Læsetid: 7 minutter

Søndag den 30. januar havde DR-TV’s Søndagsmagasin et længere indslag om klimaterrorisme med udgangspunkt i sabotage mod en gasledning i USA og den aktuelle bog af Andreas Malm: ”Sådan man springer man en rørledning. i luften”.

 

Dette var jo alt sammen nyttig viden. Jeg deler bestemt frygten for, at forskellige samfundsgrupper bliver sat om mod hinanden, hvis vi ikke finder fælles sociale, solidariske og bæredygtige løsninger. Da indslaget skulle nærme sig den danske virkelighed, blev det straks vanskeligere. I den forløbne uge var aktivister fra Extinction Rebellion ganske vist kravlet op i nogle træer, og i foråret havde de også lavet fysisk blokade foran hegnet ved indgangen til Amager Fælled. I andre kampe, som plantagen i Østerild og Stop Baltic Pipe, har lignende metoder været anvendt. I enkelte tilfælde har aktivister lænket sig til maskiner, gravkøer o.l.

 

Vi er med andre ord milevidt fra klimaterrorisme. Dermed får indslaget unægtelig den virkning, at hævdvundne aktionsformer som civil ulydighed og blokader kædes sammen med begrebet terrorisme. Aktionsformer, som fredsbevægelsen og arbejderbevægelsen længe har anvendt.

 

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening Knud Erik Hansen, København berørte dette emne i en tale på Amager Fælled på denne måde:

 

“Når vi oplever, det vi er vidne til nu, synes vi, det simpelthen er for meget. Vi får lyst til at bruge vores kroppe. Det har vi gjort. Den er en god politisk tradition. At vi bruger vore kroppe imod det, vi ikke vil have.”

 

“Fagbevægelsen har gjort det i årtier. Vi står her. Det kan godt ske, det ikke er helt efter reglerne. Det er en del af vores politiske tradition. At vi også bruger vores kroppe til at vise vores modstand til det, der sker.”

 

“Det tror jeg, vi er mange, der har lyst til. Det er der nogen, der har gjort. Det har været rigtigt dejligt at se Extinction Rebellion tage handling og gøre det. Jeg synes, de har gjort det rigtigt flot. Det er en vanskelig øvelse, uden at det udvikler sig til vold.” (Nyt fra Amager Fælleds Facebook 27.1.22)

 

Hvad er det, som er de københavnske borgere er så meget imod?

 

Amager Fælled og Stejlepladsen var et af de hotte emner ved valget til Borgerrepræsentationen i november. Resultatet var, at de partier, der havde stemt byggeplanerne igennem, bevarede deres flertal, dog på den måde, at dette flertal inkluderede De Radikale og SF, som begge havde erklæret, at byggeriet ikke havde groet i deres baghave, men da der var flertal i Borgerrepræsentation for byggeriet i forvejen, ville de stemme for forslagene. De ville imidlertid ikke levere de afgørende stemmer. Spørgsmålet er nu:

 

Er det ikke på tide at trække i nødbremsen for de to partier – flertallet er der?

 

Under hele valgkampen viste opinionsundersøgelser, at et massivt flertal var imod byggeriet. Til trods for den senere udvikling er det stadig tilfældet. I en læserafstemning i BT tilkendegiver 83 procent, at det ikke er I orden, at der bygges på Amager Fælled. Vi skal bevare den, fordi den er unik. 6.000 læsere deltog i afstemningen. (BT 27.1.22.)

 

Rådhuset er helt tydeligt ude af takt med befolkningen.

 

Demokratiets snubletråde

Det moderne demokrati har indbygget forskellige snubletråde, der begrænser de valgte politikeres handlerum. Det drejer sig om grundloven, menneskerettighederne, miljøkonventioner og forskellige regler om VVM-processer og andet, herunder den såkaldte Aarhus-konvention, som den tidligere miljøminister Svend Auken var en af drivkræfterne bag. Siden da har skiftende danske regeringer været på kant med principperne i konventionen, mest omtalt gennem offentlighedsloven, men også ved at definere interessenter sådan, at miljøorganisationer og medier får vanskeligt ved at få adgang til informationer og klageadgang. Generelt er det danske klagesystem indrettet sådan, at klagenævns uafhængighed af beslutningstagerne kan betvivles. Dette bekræftes også af den aktuelle sag om Amager Fælled.

 

Aarhus-konventionen trådte i kraft i 2001 og blev straks underskrevet af en række europæiske lande, herunder EU- landene, men også en række asiatiske lande. EU har implementeret konventionen i sine vedtagelser, og det er EU-Domstolen, der dømmer ved brud på konventionen i medlemslandene.

 

I præamblen til konventionen står der:

 

SOM BEKRÆFTER behovet for at beskytte, bevare og forbedre miljøets tilstand og sikre en miljømæssig forsvarlig og bæredygtig udvikling,

 

SOM ERKENDER, at tilstrækkelig beskyttelse af miljøet er essentielt for at mennesker trives og nyder de grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til selve livet,

 

SOM OGSÅ ERKENDER, at enhver person har ret til at leve i et miljø, der er passende for hans eller hendes sundhed og trivsel og pligt til, både enkeltvis og i forening med andre, at beskytte og forbedre miljøet til gavn for nulevende og kommende generationer,

 

SOM VURDERER, at enhver, for at kunne nyde godt af denne rettighed og kunne leve op til denne forpligtelse, skal have adgang til information, have ret til at deltage i beslutningsprocesser og have adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, og som erkender, at borgere kan have behov for assistance til at bruge deres rettigheder,

 

SOM ERKENDER, at øget adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet forbedrer kvaliteten og gennemførelsen af beslutninger, bidrager til opmærksomhed omkring miljøspørgsmål, giver offentligheden mulighed for at give udtryk for dens betænkeligheder, og gør det muligt for offentlige myndigheder at tage behørigt hensyn til sådanne betænkeligheder.”

 

En af de måder ,som konventionen er blevet implementeret i Danmark, er offentlighedsloven og VVM-processen. Denne skal sikre, at borgere, interessenter og myndigheder har indsigt, indflydelse og klageadgang.  En anden måde at begrænse klagers rettigheder har været, at Folketinget har vedtaget anlægslove for store byggeprojekter som Lynetteholm og Femern forbindelsen. Dette giver så kun adgang til at ændre i projektet, men ikke at standse det på baggrund af miljø. Det er denne VVM-proces som er blevet kortsluttet i den aktuelle sag om byggeriet på Amager Fælled, som Fælled By er i færd med. Her er By og Havn, den ene partner, og den anden er Pension Danmark.

 

Hvad er der sket siden kommunalvalget?

Byggeforberedelserne har været indstillet siden august, hvor Københavns Byret slog fast, at alt arbejde på Amager Fælled skulle stoppes, indtil klagenævnene var færdige med at behandle sagen.

 

Amager Fælleds Venner trak Fælledby i byretten, fordi bygherren fortsatte byggeforberedelserne, på trods af at klagenævnene i juli besluttede, at klager over byggeplanerne skulle have opsættende virkning. Opsættende virkning betyder, at arbejdet ikke må fortsætte, mens klagerne behandles, slog byretten fast.

 

Den 14. december kom klagenævnene så med deres endelige afgørelse.

Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet mener ikke, at klagerne fra Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening giver anledning til at stoppe byggeplanerne eller kræve ændring af dem.

 

Men samtidig understreger klagenævnene, at der er en række fejl og mangler i den lokalplan og miljøvurdering, der udgør beslutningsgrundlaget for byggeriet. Det gælder blandt andet i forhold til en vurdering af byggeriets konsekvenser for levevilkårene for padden stor vandsalamander, der er beskyttet af EU’s habitats-direktiv.

 

Efter at klagenævnene krævede byggestop, har Fælledby P/S indsendt en stor mængde supplerende materiale, der har overbevist et flertal i nævnene om, at byggeriet kan gennemføres uden at overtræde EU’s habitatsdirektiv eller andre naturregler.

 

Efter nævnenes endelige afgørelse ophævede Københavns Byret den 22. december det midlertidige forbud mod al byggeaktivitet. Derfor kan Fælledby P/S fortsætte byggeforberedelserne, og lige efter nytår genoptog bygherre Fælledby P/S byggeforberedelserne på Amager Fælled.

 

Siden da har der været gang i protesterne ved byggeriet, men der har også været gang i forhold til politikere, og torsdag den 2. februar indledte en række organisationer såvel en ny retssag som en ny fogedsag, der begærede byggeriet standset, da Amager Fælleds Venner og andre anser VVM-processen er et klart brud på Aarhus konventionen.

 

Amager Fælleds Venner indbragte Miljø- og Fødevareklagenævnets (MFKN) afgørelse om VVM-tilladelsen for Amager Fælled for Københavns Byret. Amager Fælleds Venner har også bedt om, at byretten tillægger retssagen opsættende virkning, hvilket byretten kan gøre i særlige situationer.

 

Amager Fælleds Venner har indbragt MFKN’s afgørelse for byretten, fordi vi er af den klare opfattelse, at nævnet begår en fejl ved at gøre en ugyldig VVM-tilladelse gyldig ved at tage nye data og vurderinger fra Fælledby ind, som de har gjort.

 

Hele VVM-processen er bygget op omkring hensynet til den politiske proces og til borgernes mulighed for at gøre indsigelser mod planer, der kan få betydning for miljøet. Det er derfor afgørende, at det materiale, som kommunen og borgerne får forelagt, er korrekt fra starten af. Hvis det ikke er tilfældet, betyder det, at VVM-processen inkl. borgerdeltagelsen skal gå om. Det har EU-Domstolen fastslået i flere sager.

 

MFKN fastslog i deres afgørelse, at de undersøgelser, kommunen havde fået forelagt fra Fælledby, ikke var gode nok, til at kommunen kunne vedtage VVM-tilladelsen. Dermed siger nævnet også, at kommunens vedtagelse af lokalplan og VVM-tilladelse ikke var gyldig.

 

Nævnet accepterede imidlertid, at de omfattende undersøgelser og rapporter – på ca. 700 sider – som Fælledby indsendte, kunne medføre, at de gjorde VVM tilladelsen gyldig. Det er i strid med reglerne.

 

Det har også ført til, at de af kommunen vedtagne afværgeforanstaltninger til at beskytte de fredede bilag IV-arter er blevet lavet om undervejs. Det er også i strid med reglerne. Lokalplanen og VVM-tilladelsen burde derfor været sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling.

 

Amager Fælleds Venners advokat Johan Løje siger: ”Det, nævnet har gjort, er i modstrid med de vigtige regler, som EU har for borgerinddragelse i miljøsager, og kobler reelt offentligheden ud af vigtige beslutninger. Vi har derfor en god sag. Om byretten accepterer at tillægge søgsmålet opsættende virkning, således at hele projektet sættes på pause, må tiden vise, men betingelserne er til stede. Vi håber det bedste.” (klippet fra pressemeddelelse fra Amager Fælleds Venner og andre sagsøgere)

 

Javel, det er et brud på en konvention, men er det alvorligt – er det bare et demokratisk princip, der bliver krænket? Ja, det er faktisk store og alvorlige ændringer af byggeprocessen og hensynene til truede dyrearter:

 

1.    De oprindelige retningslinjer skulle byggeområdet tømmes for stor vandsalamander og spidssnudet frø inden byggeforberedelserne går i gang. Dette respekteres ikke længere.

2.     Et notat definerer nu vandsalamanderens habitat til 1 procent af det nye byggeområde Tornsangerland, og ikke hele området, som stod i de oprindelige planer.

 

På den baggrund er bygherren gået i gang med at indhegne området og save buske og træer ned bortset fra der, hvor bygherren har vurderet, der er vandsalamandre. Disse er sirligt udstyret med afmærkningsbånd. Der er ingen tvivl om, at bygherren får travlt inden de truede fuglearter slår sig ned i området, og dermed vil byggeriet blive forsinket yderligere.

 

Demonstration: Kom og tænd lys i mørket for naturen på Amager Fælled

Det er hårdt at se træer og buske blive fældet på Amager Fælled, som det er sket i den seneste uges tid. Men vi giver ikke op! Vi fortsætter kampen mod planerne om at bygge en hel ny bydel midt i Amager Fælleds unikke natur med et rigt dyre- og planteliv.

 

Amager Fælleds Venner er med sine mere end 33.000 støtter en del af den hurtigt voksende bevægelse, der kræver, at hensyn til natur og biodiversitet skal komme før hensyn til økonomiske interesser.

 

Vi vil ikke længere acceptere, at politikerne taler om grønne områder, mere natur og øget biodiversitet, alt imens deres handlinger går i stik modsat retning.

 

Ved kommunalvalget i København fik de partier, der erklærer sig som grønne, et flertal. Det er NU, de skal træde i karakter og stoppe ødelæggelse af naturen på Amager Fælled.

 

Vi kræver handling! En hel række organisationer har på denne baggrund indkaldt til demonstration på Amager Fælled søndag den 6. februar klokken 16.