Mediernes fortælling fra weekendens årsmøde om et ”historisk opgør” med Enhedslistens EU-modstand har ikke hold i virkeligheden. Et flertal stemte tværtimod for, at ”det er nødvendigt at fastholde perspektivet om en dansk udmeldelse af EU”.

af Åge Skovrind

Flere ledende partimedlemmer lagde sig på linje med mediernes udlægning og forklarede i offentlige udtalelser, at det nu ikke længere er et aktuelt krav at melde sig ud af EU (det var det heller ikke før årsmødet), og at Enhedslisten nu også kæmper for forbedringer inden for EU-systemet (det gjorde Enhedslisten også før årsmødet).

 

Ændringsforslaget, som ”fastholder perspektivet om en dansk udmeldelse af EU” blev vedtaget med 155 stemmer mod 131, imod anbefalingen fra Pelle Dragsted, Pernille Skipper, Nikolaj Willumsen med flere.

 

På samme måde gik det med et forslag, der konkretiser de situationer, hvor det kan være aktuelt at rejse kravet om udmeldelse. Nu hedder det, at kravet om en folkeafstemning om Danmarks tilknytning til EU kan være aktuel,

·         Hvis der er et bredt ønske om det i befolkningen. ·

·         Hvis EU gennemfører traktatændringer i retning af en egentlig EU-stat eller der på anden vis overføres yderligere magt til EU på afgørendes politikområder. ·

·         Hvis EU stiller sig i vejen for gennemførelse af væsentlige forslag, som har opbakning fra et flertal i Folketinget eller befolkningen i Danmark.

 

Endelig blev en ændring om principperne for Enhedslistens arbejde i EU-Parlamentet og EU-politik i Folketinget vedtaget, også imod forslagsstillernes anbefaling. Her hedder det blandt andet, at Enhedslisten ”generelt [er] imod at overføre mere overnational magt til EU på områder, som i dag er national kompetence.”

 

Det nye EU-program blev, med ovennævnte ændringer, vedtaget med 187 stemmer, 107 stemte imod, og 10 undlod. Forud var gået en timelang debat og over to timer med afstemning om de næsten 100 ændringsforslag til de i alt fire hovedforslag, hvoraf det ene – Hovedbestyrelsens – flere steder var opdelt i et flertals- og et mindretalsforslag.

 

Efter en indledende debat blev det besluttet at tage udgangspunkt i kun to forslag – HB’s forslag og forslaget fremsat af Pelle Dragsted, Pernille Skipper, Nikolai Willumsen med flere. Efter de vedtagne ændringsforslag blev de to forslag indholdsmæssigt næsten ens.

 

Dermed var både det forslag, som var mest EU-kritisk, og det forslag, som var mindst EU-kritisk, ude af diskussionen. I sidstnævnte hed det, at ”et krav om dansk udmeldelse i praksis vil være meningsløs og formentlig direkte skadelig.”, mens der i førstnævnte stod, at udmeldelse kan blive nødvendigt, at ”en udtræden vil – særligt hvis det sker på baggrund af krav om en rød-grøn politik – kunne give et demokratisk frirum fra EU’s nyliberalisme, og at det gælder om at ”skabe en situation, hvor et solidt sammenhold mellem stærke røde og grønne kræfter i hele Europa nedlægger EU og etablerer et nyt, solidarisk og internationalistisk samarbejde.

 

Med det nye EU-program forsvinder formuleringen fra 2016-programmet om, at Enhedslisten ”arbejder […] i Danmark og i samarbejde med andre socialistiske og demokratiske kræfter i resten af Europa for at svække, nedbryde og afskaffe EU.” Men det er svært at få øje på, at der er sket et ”opgør” med partiets hidtidige holdning til EU. Indholdet i den vedtagne tekst flugter helt med den EU-politik, Enhedslisten i dag praktiserer både i EU-Parlamentet og i Folketinget.

 

Imod NATO – men ingen udmeldelse nu

Selv om krigen i Ukraine og Enhedslistens holdning til NATO ikke var et særskilt punkt på dagsordenen, fyldte diskussionen herom godt i beretningsdiskussionen, ligesom der blev taget stilling til tre forslag, der skulle fastlægge partiets holdning. Alle tre blev vedtaget stort set uden ændringer, men med et stort mindretal, som mente, at partiets modstand mod medlemskabet af NATO i praksis nu er droppet. Andre forslag om at arbejde for flere statsmidler til fredsforskning og for forbud mod atomvåben, autonome dræberrobotter og våben i rummet blev derimod vedtaget næstenenstemmigt.

 

I udtalelsen Stop Ruslands imperialisme (153 mod 134) hedder det, at så længe et alternativ i form af nordiske forsvarsalliancer ikke eksisterer, er det ikke aktuelt at Danmark melder sig ud af NATO. Det hedder også, at Enhedslisten skal arbejde på at omdanne det danske forsvar til et nationalt teritorialforsvar, fremfor en interventionsstyrke, der er indrettet på angrebskrige.

 

Udtalelsen Enhedslisten arbejder for en fredelig verden blev vedtaget med 224 stemmer for og 76 imod. Her står der, at ”Enhedslisten har altid været imod NATO, og det er vi fortsat”. Enhedslistens mål er stadig, ”at Danmark, ligesom Sverige, skal stå udenfor NATO. Men det forudsætter en konkret vurdering af det sikkerhedspolitiske situation og styrkelsen af alternative samarbejdsformer på nordisk, europæisk og internationalt plan.” Der skal i forlængelse heraf igangsættes en systematisk drøftelse af dette.

 

Statsborgerskab uden sprogkrav

Enhedslisten holder sjældent årsmøde uden en næse eller to til partiets ledelse. Denne gang handlede det om retten til at opnå statsborgerskab. Årsmødet i 2021 vedtog, at statsborgerskab skal være en ret, man kan opnå efter et antal års lovligt ophold i Danmark. Men vedtagelsen er ikke blevet fulgt op af Hovedbestyrelsen eller folketingsgruppen.

 

I år blev det så besluttet at ”pålægge hovedbestyrelsen og folketingsgruppen straks efter årsmødet at implementere forrige årsmødes vedtagelse om statsborgerskab, og det blev endvidere slået fast, at Enhedslisten ikke er tilfhænger af et sprogkrav i denne sammenhæng. 149 stemte for og 139 imod.

 

Der har også været utilfredshed med, at folketingsmedlemmer i offentligheden har taget afstand fra partiets deltagelse i en fredsdemonstration kort efter Ruslands invasion af Ukraine, og til udtalelser om krigen fra Christian Juhl. Det var baggrunden for et forslag om, som årsmødet med snævert flertal besluttede at behandle. Forslaget gik på, at folketingsgruppen ikke har bemyndigelse til at afgøre, at EL-udvalg ikke repræsenterer partiets officielle politik. Det blev dog afvist med stemmerne 153-135.

 

Ingen folketingskandidater – endnu

Årsmødet valgte desuden en ny hovedbestyrelse på 25 medlemmer. Sammensætning og stemmetal kan læses på Enhedslistens hjemmeside.

 

Normalt opstiller årsmødet spidskandidater til det kommende folketingsvalg, og opstillingen på dette årsmøde var imødeset med særlig spænding, eftersom det var sidste opstilling inden valget, som skal afholdes senest den 23. juni 2023.

 

To forslag med næsten lige stor opbakning stod til sidst over for hinanden.

 

En liste, der stort set følger resultatet af den vejledende urafstemning, fik 152 stemmer, mens en anden liste fik 150 stemmer. Den vigtigste forskel er, at i sidstnævnte får Rasmus Vestergaard en sikker plads som spidskandidat i Sydjylland og dermed en bedre placering end tre kvindelige kandidater, som fik flere stemmer i urafstemningen i Vest-Danmark. På årsmødet blev det begrundet med, at det er et stærkt ønske i den lokale storkreds, at Rasmus Vestergaard (hidtidig suppleant) i Sydjylland kan erstatte Henning Hyllested, som ikke genopstiller.

 

Listen flytter desuden Sinem Demir fra en sikker plads i Nordsjælland ned til en suppleantplads i Københavns Omegn, mens Leila Stockmar, som fik flere stemmer i urafstemningen, omvendt rykker op til bedre placering i Københavns Storkreds.

 

Den endelige opstilling på årsmødet skal ifølge Enhedslistens vedtægter vedtages med to tredjedele af stemmerne for at blive godkendt. Det skete ikke (169 var for, 131 imod den liste, som fik 152 stemmer). Derfor bliver de to lister snart sendt ud til urafstemning blandt alle Enhedslistens medlemmer.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com