EU skal være mere slagkraftig i en verden præget af magtpolitik samt ustabilitet og konflikt i nærområderne, lyder det i et forslag fra EU-kommissionen, som blev diskuteret af ministrene i sidste uge.

af Thomas Jazrawi

Logo for EUs militære træningsmission i Mali. Wikimedia

 

Det var en enorm lettelse for de fleste regeringsledere i Europa, at Joe Biden var i stand til at slå Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i november 2020. Optimismen blev imidlertid kølnet markant, da USA sidste sommer valgte at forlade Afghanistan uden den store koordination med de europæiske allierede.

 

EU har indset, at amerikanerne har fuld fokus på rivaliseringen med Kina, og at der næppe vil være den store interesse for Europa i fremtiden. Det betyder, at europæerne i højere grad skal stå på egne ben. Og det bliver i en mere rå og ustabil verden ifølge EU’s egne vurderinger.

 

”En tilbagevending til magtpolitik får store lande til at argumentere for historiske rettigheder og indflydelseszoner i stedet for at overholde internationalt vedtagne regler og principper og i fællesskab fremme international fred og sikkerhed. Det er ikke en verden, som vi europæere har valgt eller foretrækker, men det er den, vi står over for. Derfor skal EU tilpasse sig dette meget konfrontatoriske system,” lyder det i forslaget til et nyt strategisk kompas fra EU-kommissionen, ifølge en lækket version.

 

Forslaget til et nyt strategisk kompas blev præsenteret for medlemslandene i november. I sidste uge drøftede både EU’s forsvars- og udenrigsministre udkastet, der efter planen skal vedtages i marts.

 

Trusler og ustabilitet til alle sider

EU ser i stigende grad de umiddelbare nærområder som præget af trusler og ustabilitet. Frygten for, at Rusland planlægger en invasion af Ukraine lagde en dyster baggrund for det seneste ministermøde. I øst er der også trusler i Balkan, hvor der er spændinger mellem centralregeringen og den serbiske republik Srpska i Bosnien-Hercegovina. Kina, De Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet er ligeledes interesseret i indflydelse på Balkan, mens EU-kommissionen håber at kunne udvide unionen med flere af landene i regionen i 2025.

 

Også i Afrika er der en øget geopolitisk konkurrence mellem forskellige magter. EU ser et stort potentiale i det sydlige nabokontinent, og håber, at man kan vedtage en handelsaftale mellem de to verdensdele. Måske kommer man meget nærmere allerede ved et topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union i februar.

 

“Vedvarende konflikter, dårlig regeringsførelse og terrorisme på tværs af kontinentet påvirker imidlertid vores egen sikkerhed. Det er særligt tilfældet i Mali og Sahel-regionen, hvor ustabilitet, terrorgrupper, svage statsinstitutioner og udbredt fattigdom udgør en farlig blanding og taler for vedvarende EU-engagement,” hedder det i den lækkede version af kommissionens udkast til det strategiske kompas.

 

Netop Mali var på dagsordenen i sidste uge, hvor der også var møde mellem EU-landenes forsvarsministre. I første omgang har EU indført sanktioner mod landet, fordi militæret, som tog magten sidste forår, har aflyst et planlagt valg i år. En anden bekymring er, at magthaverne i den vestafrikanske nation tilsyneladende har inviteret de russiske lejesoldater i Wagnergruppen til at nedkæmpe oprørsgrupper.

 

Det har skabt et dilemma for de militære styrker fra EU-lande, herunder danske soldater, der befinder sig i landet. EU vil indtil videre fortsætte den militære tilstedeværelse i Mali, og samme budskab lyder fra den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), der dog udelukker noget som helst samarbejde med Wagnergruppen. Sverige har netop oplyst, at man vil trække tropperne ud af Mali.

 

I et Mellemøsten med konflikt og ustabilitet er samarbejdet med regionen om at bekæmpe voldelig ekstremisme, og ønsket om at holde regionen fri for atomvåben ekstremt vigtigt, påpeger EU’s analyse. Derfor vil EU fortsat stræbe efter at få atomaftalen med Iran tilbage på sporet, lyder det. EU-kommissionen vil præsentere et forslag til et styrket partnerskab med golflandene i år.

 

Verdenshavene, verdensrummet og cyberspace

EU-kommissionen skriver, at der er en stigende tendens til rivaliseringen i verdenshavene, i rummet og i cyberspace. Her er de fælles regler, som regulerer adfærden, “utilstrækkelige, svækkede eller omstridte i lyset af magtpolitik og uansvarlig opførsel,” lød det fra forsvarsministrene på mødet i sidste uge. Ministrene diskuterede derfor, hvordan man bedst kan beskytte adgangen til og benyttelse af disse områder.

 

I det strategiske kompas foreslår EU-kommissionen forskellige tiltag, der kan hjælpe med dette. EU skal have en politik for beskyttelse mod cyberangreb, og tilstedeværelsen i verdenshavene skal øges, i første omgang ved Asien og Stillehavet. Derudover foreslår kommissionen en strategi for forsvar og sikkerhed i verdensrummet.

 

En af de meget konkrete idéer i strategikompasset er at oprette en militær styrke på 5.000 personer, der lynhurtigt kan sættes ind i brændpunkter. Den skal være klar i 2025, og EU-diplomaterne vurderer, at de ville have været tilstrækkeligt til at undgå den kaotiske exit fra Afghanistan.

 

Udviklingen i Afghanistan har fået flere europæiske ledere til at overveje, om kompasset skal pege så entydigt på en alliance med USA. Det gælder særligt Frankrig, som ved nytår overtog formandsskabet for EU’s ministerråd. Frankrig ønsker – ligesom kommissionens forslag til det strategiske kompas lægger op til – at EU i fremtiden bliver i stand til i langt højere grad at varetage sikkerheden, også når det gælder militære indsatser i andre dele af verden. Danmark mener imidlertid sammen med flere centraleuropæiske lande med grænser til Rusland, at alliancen med USA fortsat bør stå stærkt.

 

Hvilken vej pilen kommer til at pege bliver vi klogere på i marts, hvor kompasset ifølge planen skal vedtages.

 

16. januar 2022

Artiklen er tidligere bragt i Global Nyt og bringes med tilladelse.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com