Forestil jer, at Enhedslistens årsmøde træffer en beslutning om, hvad vi vil acceptere i kommende finanslovsforhandlinger. Lad os for eksemplets skyld lege, at årsmødet eksplicit udtaler, at vi ikke vil skrive under på en finanslov, der indeholder forringelser.

af SAPs Forretningsudvalg

Forhandlingerne går i gang, og vores forhandlere kæmper bravt. Men de kommer ikke i nærheden af et resultat, der lever op til årsmødets beslutning. På trods af forbedringer, er der også store forringelser, der kommer til at ramme på velfærden.

 

Enhedslistens hovedbestyrelse skal nu beslutte, om vi vil indgå aftale om denne finanslov. Et flertal beslutter, at det vil vi ikke, fordi finansloven går imod årsmødets beslutning.

 

Forestil jer så, at flere af vores folketingsmedlemmer beslutter, at de på trods af hovedbestyrelsens beslutning vil sætte deres underskrift på finanslovsforslaget og stemme for, mens andre folketingsmedlemmer følger hovedbestyrelsens beslutning.

 

Herefter bliver det hele mere og mere absurd. Nogle går i pressen og forklarer, hvorfor finansloven er værd at skrive under på. Og et mindretal i hovedbestyrelsen støtter dem helhjertet, mens flertallet ser måbende til. Årsmødet og hovedbestyrelsen flertal er sat ud af spillet.

 

Nu tænker du måske, at dette ikke kunne ske i Enhedslisten, der bryster sig af et udstrakt demokrati. Ikke desto mindre er præcis dette sket – dog ikke i Folketinget, men i Enhedslisten i Århus.

 

Klart mandat

På Enhedslisten i Århus’ generalforsamling for godt en måned siden, blev der vedtaget et såkaldt budgetmandat, hvori der bl.a. står:

 

”Enhedslisten vil ikke stemme for et budget der indeholder forringelser, forstået som forringelser for de enkelte brugere. Selvom et budgetforlig indeholder forbedringer for nogle grupper, kan vi ikke støtte et budget, hvis det indeholder forringelser for andre.

 

Hvis et budgetforlig ikke indeholder forringelser for de enkelte brugere, kan vi støtte det, idet vi vil kæmpe med næb og klør for selv små forbedringer.”

 

Torsdag d. 22. september var der budgetforhandlinger på Århus rådhus. Traditionen tro var bestyrelsen også på rådhuset og skulle tage stilling til det resultat, forhandlerne kunne få igennem. Budgetforliget indeholdt forbedringer på klimaområdet, men også store besparelser på velfærdsområdet. Det levede dermed ikke op til generalforsamlingens mandat, hvilket 5 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer også konkluderede. De besluttede derfor, at byrådsmedlemmerne ikke skulle skrive under på budgetforliget.

 

Ignorerer mandatet og bestyrelsen

Ikke desto mindre besluttede to ud af tre byrådsmedlemmer, at de alligevel ville skrive under på budgetforliget. De gjorde det vel vidende, at det modsatte var blevet vedtaget af bestyrelsen.

 

Deres efterfølgende pressemeddelelse med overskriften “Indsats for klimaet i et skrabet budget med besparelser” gjorde det helt tydeligt, at de markant havde brudt med generalforsamlingens mandat – og at de vidste det.

 

Yderligere problematisk er det, at 4 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer bakker op om, at to af Enhedslistens byrådsmedlemmer gør, som det passer dem.

 

Rundt omkring i landet har Enhedslisten deltaget i mere eller mindre gode budgetforlig – nogle af dem indeholder forringelser. Det er i sig selv et problem – se bl.a. denne ugekommentar.

 

Men det altoverskyggende problem i Århus-affæren er den foragt for partidemokratiet, de to byrådsmedlemmer og mindretallet i Enhedslistens Århusbestyrelse udviser.

 

Det handler om partidemokratiet

Derfor er det afgørende spørgsmål i sagen: Skal Enhedslistens folkevalgte og de valgte ledelser følge det demokratiske kollektive mandat, som medlemmerne har vedtaget? Skal de respektere flertalsbeslutninger? Og skal de respektere ledelsens beslutningskompetencer?

 

Eller kan de agere med autonome personlige mandater, der har ret til at give pokker i, hvad partiet har besluttet, hvis de personligt har en anden holdning?

 

Hvis Enhedslisten fortsat skal være et demokratisk parti, er det sidste ikke en mulighed. For konsekvensen er, at alt demokrati sættes ud af spillet. Demokratiske processer bliver skinprocesser og ligegyldige, og man kan frygte, at ingen længere føler sig forpligtet til at følge kollektive beslutninger.

 

Der vil i et parti altid være forskellige vurderinger af politiske resultater, og flertal/mindretal om disse vil naturligt skifte fra sag til sag. Men hvis byrådsmedlemmer nu skaber en præcedens for, at mindretal ikke skal følge flertalsbeslutninger, så vil det have store konsekvenser i det partipolitiske arbejde.

 

Fejl skal rettes – nu!

Enhedslistens forretningsudvalg har vedtaget følgende kritik af forløbet i Århus:

 

“Forretningsudvalget konstaterer, at valgte repræsentanter for Enhedslisten arbejder og stemmer i overensstemmelse med de mandater og andre beslutninger, som træffes af partiets kompetente medlemsdemokratiske fora.”

 

Der er ingen tvivl om, at dette er en irettesættelse af de to byrådsmedlemmer, som man nu må forvente ikke stemmer for budgettet ved den endelige afstemning.

 

Da det er tydeligt, at de to byrådsmedlemmer i Århus ikke har arbejdet og stemt i overensstemmelse med generalforsamlingens mandat og bestyrelsens efterfølgende beslutninger, kan der i hvert fald  ikke være tvivl om, at de må trække deres støtte til budgetforliget tilbage, hvis de fortsat skal repræsentere Enhedslisten i Århus.

 

Hvis ikke, de enten gør dette eller vælger at overlade deres mandater til andre, er det Århusbestyrelsens eller forretningsudvalgets tunge pligt at indlede en eksklusionssag.

 

Denne sag er af indlysende grunde havnet i medierne (bl.a. i JP under overskriften “Cirkus Enhedslisten åbner ny sæson…”), hvilket næppe gavner EL i den igangværende valgkamp… Man kan kun håbe, at de to udbrydere straks følger opfordringen til at respektere de demokratiske spilleregler og retter ind, så sagen kan få en hurtig afslutning og alle kan samles om indsatsen i valgkampen – også i Århus.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 4. oktober 2022

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com