content-picture.php

En lækket rapport viser, at højrefløjen i Labours ledelse, lige siden Jeremy Corbyn blev valgt, bevidst og systematisk har saboteret partiets arbejde med det sigte at tvinge ham væk fra formandsposten. Et nærmere kig på rapporten vækker både ubehag og overraskelse.

af Lars Henriksson

Da Jeremy Corbyn i 2015 sensationelt blev valgt til formand for det britiske Labourparti, kom det som et chok for højrefløjen – ikke mindst i hans eget parti. Det var heller ikke populært blandt mange af de europæiske socialdemokratiske ledere, som siden 90’erne havde set Tony Blairs ”New Labour” som et forbillede. De svenske socialdemokrater var f.eks. fuldstændig tavse om den nye radikale ledelse, til trods – eller måske på grund af – den entusiasme, den vakte ikke mindst blandt de unge.

 

Fra dag et måtte Corbyn-ledelsen løbe spidsrod i de britiske medier. Da de er domineret af erhvervsinteresse, der længe har været vant til, at politikerne tog deres parti. En hel føljeton var anklagen om antisemitisme, og at den nye ledelse havde set igennem fingre med dette. Selvom det er blevet modbevist gang på gang, fortsatte Corbyns fjender, indenfor og udenfor partiet, med at gentage anklagerne, og de bliver gentaget selv i dag i de svenske medier. Et af argumenterne var Corbyns kritik af staten Israel og landets besættelsespolitik – en kritik, der automatisk bliver til ”antisemitisme”, ifølge dem, der står på den israelske stats side i et og alt.

 

Antisemitisme er en sygdom, som til stadighed ligger på lur i samfundet, og den skåner heller ikke arbejderbevægelsen. Labour er ingen undtagelse: I et parti med tæt på en halv million medlemmer trænger selv afvigende og skadelige holdninger ind. I Corbyns sidste tid som formand blev der på ledelsens initiativ gennemført en undersøgelse af, hvordan spørgsmålet om antisemitisme var blevet håndteret i partiet. Den nye ledelse (Keir Starmer/Angela Rayner, o.a.) var ikke særligt interesserede i rapporten, men for nogle uger siden slap den alligevel ud.

 

Rapporten viste ganske rigtigt, at der forekom antisemitisme i Labour. Men frem for alt viste den, direkte i modstrid med hvad Corbyns fjender havde hævdet, at tiltag mod antisemitisme i partiet var vokset kraftigt under hans lederskab, frem for alt efter at hans modstander Iain McNicol i 2018 blev afløst af Jennie Formby som partisekretær. Selvom det drejer sig om meget få tilfælde, så lykkedes det højrefløjen, ved til stadighed at rejse spørgsmålet, at skabe et billede af antisemitisme som et stort problem i Labour. Ifølge en undersøgelse fra Glasgow Universitet troede respondenterne, at over en tredjedel af Labours medlemmer var anklaget for antisemitisme, mens det i virkeligheden drejede sig om 0,08 procent!

 

Den 850-sider lange rapport bygger på gennemgang af 10.000 mails og tusindvis af chatsamtaler, og selvom den viser, hvordan dele af Labours centrale apparat har misbrugt spørgsmålet om antisemitisme, er det andre sager, som nu tiltrækker sig opmærksomheden. Den omfattende dokumentation viser, at højrefløjen i Labours ledelse, lige siden Corbyn blev valgt, bevidst og systematisk har saboteret partiets virksomhed med det mål at tvinge ham fra formandsposten. Værst blandt afsløringerne er, hvordan en stor gruppe på partiets hovedkontor i London brugte deres arbejdstid på at gøre, hvad de kunne for at sætte en kæp i hjulet på partiet valgkampagne i 2017. Et stort antal skriftlige samtaler mellem ledende ansatte gengives i rapporten, og det er svært at sige, hvad der er mest ubehageligt, den rå og foragtende tone mod partimedlemmer eller det udtalte ønske om, at det skulle dårligt i valget. De skriver om, hvordan Labours fremgang i meningsmålinger får dem til at ”føle sig ilde til mode”, at de glæder sig over målinger, som viser et stort forspring til de konservative.

 

I stedet for at støtte de kandidater, som var en trussel mod de konservative, sørgede konspiratorerne i det centrale partibureaukrati for, at penge blev overført til kandidater fra partiets højrefløj i allerede sikre Labour-kredse. Samtidigt med de selv, i stedet for at organisere valgkampen, begyndte at forberede valget af en ny formand, som de var overbeviste om, ville blive resultatet af det længselsfuldt imødesete valgnederlag. De håner kynisk og nedladende de partikammerater, som tror på fremgang i valget og koger af galle og skuffelse, når det viser sig, at dem, de hånede, fik ret: Labour havde det bedste valg i årtier i kraft af sin radikale kampagne.

 

Det kan rent ud sagt være tilfældet, at den centrale sabotage var det, der redede den konservative regering. Med et par tusind stemmer I de rette valgkredse havde Corbyn kunnet danne regering. Men for partiets højrefløj var det vigtigere at slippe af med venstrefløjen, end at partiet kom til magten.

 

Rapporten har naturligvis vakt stor vrede i dele af Labour. Matt Wrack, formand for Brandmændenes Fagforening, kræver, at Labours ledelse nu vedtager disciplinære tiltag mod dem, som bliver nævnt i rapporten. ”Dette er tydeligt bevis på, hvad mange partimedlemmer har vidst hele tiden – at mens Jeremy Corbyn forsøgte at skaffe os en Labour-regering, bedrev ledende Labour-repræsentanter en ondsindet sabotagekampagne mod ham,” siger Wrack til avisen Independent. Da jeg fik fat i Terry Conway, Labour aktivist i London og medlem af Socialist Resistance, søsterorganisation til Socialistisk Politik, sad hun netop og gik rapporten igennem:

 

”Rapporten viser, at en vigtig del af partiapparatet aktivt modarbejdede Corbyns ledelse, bl.a. gennem at undergrave chancerne for at vinde i 2017,” konkluderer hun.

 

”Niveauet af racisme, kvindeforagten og fordomme om mennesker med psykiske problemer, ligesom giftigheden mod alle, som var det mindste til venstre, er virkelig chokerende, selv for os, som vidste, at de lavede intriger mod os,” fortsætter Terry.

 

På mit spørgsmål om hvad dette får af konsekvenser, er Terry usikker:

 

”En del af venstrefløjen er allerede demoraliseret, efter at vi tabte valget om afløseren for Corbyn. Men vi forsætter med at organisere, så folk kan kanalisere deres vrede over det, som nu er blevet afsløret.”

 

Lars Henriksson er medlem af det svenske Socialistisk Politiks ledelse

 

Artiklen er oversat fra den svenske ugeavis Internationalen (bragt 16. april 2020) af Leif Mikkelsen.

 

Siden artiklens afslutning har Labours nye ledelse besluttet at starte en hasteundersøgelse af sagen, der skal udrede:

1.       Baggrund og omstændigheder omkring, hvordan rapporten blev bestilt og processen omkring den.

2.       Indholdet af rapporten og de bredere kulturer og handlemåder, som den omtaler.

3.       Omstændighederne omkring, hvordan rapporten blev offentligt kendt.

4.       Og endelig gennemgang af de juridiske råd, Labourpartiet har fået omkring denne rapport.

 

 

Dette har imidlertid ikke været nok for vigtige grupper i partiet. Den kendte filminstruktør Ken Loach har således krævet en åben undersøgelse af den rådne og afskyelige klikke af veltjente partifunktionærer, som arbejdede for valgnederlag i 2017.

 

Det følges op af Labours netværk for nationale mindretal BAME, det vil sige sorte, asiater og etniske minoriteter:

 

”Men desværre har Labour alt for ofte været uvillig til at anerkende sin rolle i at opretholde den institutionaliserede racisme. Den nylig lækkede rapport var plaget af racistiske bemærkninger angiveligt fra partiets ansatte og demonstrerer igen det omfang racismen har fået lov til at slå rødder indenfor partiet.”.

 

Så alt tyder på det sidste ord. Ikke er sagt i denne sag.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com