Første maj er arbejdernes internationale kampdag, men i dag er der for lidt kamp og for meget klappen-sig-selv-på-ryggen på dagsorden.

af SAPs Forretningsudvalg

Fagbevægelsen har historisk set vundet vigtige kampe og sikret arbejdernes ret til 37-timers arbejdsuge, barsel, pension og andre sejre. Men snak om historiske kampe og sejre kan og må ikke overdøve den kritik, som lige nu høres over alt. Fagbevægelsen har ligget på den lade side for længe og glemt, at fagbevægelsen kun er så stærk som dens svageste led. I stedet for at udbrede de aktive lag af fagbevægelsen, har de faglige ledere generelt prioriteret at udvide fagforeningsbureaukratiet og i høj grad reducereret medlemmernes rolle til at være passive betalere, der blot abonnerer på en service.

 

Hvis fagbevægelsen skal komme i kampform, er der brug for at opruste på tre, tæt sammenhængende områder: Solidaritet, aktivitet og medlemsdemokrati. Medlemmerne skal ikke orienteres om beslutninger, de skal tage dem.

 

Fagforeningen er medlemmerne, men det har fagforeningstoppen glemt. Heldigvis ser vi nu nye organiseringer og græsrodsbevægelser blomstre op. De ønsker en fagbevægelse, der lytter til medlemmernes rimelige krav og inddrager dem i beslutningerne.

 

Vi kan intet alene, og arbejderklassens vigtigste våben i opgøret med det kapitalistiske samfund er vores sammenhold, antal og solidaritet!

 

Vigtigheden af høj organiseringsprocent – og aktivitet

I resten af verden hører vi om gode kammerater, der bliver slået ihjel på baggrund af deres aktivitet i faglige bevægelser. I Danmark er situationen heldigvis en helt anden. En traditionelt tårnhøj organisationsprocent på en række fagområder har været afgørende for fagbevægelsens styrke.

 

Alligevel har der i det seneste år været flere eksempler på, at tillidsrepræsentanter bliver fyret, fx i Københavns Zoo og Coop. Fagbevægelsen er presset, men de formår heller ikke at repræsentere deres medlemmer tilfredsstillende og inddrage dem. Topstyringen er gået for vidt, og når man ringes op af sin nye fagforening, bliver man ikke informeret om, hvilke medlemsaktiviteter der er i organisationen, men i stedet om hvornår der bliver åbnet op for booking af sommerhuse! Og uden aktive medlemmer mister fagbevægelsen styrke.

 

Ungdommen tabes

Fagforeningernes opbygning er udfordret af de udviklingen på det danske arbejdsmarked. F.eks. hvis man har mere end et job, som unge og ufaglærte kan være nødsaget til have, så er det ofte umuligt at organisere sig igennem fagforeningerne, med mindre man betaler flere dyre medlemskontingenter. Opbygningen er ufleksibel og matcher ikke altid det aktuelle arbejdsmarked. Det ser vi f.eks. når studerende bliver WOLT-bude, men ikke kan bruges deres medlemskab af Dansk Magisterforening til noget som helst. Der må tænkes i fleksible løsninger for organiseringen af deltidsansatte og folk med flere jobs, så der bliver optimale muligheder for at organiseringen lykkes.

 

Man taber en hel generation af nye faglige aktivister, når fagbevægelsen sælger sig selv til ungdommen gennem lækker merch og billige forsikringer i stedet for at fortælle om – og vise – den faglige kamp og den kollektive styrke i at stå skulder ved skulder i en fagforening.

 

Vrede kvinder og queers

Alt for længe har de kvindedominerede fag fundet sig i usle arbejdsforhold og latterligt lave lønninger. Men med en ny kvindebevægelse, som sætter fokus på vigtigheden af deres arbejde og uretfærdighederne begået i 1969 ved vedtagelsen af tjenestemandsreformen, kan vigtige kampskridt tages.

 

I flere kvindedominerede fag er der snak om masseudmeldelser af fagforeningerne, og kun hvis fagforeningen lægger deres nuværende kurs om, kan de bibeholde deres vigtighed og forblive et redskab for arbejderklassens kamp. Sygeplejerskernes nej har givet bolden op!

 

Vigtige krav i kampen for faglig organisering og styrke er derfor:

–          Alle faglige aktivister skal have retten til at være med til at definere fagbevægelsen fremtidige kampe. Vi vil ikke spises af med billige forsikringer og sommerhustilbud.

–          Fagforeninger skal sætte undertrykte gruppers rettigheder på dagsorden og kunne rumme alle slags medlemmer.

–          Fagbevægelsen skal indse vigtigheden af at organisere ungdommen og selvstændige ungdomsgrupperinger med retten til selv at definere politiske dagsordner.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com