Indledning og oversættelse af Sara Abbas, en sudanesisk-amerikansk forsker og forfatter.

Dagen i dag [17. januar 2022 – red.] har været en utrolig smertefuld dag i Sudan. Syv revolutionære blev dræbt under protesterne, og mange andre demonstranter er hårdt sårede og kæmper for deres liv. Siden kuppet den 25.oktober 2021 er 71 revolutionære blevet dræbt. […]

Militæret optrapper volden, og det bliver kun værre. Hospitaler i Khartoum er blevet angrebet i ugevis nu, sundhedspersonalet bliver regelmæssigt slået, tåregas affyres indenfor, og sårede demonstranter bliver arresteret (som i kidnappet fra deres hospitalssenge). En voldsom stigning i elpriserne for nylig viser, at regimet mangler kontanter. For nylig blev en politimand dræbt – et drab, som en ung revolutionær blev arresteret og beskyldt for. Det er tydeligt for de fleste sudanesere, at drabet blev udført af regimets håndlangere for at retfærdiggøre den barbariske brug af vold, herunder anvendelse af antiluftskyts mod menneskemængder, skarpe skud og den bevidste praksis med at fyre tåregasdåser direkte ind i ansigtet på de protesterende. I dag skyldtes alle drabene kugler, men en hel del dødsfald i de senere måneder skyldes skud med gasdåser mod hovedet. Modstandskomiteernes medlemmer har i den forløbne uge været ude for en mere end almindeligt aggressiv arrestationskampagne.

Som svar på denne blodige dag og den stigende undertrykkelse har de revolutionære styrker i dag opfordret til to dages massiv civil ulydighed fra tirsdag den 18. januar for at forberede en generalstrejke. Lægernes fagforeninger har også annonceret fuldt fravær i tre dage (18., 19. og 20. januar) fra alle militære og sikkerhedsstyrke-ejede hospitaler og en strejke på tre dage i forhold til ’kolde’/ikke-akutte sager i hospitalerne.

–  Sara Abbas

Fælleserklæring fra Modstandskomiteerne i Khartoum

Vi kan ikke trække os tilbage, prisen for denne vej har været og er vores livstid. Og I skal vide, alverdens revolutionære, at vi stadig står fast, og at vi stadig er sejrrige og at vi stadig tror på, at vi vil vinde vores krig og revolutionen mod det rådne og blodige regime.

Revolutionære mænd og kvinder, vort oprørske folk:

En ny massakre er føjet til militærets statskup mod det sudanesiske folk. Indtil nu har vi mistet syv revolutionære (i dag) og vi betragter dem som martyrer, der stadig findes iblandt os. I dette øjeblik tæller vi stadig vore sårede; der er mange alvorligt tilskadekomne efter skarpe skud og tåregasdåser rettet mod de revolutionæres ansigter.

Hver dag afslører kuprådet og dets militære allierede for verden – og for de sudanesere, der fejlagtigt tror, at der vil komme noget godt ud af dette – at rådet kun er en bande, som kalder sig en stat. De stjæler vore ressourcer fra os for at slå os ihjel, de bevæbner deres soldater på bekostning af brød, sundhed og uddannelse for at sprede kugler i gaderne. Dette er ikke vores hær, og disse er sudanesernes fjende, og det er nødvendigt at sætte sig op imod dem, indtil vi vinder, eller de regerer et tomt land, når de har slået os alle ihjel. Det er vores pagt med martyrerne.

Vi opfordrer alle revolutionære til helt at lukke Khartoum af og rejse barrikader alle vegne. Vores barrikader skræmmer dem og husker dem på, at vi er den stærkeste og største hær i dette land.

Vi opfordrer alle akademikere, funktionærer og arbejdere alle vegne til at oprette komiteer på arbejdspladsen og at sørge for god koordination mellem disse komiteer og modstandskomiteerne som forberedelse til generalstrejken og udvisningen af civil ulydighed den 18. og 19. januar.

Vi opfordrer alle revolutionære i alle dele af landet til at forberede sig

·         på en lang rejse, hvor vi nedkæmper militserne på grundlag af vores grundige forberedelse at gode organisering,

·         på fortsættelse af de udmeldte civile ulydighedsplaner, og

·         på gennemførelsen af ad hoc planer, baseret på hvad revolutionære af begge køn ser ske i deres områder.

Vi vil offentliggøre vore næste skridt som svar på denne massakre den 17. januar 2022. Massakren vil ikke gå ubemærket hen.

Vi er den generation, hvis skæbne det blev at skrive slutningen på militære kup, og vi vil ikke udsætte denne kamp. Handlingen er det, du ser, og ikke det, du hører.

(Fremhævning ved Sara Abbas)

Oversat fra Tempest af Anne Haarløv