Sylvana Simons' parti stiller op til Hollands næste valg. "Vi sætter gang i folk, der aldrig har følt, at det var dem, politikerne talte til."  

af Sophia Seawell

Foto: Sylvana Simons til møde i Amstardam. Herman Beekers, CC BY 3.0

 

Hollænderne har gjort deres facade fuldstændig glat. De er selve definitionen på ‘facade’, fortæller Sylvana Simons mig leende fra sit hjem i Holland, da vi taler sammen på skærmen. Tingene ser virkelig godt ud – udefra. Vi har overbevist os selv om, at vi er tolerante, at vi er forstående, og at vi er progressive, i forhold til resten af verden.”

 

Men man skal ikke langt ned under overfladen for at finde eksempler på det modsatte. Det mest velkendte eksempel er Zwarte Piet (Sorte Peter), en juletradition som også rummer sortsminkning af ansigtet. I de senere år har anti-Sorte Peter-demonstranter oplevet vold både fra politiets og almindelige borgeres side. Der er en kristen ungdomsgruppe, der lobbyer for at kriminalisere sexarbejde. Der er dødsfald i politiets varetægt – Mitch Henriquez og Tomy Holten – henholdsvis i 2015 og 2020. I maj viste det sig, at det hollandske skattevæsen havde en klar racistisk arbejdsform: De udvalgte systematisk folk med anden nationalitet til ekstra gennemgang.

 

Og i politik er kvinder – specielt farvede kvinder – underrepræsenterede, især i Senatet. Af de nuværende 75 medlemmer er kun 26 kvinder, inklusive de to farvede. Der er ingen farvede mænd.

 

Samtidig vandt højreorienterede partier med racistiske og sexistiske værdier et betydeligt antal pladser ved det sidste valg i Holland i 2017. Geert Wilders Frihedsparti (PVV) gik 5 pladser frem, det næsthøjeste antal, mens Forum for Demokrati (FvD) fik to mere. Det sidste var bemærkelsesværdigt i betragtning af, at partiet først var stiftet 6 måneder før valget – og at et antiracistisk parti, BIJ1, som var stiftet nogenlunde samtidigt, slet ingen pladser fik.

 

Valgkampagnen for Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD) mobiliserede også på racisme. Det er det parti, der har flest sæder i parlamentet, det er konservativt-liberalt og anses ellers for ‘moderat’. De forsvarede, med premierminister Mark Rutte i spidsen, med næb og klør Zwarte Piet-traditionen, trods kritik og protester.

 

Det er her, BIJ1 kommer ind. Det blev stiftet i 2016 af Simons – og det er udtalt feministisk, intersektionelt og radikalt. Simons blev kendt i offentligheden midt i 90’erne, hvor hun præsenterede Hollands MTV. Hun gik ind i politik, da hun i 2016 tilsluttede sig partiet DENK, men hun forlod det samme år for at danne partiet BIJ1 (på hollandsk udtalt ”bijeen”, som betyder ‘sammen’).

 

“Vi er et aktivist-parti. Det skal ikke forstås som, at vi er et politisk parti, der sommetider demonstrerer. Det er omvendt. Vi er aktivister, der har sluttet os sammen for at blive politiske,” siger Simons.

 

Hvad angår partier som PVV og FvD, “så er det ikke primært dem, min kamp gælder”, forklarer Simons. “Mit fokus er først og fremmest på at forene de mennesker, hvis liv bliver bragt i fare af bevægelserne på den yderste højrefløj og at skabe en stærk modkraft.”

 

Radikal forandring  

Det er den radikale indfaldsvinkel til at skabe et mere lige samfund, der især adskiller  BIJ1 fra andre partier – inklusive venstrefløjsgrupper som Groen Links. “Vi taler ikke for at gøre systemet bedre eller mere fair,” siger Simons. “Det sker alligevel ikke! Vi taler for at ændre systemet.”

 

“Sådan er politik i Holland,” siger hun, stadig vantro. “Vi har den her fornuftige facade, og det bliver hele målet at opføre sig fornuftigt. Og i den proces med at blive fornuftig, ofrer man menneskers liv. BIJ1 sværger aldrig at gøre det”.

 

Det er ikke noget tilfælde, at det første kapitel i BIJ1s manifest taler for antiracisme. “Uden den vil ingen andre ideer nytte noget for de mennesker, jeg vil kæmpe for,” forklarer Simons. “Vi kan gøre meget for, hvad det koster at tage en uddannelse, men hvis vi ikke tager højde for mængden af racisme og diskrimination på det område, kommer det ikke de folk til gode, som jeg kæmper for.”

 

Simons ser også kritisk over for selve regeringen. “Vi vil have oprettet et Ligestillingsministerium, så vi kan sikre, at regeringen overholder alle de love og regler, som de selv har vedtaget. Vi ønsker også at få oprettet en forfatningsdomstol, hvilket vi ikke har i Holland p.t. For vi har en del lovgivning, som kan være strid med forfatningen. Så det er vigtigt for os at beskytte folk mod regeringen.”

 

For BIJ1 gælder det ikke bare om at ændre politikkens indhold, men også dens form. For eksempel er manifestets kapitler skrevet af dem, de faktisk får betydning for. Kapitlet om de af Hollands kolonier, der stadig hører til kongeriget, er fx skrevet af dem, der bor i de pågældende områder. For at øge tilgængelighed fås manifestet også som lydfil. Det har jeg endnu ikke set andre partier gøre.

 

“Vi er de første, der bruger tegnsprogstolke til vores arrangementer. For hvis man slår sig op som inkluderende, må man være inkluderende,” siger Simons. “Det betyder, at vi giver os selv en meget svær opgave og en masse arbejde med at prøve at vise folk, hvad vi mener. Det samme gælder listen over vores politiske kandidater: Vi vil vise, at det er sådan her, virkeligheden ser ud – måske lige med undtagelse af, hvis du bor i en lille by i Friesland.”

 

Fremskridt og tilbageskridt  

BIJ1 fik et pænt antal stemmer i 2017 – især i betragtning af, at partiet var nyt og radikalt indstillet – men ikke nok til en plads i Senatet. I 2018 opnåede partiet en plads i Amsterdams Byråd, en plads, som Simons varetog indtil for nylig. I oktober 2020 meddelte hun, at hun ville fokusere på at stille op til parlamentsvalget i marts 2021, og pladsen er nu overtaget af en partikammerat.

 

Partiet har fået politisk erfaring nu, men Simons understreger den kulturelle forandring: “Vi har haft en virkning, vi ændrer historiefortællingen, vi ændrer sproget, vi ændrer den offentlige mening. Vi sætter gang i folk, der aldrig har følt, at det var dem, politikerne talte til.”

 

Der er følelige resultater af disse fremskridt: sortsminkning af ansigtet bliver ikke længere brugt i den nationale juleparade, og også mange byer har afskaffet det i deres lokale parader (selv premierministeren har ændret synspunkt). Ordet allochtoon (som betyder udlænding) bliver ikke længere brugt som offentlig betegnelse – hvilket var et andet hovedpunkt for Simons.

 

Der er også sket mere subtile ændringer. ” Da jeg brugte ordet ‘radikal’ i 2016 om BIJ1s politik, sagde folk, det skal du ikke, det er for aggressivt, det kan man ikke'”, siger Simons.

 

Nu har ChristenUnie, et af Hollands mest konservative partier, fremlagt en skattepolitik, som de kalder en radikal skattepolitik!

 

Black Lives Matter gjorde et stort indtryk i Holland i sommeren 2020, og kom til at markere en ændring for Simons. “Nu forstår folk virkelig, at racisme ikke er noget, der foregår langt, langt væk. Racisme er virkelig kommer på dagsordenen i Holland, siger hun med overbevisning. Det har det været før, men denne gang, mener jeg, det er kommet for at blive.”

 

Men selvfølgelig sker der også tilbageskridt, ikke bare for den antifascistiske bevægelse, men også for rettighederne for sexarbejderne, trans-personer og kvinder. “Folk prøver,” griner Simons. “De prøver for eksempel at genåbne debatten om abort og om kvindernes ret til selvbestemmelse. De vil prøve, men vi er nødt til at sikre, at det slet ikke er til diskussion. Abort er ikke til debat. Den debat har vi haft.”

 

“Du kan også se det i lovprisningen af de traditionelle værdier. Et parti foreslår, at vi giver finansielle tilskud til store familier – i bund og grund et økonomisk incitament til at føde børn,” siger Simons.

 

Simons har ingen illusioner om tingenes nuværende tilstand. “Der er stadig så meget arbejde, der skal gøres for at afkolonisere det her land, dets institutioner, måden, folk tænker på, og ser på hinanden på, de undskyldninger, de har for deres racisme og sexisme.”

 

Selvom hun har tiltro til næste års valg, er Simons godt klar over, at strukturelle ændringer kræver et langt sejt træk. ” Det handler ikke om resultater i dag eller i morgen. Det gælder resultater for næste generation og endda generationerne efter.”

 

Det er heller ikke målet at udvide BIJ1s politiske magt. “Vi er i opposition, og det er der, vi skal være. Det handler ikke om at få 20 sæder og tage magten. Det bedste, der kan ske, er, at vi bliver overflødige, “siger Simons. “Men lige nu er vi nødt til at være der – som en kraft, der kan lede og forstyrre.”

 

1. januar 2121

 

Oversat fra Open Democracy af Anne Haarløv

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com