdningen til kampen mod æresvold, og at partiledelsen har beskyldt hende for partiskadelig virksomhed, o.a.]

 

Hvor går grænserne, hvad kommer vi til at acceptere?

 

Det vil vise sig. Men dette er ikke en ”fisketur” hvor SP’ere laver en u-vending for at trække nogle kritiske sjæle med sig ud til et nyt projekt. Vi forstår, at Vänsterpartiet er et parlamentarisk parti, der er indarbejdet i det politiske systems store kompromismaskine, ikke mindst på kommunale niveauer. Det, vi håber på, er at kunne bidrage til partiets bevægelses- og kamppraksis med henblik på at ændre selve forudsætningerne. ”Man er ikke stærkere ved forhandlingsbordet, end man er på gulvet”. Således udtrykte Jonas Sjöstedt sig engang om det udenomsparlamentariske. Det er netop kræfterne på ”gulvet”, vi vil forstærke og mobilisere.

 

Vi respekterer selvfølgelig demokratiske beslutninger, også selvom vi ikke måtte være enige i dem. På mange spørgsmål og perspektiver kommer holdningerne til at være forskellige, og SP som kollektiv vil i Internationalen [SP’s avis, o.a.] og andre fora fremføre vore opfattelser. Men med mindre Vänsterpartiet drejer om på hælen mod sine medlemmers vilje og arbejderklassens interesser, ser vi i dag partiet som kernen til det nødvendige socialistiske masseparti, der kan forandre forudsætninger for politik i Sverige.

 

Vil alt nu blive forandret, bliver Vänsterpartiet radikaliseret, eller vil SP blive henvist til historien?

 

Overdrevne forhåbninger, det være sig om det ene eller det andet, vil snart lægge sig. En del steder kan nogle SP’ere blive en højst mærkbar indsprøjtning; men at opbygge et aktivt socialistisk masseparti med folkelig forankring og evne til at bryde det ”dødemandsgreb” som behersker svensk politik, vil komme til at tage tid. De, som omvendt håber på, at SP er udbrændt, bør allerede nu være blevet skuffede over tilstrømningen til projektet. SP har ikke blot et halvt århundredes politisk erfaring og viden, men også de dybeste rødder i arbejderbevægelsen og socialismes revolutionære frihedstraditioner. Den slags går ikke i opløsning, når den organisatoriske form forandres. Det vil alle komme til at sande.

 

Oversat fra Internationalen af Peter Kragelund

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com