Foto: Vasyl Andreyev, leder af bygningsarbejdernes fagforening, sammen med Søren Søndergaard.
Det følgende er en sammenskrivning af Søren Søndergaards opslag på Facebook.
Fra første dag blev jernbanearbejderne inddraget fuldt ud i krigen. Nogle som militære selvforsvarsstyrker og andre med at transportere flygtninge og gods, f.eks. fødevarer, da jernbanerne i starten var den mest effektive transport.
Samtidig måtte de som fagforening føre en anden kamp, nemlig mod en lov, som gav arbejdsgiverne ret til at fyre ansatte og nedsætte deres løn uden nogen argumentation – og det samtidig med, at de privilegerede fik skattelettelse og andre privilegier.
Olexander fortalte også om det fortsatte arbejde med at transportere gods og redde flygtninge væk fra krigszonen, ofte under russisk beskydning, hvilket også efterfølgende kan ses på togene. Folk som Olexander og hans kollegaer er hverdagens helte i kampen mod den russiske invasion og fortjener virkelig vores solidaritet.
Jeg snakkede også med Oksana Slobodiana fra Lvivs regionale fagforening for sundhedsarbejdere.
Hun fortalte bl.a. om, hvordan mange års nedskæringer har udhulet sundhedssektoren. Det er blevet sat til fuldt skue af det russiske angreb, hvor sundhedsarbejdere kæmper med livet som indsats for at redde andres liv og helbred. Mange hospitaler er blevet ramt af russiske bombeangreb og sundhedsansatte dræbt eller såret.
Sundhedspersonalet i de besatte områder står i en særlig vanskelig situation. De er blevet afkrævet at underskrive nye kontrakter og dermed tjene besættelsesmagten. Hvis de nægter, kan det koste dem jobbet eller det, der er værre. Men hvis de accepterer, så kan de blive opfattet som forrædere, når krigen er vundet, fortæller Oksana.
Du kan høre mere i dette interview, hvor der er oversættelse til engelsk. Måske var det en opgave for danske sundhedsarbejdere at give en hjælpende hånd til deres ukrainske kolleger, som står i en ekstrem vanskelig situation?
Jeg havde også en længere snak med Vasyl Andreyev, som i dag er leder af bygningsarbejdernes fagforbund. Ham mødte jeg første gang i 2014, hvor han deltog i et møde i Brussels mellem EU-parlamentarikere og fagforeningsaktivister i TUNE – Trade Union Network in Europe.
Vasyl fortalte om de store opgaver med at sikre medlemmernes og de ansattes fysiske overlevelse, f.eks. ved at skaffe husly, mad, medicin m.v. til medlemmer, som har måtte flygte fra krigsområderne.
Dertil kommer arbejdet med alle de mere almindelige fagforeningsopgaver, som manglende lønudbetaling, lukning af arbejdspladser, uddannelse og de stigende priser på livsfornødenheder.
Disse problemer er selvfølgelig blevet voldsomt forstærket af krigen. F.eks. er 460 skoler, inklusiv tekniske skoler, blevet ødelagt af bombardementer.
Trods de aktuelle vanskeligheder handler det også om fremtiden. F.eks. haster det med at komme i gang med genopbygningen af de mange ødelagte boliger. Om kun et halvt år er vinteren tilbage med sne og bidende kulde.
Forbered udskrift
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Forsvinder forsvarsforbeholdet, vinder våbenindustrien
Enhedslisten fastholder EU-modstanden
Støtteparti eller opposition til venstre?
Hvem er De Territoriale Forsvarsstyrker i Ukraine?
3F’ere: Derfor skal Danmark bevare EU-forbeholdet
Enhedslisten vil gøre klogt i at arbejde for fred i Ukraine, og gå imod enhver form for oprustning. Sand solidaritet med den ukrainske arbejderklasse forudsætter respekt for ukrainske og russiske arbejderes liv, og ved at gå ind for våbenhjælp til Ukraine, udviser man den største mangel på respekt, nemlig den disrespekt, der koster liv. Alt imens oligarkerne i Ukraine, Rusland og USA bliver rigere for hver dag, krigen forlænges.
Krigen i Ukraine er en kamp mellem to stormagter, ikke noget lille Danmark som nation skal blande os i. Det ville klæde regeringen at forsøge at optræde som mægler frem for at opfordre til yderligere vold, og det ville klæde Enhedslisten at stemme nej til alle tiltag, der vil kunne forlænge denne ulykkelige krig.
Hvis EL fortsætter den antirussiske linje tror jeg, at det er slut med partiets fremgang i de store byer. Vi er mange, der ikke vil kunne stemme på EL, hvis partiet fortsætter denne reelt pro-amerikanske linje. Hvor mange ved jeg ikke, de fleste af os orker ikke at tage kampen op mod de hjernevaskede medier, som dagligt gyder amerikansk propaganda ud over medielandskabet. Men vi er flere, end det fremgår af mediedækningen; det ved jeg fra antallet af likes, som jeg får, når jeg skælder ud på krigen i de sociale medier.
Søren Søndergaard er naiv, hvis han tro ukrainerne kan vinde denne krig. De eneste, der vinder noget som helst, er de militærindustrielle komplekser i USA og Rusland. At kaste al sin støtte ind på en amerikansk sejr i Ukraine er at støtte det amerikanske imperiums dødskramper. USA er – ligesom Ukraine – en failed state – og I USAs tilfælde kan den skrantende økonomi kun forhindres i at kollapse ved til stadighed at poste skattekroner ind i militæret.
Tag et blik ud over resten af verden: Det globale Syd nægter at deltage i festlighederne i Ukraine, fordi landene i den tredje verden har følt på egen krop, hvad det vil sige at leve under amerikansk overherredømme. De hepper på russerne, ikke fordi de elsker Putin, men fordi de hader USAs krigeriske politikere, der aldrig har set en krig, som de ikke genre vil støtte.
Lad falde, hvad ikke kan stå. De mennesker, som støtter NATOs krigsførelse i Ukraine, placerer sig på den forkerte side af historien. Jeg håber virkelig ikke EL vil lide denne skæbne.
Udmærket, Niels! Der er langt imellem alternative tankegange i Vesteuropa, især de venstreorienterede af slagsens. Men i Danmark…? De er lige så udbredte som… (undskyld) byer i Rusland. Det er skrækkeligt at iagttage hvad der er blevet af EL og lign.
Mange tak, og la’ os ikke tabe modet!