Et markant lavere kontingent var en af de mest konkrete beslutninger på Enhedslistens digitale årsmøde, hvor de mest kontroversielle punkter blev udskudt, bortset fra det ungdomspolitiske arbejde.

af Åge Skovrind

Havde de 10 delegerede, der sad i Holbæk, haft mulighed for at afgive en stemme, ville årsmødet måske også have behandlet forslag om opstilling af folketingsmedlemmer, herunder hvor mange år man kan sidde i Folketinget. Men den dagsorden blev altså afvist af et meget lille flertal af de delegerede, der havde adgang til stemmesystemet ved årsmødets start, som var præget af en del problemer med at få alle delegerede koblet op på både Zoom-mødet og den parallelle platform for afstemninger. Beslutningen om at suspendere mødet, hvis over 10 procent af de delegerede var koblet af, blev det dog ikke nødvendigt at tage i brug.

 

Diskussionen om Hovedbestyrelsens beretning var præget af kritiske indlæg om den afgående ledelse og/eller folketingsgruppen. Mange anbefalede at stemme imod beretningen. Kritikken handlede blandt andet om folketingsgruppens indgåelse af forliget om affaldshåndtering (og HB’s forsigtige kritik af dette), målsætningen om mange flere (el)biler, håndtering af dannelsen af Rød-Grøn Ungdom (RGU) og en udemokratisk funktionsmåde i HB, blandt andet at HBs flertal havde afvist at udsende en ”mindretalsberetning” til de delegerede. Omvendt blev mindretallet i HB anklaget for at spilde tiden med procedurer og processnak, når man ikke kom igennem med sine egne forslag.

 

Beretningen blev vedtaget med 187 for, 90 imod, og 35 undlader.

 

I modsætning hertil blev den politiske udtalelse vedtaget næsten enstemmigt. Kun 21 stemte imod, og 12 undlod. Et god forklaring på den brede enighed er, at HBs skrivegruppe havde indarbejdet en lang række ændringsforslag.

 

Blandt andet står der nu, at ”godkendelsen af forståelsespapirets mange defensive generaliseringer må således ikke fastlåse Enhedslisten i en begrænsning eller drejning af vores egen politik – eller i vores fortolkninger af formuleringer i forståelsespapiret.” Udtalelsen kræver også, at ”dagpengedækningen skal efter års udhuling sættes væsentligt op. Ingen skal miste dagpengeretten uden at være tilbudt et job på almindelige vilkår, støttet eller ustøttet – eller en uddannelse. (…) Fattigdomsydelserne, den gensidige forsørgelsespligt og andre forringelser af forholdene for syge og arbejdsløse skal øjeblikkeligt ophæves.”

 

Årsmødet bekræftede også Enhedslistens modstand mod Baltic Pipe-projektet.

 

Blandt de indarbejdede ændringsforslag var det måske vigtigste et længere afsnit, som fastslog, at ”Enhedslisten fortsat (vil) udgøre en opposition til venstre for regeringen på alle de områder, hvor regeringen fører en reaktionær politik,” og at der er brug for et ”Enhedslisten der udgør en venstrefløj i egen ret og viser, at der findes et alternativ til Socialdemokratiets og højrefløjens fortsættelse af ”den nødvendige politik”.”

 

Diskussionen om dette lange ændringsforslag handlede om, hvorvidt det skulle erstatte det oprindelige afsnit om Enhedslistens forhold til regeringen, eller om det skulle være en tilføjelse hertil. 193 gik ind for tilføjelse, mens 84 ønskede det som erstatning. Derfor står der blandt andet også i udtalelsen, at ”det er en hovedopgave for Enhedslisten at sikre, at denne udvikling [Thorning-regeringens nedskæringspolitik efter finanskrisen] ikke gentager sig.”

 

Enkelte ændringsforslag blev afgjort med snævert flertal. Således blev en eksplicit kritik af Enhedslistens deltagelse i affaldsforliget forkastet med stemmerne 152-141.

 

Punktet Arbejdsplan kom til at sprænge tidsrammerne, fordi mange ønskede ordet til diskussionen om det ungdomspolitiske arbejde. Den handlede både om, hvad der var sket, og hvad der skal ske i forholdet mellem Enhedslisten og Rød-Grøn Ungdom (RGU). HBs forslag var, at HB får mandat til at indgå en samarbejdsaftale med RGU. En lang række ændringsforslag, som på forskellig måde satte betingelser for en sådan aftale, eller udsatte en endelig vedtagelse om samarbejdsaftale til næste årsmøde, blev nedstemt. Den sidste afgørende afstemning faldt ud med 189 for HBs forslag og 134 for, at en aftale først skulle vedtages på næste årsmøde.

 

Samarbejdsaftalen med SUF fortsætter.

 

Som en del af arbejdsplanen blev det også vedtaget at igangsætte udarbejdelsen af et handicappolitisk program, og at ”folketingsgruppen åbent skal fremlægge eventuelle uenigheder, før vigtige forlig indgås”.

 

Det blev vedtaget, at vi tydeligt bakker op om borgerforslaget mod Lov 38 om ghettolisterne, som skal nå 50.000 underskrifter til december. Det blev derimod ikke vedtaget at bakke op om borgerforslaget om ”automatisk statsborgerskab efter 10 år”, som allerede har opnået 50.000 underskrifter. Der var 3 stemmer flere imod end for. Både Rune Lund og Rosa Lund argumenterede imod forslaget med argumentet, at man skal kræve danskkundskaber og et samfundskursus, før folk kan blive statsborgere.

 

Forslag om igen at udgive medlemsbladet Rød+Grøn 10 gange årligt blev nedstemt med 154 imod og 114 for.

 

Sidste årsmøde besluttede at give Folkebevægelsen mod EU 470.000 kr. årligt i henhold til aftalen, som blev indgået før sidste EU-valg. Til dette årsmøde lå der et forslag om at omgøre denne beslutning og i stedet tildele et beløb på 1,12 millioner årligt. Det blev nedstemt med 154 imod og 133 for.

 

Den samlede arbejdsplan endte med at blive vedtaget med 238 for, 60 imod og 21, der undlod.

 

Under punktet om budget blev den i indledningen omtalte kontingentnedsættelse vedtaget. Det indebærer, at medlemmerne selv kan bestemme, om de vil betale 20, 50 eller 100 kroner om måneden – eller kun 25 kroner pr halvår, hvis man har et lavt eller intet rådighedsbeløb. Forslaget lægger samtidig op til at satse mere på frivillige bidrag. Ordningen skal senest være gennemført 1. oktober 2023 (med mindre et nyt årsmøde ændrer beslutningen).

 

Årsmødet sluttede med valg af ny hovedbestyrelse og opstilling af folketingskandidater.

 

Stemmetallene for den ny HB kan ses her.

 

Ved opstilling af folketingskandidater kunne de delegerede vælge mellem seks forskellige lister, hvor den væsentligste forskel handlede om spidskandidaten i Østjyllands Storkreds (Søren Egge Rasmussen eller Anne Hegelund), og om kandidat nummer 2 på Fyn (Sinem Demir eller Mathilde Vinther).

 

Den vedtagne liste ser således ud:

  1. København 1: Rosa Lund
  2. Sjælland 1: Mai Villadsen
  3. Østjylland 1: Søren Egge
  4. Københavns Omegn 1: Søren Søndergaard
  5. København 2: Rune Lund
  6. Fyn 1: Victoria Velasquez
  7. Nordjylland 1: Peder Hvelplund
  8. Nordsjælland: Aida Ammary
  9. Sydjylland 1: Rasmus Vestergaard
  10. København 3: Jette Gottlieb
  11. Vestjylland: Maria Temponeras
  12. Sjælland 2: Ibrahim Benli
  13. København 4: Poya Pokzad
  14. Østjylland 2: Anne Hegelund
  15. Fyn 2: Mathilde Vinther
  16. Østjylland 3: Maja Albrechtsen
  17. Sydjylland 2: Sinem Demir
  18. Sjælland 3: Eva Milsted
  19. Københavns Omegn 2: Anna Berg
  20. Nordjylland 2: Astrid Vang

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com