I en situation hvor der globalt set i forvejen var historisk mange mennesker tvunget på flugt, kunne coronapandemien ikke have ramt værre. Alene i Mellemøsten og Nordafrika er der pga. de fortsatte krige i bl.a. Syrien, Yemen, Libyen og Irak, fortsat flere på flugt, end der har været siden Anden Verdenskrig.

af SAPs Forretningsudvalg

Flygtningelejre verden over – selv her i Europa, med Morialejren på Lesbos i Grækenland som et af de værste eksempler – stod allerede før pandemien over for massive udfordringer med at dække basale menneskelige behov som tag over hovedet, mad, rent vand, toilet- og håndvaskefaciliteter, lægehjælp m.m. Og flere lejre var desuden i forvejen plaget af bl.a. fejlernæring og smitsomme sygdomme som kolera. For ikke at tale om alle de sociale og psykiske behov, som på ingen måde, hverken før eller nu, kan imødekommes under de ekstremt udsatte omstændigheder, beboerne i lejrene lever under.

 

Efter pandemiens udbredelse er der etableret restriktioner på færdsel ind og ud af de fleste lejre, som udover at skabe mere gunstige omstændigheder for smitte internt i de proppede lejre, også betyder at mange beboere har mistet deres mulighed for at tjene penge og generelt skaffe ressourcer til hverdagen uden for lejrene. I det omfang der i forvejen var uddannelsesprogrammer, er de nu også stoppet, hvilket gør det svært for beboerne at tilegne sig evner til at klare sig i samfundet uden for lejrene. Og som i de omkringliggende samfund, hvor familier og samboende hjemme isoleres, er risikoen for partner- og forældrevold drastisk steget.

 

Andre flygtninge lever uden for lejre, under jorden som papirløse, særligt i storbyer verden over. De havde i forvejen begrænsede muligheder for at klare sig, og har været hensat til den såkaldt uformelle sektor som prekære arbejdere, ofte beskæftiget i servicebranchen, for eksempel med turisme. Under pandemien er deres muligheder for at tjene til dagen og vejen, nærmest ikke eksisterende. Men ikke nok med, at mange nu mister deres levebrød, står de ofte i en situation, hvor de ikke gennem selvisolation har mulighed for at beskytte sig imod at blive smittet, og heller ikke kan få adgang behandling, hvis skaden er sket.

 

Selv i Danmark lever asylansøgere stadig under forhold, hvor mange ikke kan lave deres egen mad, og hvor de skal dele toiletter. For afviste asylansøgere er forholdene yderligere forværret. Særligt for de, som sidder fængslede i for eksempel Ellebæk fængslet. De må ikke modtage besøg, de har fået lukket deres få daglige aktiviteter ned og kan, hvis fængselsvagterne mener de udviser symptomer, risikere tvungent at sidde isoleret 23-24 timer i døgnet, uden at de nødvendigvis bliver testet for virussen.

 

Højrefløjen står klar med de sædvanlige svar

Samtidig med at flygtninge verden over står i en om muligt endnu mere udsat situation end før pandemien, marcherer højrefløjen frem på bekostning af netop de mest udsatte, med deres fremmedfjendske budskaber og forsøger at profitere på og puste til den almene xenofobi og frygt for, hvad fremtiden bringer.

 

I Serbien og Bosnien lukkes lejre og nogle beboere smides i ordinære fængsler, mens andre er tvunget til at overleve i skovene. I Grækenland har fascistiske bander og bevæbnet politi stået klar til at ydmyge og tæske migranter, som forsøgte at komme ud af Erdogans kløer og ind i Europa. Det lader til i mindst ét tilfælde at have haft døden som følge.

 

I Danmark har politikere fra bl.a. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige forsøgt at få lavet yderligere opstramninger af muligheden for at komme til Danmark og søge asyl, ved at bebrejde asylansøgere for at virussen spredte sig til Danmark. På trods af, at der i en længere periode stort set ikke er kommet asylansøgere til Danmark, og at det oven i købet er påvist at hovedparten af smitten er ført ind i landet af mere velstillede danskere, som havde været på skiferie i Alperne.

 

Men højrefløjen står ikke alene med ubegrundede krav om at vende ryggen til omverdenen. Regeringen valgte fuldstændig uden at præsentere nogen sundhedsfaglige argumenter, at lukke grænserne for at udlændinge kunne komme ind i Danmark, på et tidspunkt hvor Danmark paradoksalt nok lod til at være et af de lande i Europa, hvor virussen havde bredt sig mest.

 

Mere end nogensinde er der brug for internationale svar på, hvordan vi som verdenssamfund tager hånd om de mennesker, som ufrivilligt lider under konsekvenserne af krige, klimaforandringer og politisk forfølgelse. EU og andre internationale institutioner har som sædvanligt vist sig ude af stand til at levere løsninger på problemerne. Vi er nødt til at kræve et solidarisk internationalt samarbejde, som bygger på principper om lighed og centrerer sig om de problemer, som rammer de mest udsatte hårdest. Vi er nødt til at huske på at de mest udsattes sundhed, er vores alles sundhed. Men vi kan ikke bare forlade os på politikere og regeringer. Vi er også nødt til selv at organisere gensidig hjælp og solidaritet lokalt, og forbinde os med internationale netværk med samme solidariske mål.

 

Løsninger her og nu:

  • Flygtningelejre over hele verden skal spredes, på en måde hvor beboerne får adgang til ordentlige sanitære forhold og mulighed for reel isolation, hvis de ønsker det
  • Fængslede asylansøgere skal – i tråd med Europarådets menneskerettighedskommisærs anbefalinger – løslades og desuden tilbydes værdige boligforhold, ligesom andre asylansøgere
  • Tomme bygninger, for eksempel hoteller og andre udlejningsboliger, skal stilles til rådighed for flygtninge og andre udsatte, som ikke på anden vis kan isolere sig under trygge forhold, uden krav om opholdstilladelse eller statsborgerskab
  • Der skal være lige adgang til herberger, uanset nationalitet/opholdstilladelse
    Der skal oprettes flere pladser på krisecentre, og alle med behov skal have plads, uanset nationalitet/opholdstilladelse
  • Den såkaldte integrationsydelse skal skrottes, og alle skal ligestilles økonomisk
  • Alle krav om beskæftigelse og indtægt for at opnå opholdstilladelse og statsborgerskab, skal suspenderes
  • Danmark skal gå forrest i internationalt samarbejde omkring at få spredt flygtningelejrene verden over, og også gå forrest når det kommer til at tage imod og stille boliger til rådighed for disse mennesker
  • Der skal gives adgang til alle offentlige services, herunder fri læge- og sygehusbehandling, uden krav om identifikation
  • EU’s ydre grænser skal åbnes på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.
  • ublinforordningen skal endeligt skrottes, og der skal i stedet etableres et solidarisk og retfærdigt internationalt asylsystem

Vores muligheder, mens fysisk isolation stadig er nødvendigt:

I dag, søndag den 19. april, er der europæisk aktionsdag, med fokus på flygtninges ret til ligebehandling, indkaldt af initiativet Krav fra en pandemi. Du kan deltage ved at lave dit eget skilt eller banner og dele det på sociale medier og tagge relevante beslutningstagere samt @kravfraenpandemi. Se mere på facebook: www.facebook.com/events/279905973006450/

 

Lokale og nationale corona-hjælpe-netværk som allerede er under opbygning, fx omkring hashtagget #coronaknibe (www.facebook.com/coronaknibe), skal ikke blot skubbes yderligere i retning af stærkere organisering og handling. Vi må som socialister og internationalister også rejse spørgsmålet om at brede solidariteten ud, med henblik på også at favne flygtninge, lokalt såvel som internationalt.

 

Det kan konkret gøres i samarbejde med eksisterende flygtningebevægelser og med netværk ud i Europa og resten af verden.

 

1. maj afholder Luk Ellebæk en aktionsdag under parolen: Løslad de afviste. Mobiliser din familie, din opgang, din lokale afdeling af SUF eller Enhedslisten til at deltage. Se mere på facebook: facebook.com/closeellebaekprison

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 19. april 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com