Gennem aktivisme, ejerskab og demokrati kan en målbevidst fagbevægelse vende udviklingen.

af Anders Lange

Mange fagforeningerne – også inden for byggeriet – taber medlemmer. Men der er også nogle, der fastholder medlemmer!

 

Blik og Rør har medlemsfremgang. Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), der organiserer blandt andet bygningsarbejdere i København, fastholder medlemstallet.

 

I min egen branche, tømrere og bygningssnedkere, har vi på landsplan tabt 16 procent, siden Træ-Industri-Byg fusionerede med 3F i 2011. men det er ujævnt fordelt. Nogle afdelinger har tabt 40-45 procent, mens 3 afdelinger (Århus, Ålborg og København) enten har fastholdt medlemstallet eller har haft en lille stigning.

 

Der er ikke noget entydigt svar på, hvad der gør forskellen, men jeg vil komme på nogle bud på nogle fællestræk, der slår igennem:

 

Forudsætningen for at vende medlemstilbagegang til fremgang er, at man holder op med at se medlemmerne som passivt stemme- og betalingskvæg, eller endnu værre som forbrugere. De er aktive deltagere i kampen for en bedre hverdag. Medlemmerne skal tages alvorligt, og der skal være demokratiske strukturer, hvor de har indflydelse.

 

I min egen brancheklub, Snedker-Tømrernes Brancheklub i København (en del af 3F/BJMF) består hele bestyrelsen, på nær en enkelt ansat, af udearbejdende. Det betyder, at når man skal diskutere overenskomstkrav, rejse arbejdsmiljøkampagner, komme med forslag til at forbedre lærlinge- og efteruddannelse og meget andet – ja, så er det ikke fagforeningens ansatte, men de udearbejdende tømrere og bygningssnedkere, der lægger linjen for, hvordan branchen skal udvikle sig, og hvilke krav der skal rejses.

 

Man skal huske, hvordan det hele startede: I en bestemt branche, i en bestemt by, blev man enige om at boykotte arbejdsgivere, der underbetalte. Man handlede i fællesskab på de problemer, branchen stod med – lang tid før vi fik forbundshuset, overenskomster, konsulenter og rabatordninger.

 

Fagbevægelsen var medlemmerne, og fagbevægelsen bliver jo netop kaldt en fagbevægelse og ikke et fagapparat!

 

Hvis man primært betragter medlemmerne som nogle, der skal fastholdes og lokkes med tilbud og rabatter, udsætter man sig selv for en konkurrence på en bane, hvor der er flere spillere: De Kristelige, Det Faglige Hus m.fl. Organisationer, som på nogle punkter er ganske professionelle.

 

Fastholder man imidlertid, at vi ikke alene repræsenterer medlemmerne til overenskomstforhandlingerne, men at bevægelsen i dagligdagen er medlemmerne, er vi enestående.

 

Betragter vi medlemmer som kunder eller forbrugere, der skal lokkes og/eller overtales , spiller vi desuden på en bane, som er kridtet op af et borgerligt tankesæt: konkurrence, forbrug og kunderelationer.

 

Betragter vi derimod medlemmerne som aktive deltagere, der kæmper for at ændre på urimelige forhold, handler det til gengæld om solidaritet og sammenhold. Det har også den fordel, at medlemmerne erkender, at de selv er ansvarlige for at gøre noget. Folk, der tager ansvar, melder sig ikke ud. Folk, der ikke føler, at fagforeningen “gør noget for dem”, melder sig ud.

 

Identifikation

Et andet element i medlemsfastholdelsen er genkendelighed og identifikation. Medlemmerne er ikke primært f.eks. 3F’ere. De er først og fremmest deres fag – f.eks. tømrere. Derfor er det vigtigt, at man arbejder på, at folk bliver repræsenteret af folk, de kender, og at de kan genkende sig selv i organisationen.

 

Grupper som stilladsarbejderne og blikkenslagerne har været gode til at markere deres fag, ikke i modsætning, men i solidaritet med andre. Stilladsarbejderne har om nogen været drivkraften i dannelsen af det netværk, der i dag er Arbejdere i Bevægelse, AIB, som er kendetegnet ved at bestå af folk fra en række fag – fra kuffertslæbere over murere til jernbanearbejdere (med hver deres forskelligheder), som rækker ud til andre grupper i konflikt. Man kan godt have sin egen tydelige identitet og være solidarisk samtidig.

 

De seneste 20 år har budt på mange fusioner, som kan fremmedgøre folk. Samtidig skal vi decentralisere, for at medlemmerne får indflydelse. Det lyder modsætningsfyldt, men behøver ikke at være det.

 

Fusioner er vigtige, da udfordringerne i dag er så store, at der stilles meget store krav til de ansatte. Min egen fagforening, 3F/BJMF, har kørt mange store sager på social dumping. Det havde ikke været muligt uden fusioner, der gjorde det muligt at have kollegaer, der kunne koncentrere sig om at løbe om kap med italienske platuglefirmaer. Et kapløb hvor vi ind imellem matcher dem.

 

Fusioner skaber store strukturer, hvor medlemmerne ikke nødvendigvis har en plads. For at modgå det kan man have lokale strukturer, hvor medlemmerne kan komme ind fra gaden og straks lave et stykke fagligt arbejde og få noget indflydelse.

 

Hos os i 3F/BJMF er det selvstændige brancheklubber, der afspejler fagene. Nogle klubber, snedker-tømrere, jord og beton og murere, har over 1000 medlemmer, mens fx murerarbejdsmændene og tagpap har et par hundrede. Fælles er, at alle har egen økonomi og egen bestyrelse. Vi frikøber aktive tillidsfolk og andre fagligt aktive til at besøge pladserne, og vi bestemmer selv vores arbejdsplaner og politik. Det kræver selvfølgelig lidt arbejde, hvis vi i Byggegruppen – eller i hele BJMF – skal blive enige, men det kan lade sig gøre.

 

Aktive selvstændige brancheklubber handler for øvrigt ikke kun om medlemsfastholdelse. Det handler også om flere ressourcer.

 

Det meste af benarbejdet til støttedemonstrationen foran Arbejdsretten den 8. marts til støtte for de to fyrede portugisere, der ville stille op som tillidsfolk, blev lavet af udearbejdende medlemmer. Demonstrationen samlede 200 deltagere.

 

Medlemmerne kommer ikke af sig selv

I dag bliver man ikke for eksempel snedker, bare fordi ens far er snedker. Hele IT-revolutionen de sidste 20 år og den nyliberale bølge de sidste 40 år gør, at mange er vokset op med “frit valg på alle hylder”.

 

Så der er ingen vej uden om: Man skal arbejde systematisk med medlemskontakt.

 

I byggeriet er der flere og flere fagforeninger, der prioriterer systematisk besøg på de tekniske skoler, som er hovedfødekæden for nye medlemmer. Rør og Blik har i årevis arbejdet systematisk på, at der er tillidsfolk i alle firmaer, hvilket de selv vurderer er en af nøglerne til deres medlemsfremgang.

 

Vi har også gode erfaringer med at besøge pladserne for et bestemt firma systematisk. Det giver tit medlemsfremgang, da der kommer en god stemning om fagforeningen. En stemning, der gør, at medlemmerne selv organiserer deres kollegaer.

 

Jord- og betonarbejderne i København henter jævnligt medlemmer via deres Facebook gruppe, da mange ikke-medlemmer er interesserede i gruppen. Det giver anledning til en god snak om medlemskab – og nogle gange medlemmer. Så der er rigtig mange forskellige aktiviteter, man kan sætte i gang.

 

Så skal vi erkende, at vi både er en service- og en kamporganisation. Enhver fagforening er en serviceorganisation. Medlemmerne betaler for service i form af dagpenge, faglige sager, vejledning mm. Det er et resultat af over 100 års kamp, og det skal vi værne om. Men mange fagforeninger stopper ved serviceorganisationen og ser ikke sig selv som en kamporganisation. Det giver passive medlemmer og medlemsflugt.

 

Det kan vi kæmpe for

Man er nødt til at vise at man kæmper. Og der er masser af muligheder inden for servicefagforeningens rammer for at lave kampe og medlemsaktivitet:

–        Akkordsystemet er selvorganiserende, og det kræver tit et samspil mellem fagforening og medlemmer – og mange flere kan involveres i at gå på akkord.

–        Kommer et medlem til fagforeningen og skal have hjælp til f.eks. manglende pension, kan han involveres i at kontakte sin kollegaer. De har sikkert også det samme problem, og de kan involveres i løsningen af problemet.

–        Mange medlemmer er frustrerede over social dumping og kan involveres, hvilket Rør & Bliks Aktionsgruppe og BJMF Organizeres er eksempler på. De er gode til at lave aktioner mod social dumping og til at besøge udenlandske kollegaer.

–        Fagforeningen kan også offensivt lave kampagner på løn, arbejdsmiljø m.m. for at hjælpe medlemmerne

–        Endelig er der mange firmaer, der ikke har overenskomst, og der kan man – inden for systemet – etablere en konflikt, der kan mobilisere medlemmer. Byggefagene i København har gode erfaringer med aktioner, der tvinger ikke-organiserede firmaer til overenskomst.

–        Nogle gange kan man nøjes med aktioner. Andre gange, som i november 2020 på Engvej på Amager, gik de ansatte tømrer-snedkere, blikkenslagere og andre bygningsarbejdere i aktiv sympatikonflikt for at tvinge to firmaer til at indgå i en overenskomst. Hvilket lykkedes efter første dag!

–        Endelig er der det store slag: fornyelse af overenskomsterne, hvor en meget aktiv nej-kampagne i 2017 var ca. 20.000 stemmer fra at udløse en storkonflikt. En kampagne, der betød at Byggegruppen i 3F lavede en meget aktiv kampagne for 30 kroners stigning på mindstelønnen i 2020. En kampagne, der helt sikkert havde givet resultater, hvis ikke der havde været udbrud af corona.

 

Det er også muligt at lave systematisk opsøgningsarbejde efter den såkaldte Organizermodel, hvor man ikke tager udgangspunkt i fagforeningens behov, for eksempel en forestående overenskomst, en faglig sag eller andet, der ligger i apparatet. Her tager man udgangspunkt i, hvad de ansatte på en bestemt arbejdsplads, i et bestemt firma eller i en bestemt branche definerer. Her handler det om at bruge én-til-én samtaler, om at finde, hvad der er bredt følt, dybt og kan vindes, og om at finde meningsdannerne blandt kollegerne og lade dem definere, hvad der skal ske.

 

Fagforeningen skal ikke hverve medlemmer og sælge medlemskaber eller true folk til at melde sig ind. Fagforeningen skal understøtte de folk, der vil tage et ansvar.

 

Det afgørende valg er:

 

Vil vi kun være et apparat, der administrerer overenskomsterne og kun forholder os til medlemmerne, når de skal betale kontingent eller kommer med en faglig sag? Eller vil vi være en kæmpende og demokratisk fagbevægelse, der sætter medlemmerne og kampen for deres interesser i centrum?

 

Valget er faktisk ret let.

 

 

Anders Lange er ansat som opmåler i BJMF.

 

Links på Facebook til BJMF og Tømrer og bygningssnedkere i Storkøbenhavn

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com