Den 20. september arrangerer Amager Fælleds Venner og en hel stribe folkelige organisationer en ”folkering” for at markere modstanden mod byggeriet på fælleden. Det er en kamp, som mange andre har interesse i udfaldet af. Modstanden har hidtil været omfattende, men i de seneste par år ret passiv. Derfor er det nu, du bør dukke op!

af SAPs Forretningsudvalg

For at vise modstanden mod den udvikling, vi ser i København og resten af landet, hvor økonomiske interesser hver gang trumfer befolkningens ønsker om adgang til varieret natur og biodiversitet.

 

Mere om tid og sted her: https://amagerfaelledsvenner.dk/events/folkering-for-amager-flled

 

Fælled by – et projekt uden borgernes opbakning

Argumenterne mod byggeriet er ganske solide:

 

1.      Byggeriet vil ødelægge et sammenhængende vildt naturområde, der vil dække store dele af det vestlige Amager (Amager Fælled og Kalvebod Fælled). Et område, som vil give grundlag for en biodiversitet, opdelte områder ikke giver grundlag for. Det vil være helt unikt for København at have et sådant område lige op ad byens centrum. Byggeriet vil derimod indebære en nedslidning af den tilbageværende fælled på grund af placeringen af en by på 5.000 indbyggere.

 

2.      Byggeriet sker på en giftgrund. Det kræver omfattende afværgeforanstaltninger mod udsivning af giftstoffer og metan, som er en af de farligste klimagasser – 6o gange kraftigere end CO2. Dette vil medføre, at byggeriet næppe nogensinde vil være rentabelt pga. af afværgeforanstaltning og sætningsskader på bygninger og rør.

 

3.      Byggeriet er ikke nødvendigt, med den forventede byudvikling. Der vil i fremtiden ikke være behov for det samme omfang af byggeri. Derfor bør de byggerier, der gør størst skade på naturen, oplagt være de første til at blive opgivet.

 

Gennem hele forløbet har opbakningen til byggeriet fra københavnerens side da også været fraværende. Opinionsundersøgelser har vist et flertal imod planerne på over 60 procent.

 

53.000 borgere har skrevet under på ønsket om en folkeafstemning om dette og to andre byggerier. Naturligvis uden at Borgerrepræsentationen af den grund følte sig fristet til at lide det forsmædelige nederlag, en folkeafstemning ville betyde. Som led i forberedelserne til udarbejdelsen af en strategiplan for Københavns Kommune 2024 blev borgerne således spurgt om deres prioriteringer. Her var en af de fem øverste: Mere plads til bynatur og rekreative åndehuller.

 

Retssag på vej

Den 27. september starter en retssag omkring byggeriet på Amager Fælled, som har rækkevidde og konsekvenser, der når langt ud over Amager og hovedstadsområdet. Hele sagsforløbet har været spektakulært med mange ikke hidtil sete beslutninger, hvad angår behandling af spørgsmål om miljø- og naturbeskyttelse i det retslige system:

  • I marts 2019 affredede Folketinget det nuværende byggeareal udenom den normale arbejdsgang gennem Fredningsnævnet.
  • I december 2022 begærede Københavns Byret byggestop på Amagerfælled, indtil sagen var færdigbehandlet med henvisning sagsforløbet omkring beskyttelse af truede dyrearter.

 

Retssagen mod klagenævnene skal belyse, om nævnene overholdt reglerne for miljøvurdering og lokalplaner, da de i december 2021 godkendte bygning af en hel ny bydel på størrelse med Kerteminde midt i naturen på Amager Fælled.

 

I juli 2021 konstaterede nævnene, at miljøtilladelsen (VVM-tilladelsen) og den lokalplan, der forelå, da Københavns Kommune traf beslutning om byggeriet på Amager Fælled, var utilstrækkelig og ugyldig. Alligevel sagde nævnene i december 2021 god for lokalplan og miljøtilladelse. Dette skete med henvisning til den store mængde af nye undersøgelser og oplysninger om miljøkonsekvenserne, som bygherren, Fælledby, havde indsendt, mens sagen var til behandling i klagenævnene.

 

Det er imidlertid i strid med EU-retten og den af Svend Auken lancerede internationale Aarhus-Konvention, at man på denne måde, uden offentlighedens deltagelse, forsøger at reparere på en mangelfuld miljøvurdering og lokalplan, Der burde i stedet have være lavet en ny lokalplan og miljøvurdering, hvor de mange oplysninger var med. Dette ville have muliggjort, at såvel den instans, der havde godkendt dem – Københavns Borgerrepræsentation – og borgerne i form af en ny høringsfase, ville blive informeret og inddraget fuldt ud. (Læs mere om Aarhus Konventionen)

 

Kan skabe farlig præcedens

En blåstempling af nævnenes beslutninger vil danne en uheldig præcedens, hvor kommuner over hele landet kan nøjes med ufuldstændige miljøvurderinger ved anlægsprojekter. Finder borgere fejl og mangler, kan man lappe på det efterfølgende – uden om borgerne. Dette er en alvorlig underminering af miljøbeskyttelsen, der i forvejen har trange kår. EU-direktivet lægger stor vægt på borgerinddragelsen og dens rolle i sikringen af miljøet. Hele dette element kobles ud, hvis alle dokumenter ikke indgår i den offentlige høring. Den politiske beslutning bliver også mangelfuld, hvis de samlede miljøkonsekvenser ikke er fuldt ud belyst.

 

Derfor kigger mange borgerinitiativer rundt omkring i landet med interesse på udfaldet af denne sag. Borgerinitiativer, der er skudt op som paddehatte som led i kampen mellem på den ene side snævre økonomiske interesser, hvor offentlige myndigheder ofte er på banen som part, og på den anden side borgere, der søger at varetage natur- og miljøinteresser.

 

Den ene af Amager Fælleds advokater udtrykker ret præcist, hvad det hele handler om:

 

”Offentlighedens interesse i at bevare truede dyrearter, der er beskyttet ved lov, og unikke naturområder, må klart overstige en privat bygherres interesser i at gennemføre et boligbyggeri”.

 

Mød op og tag del i denne kamp!

 

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 15. september 2023

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com