content-picture.php

Coronavirussen er i fuld gang med at udstille det kapitalistiske systems manglende evne til at håndtere de rådne frugter, det bærer. Det er en sygdom i familie med "SARS", som hærgede særligt det asiatiske kontinent i 2002-2003. Udviklingen af en vaccine blev dengang stoppet, fordi det ikke blev vurderet at være profitabelt længere. Forskningen i effektive lægemidler stoppede til trods for, at det var et spørgsmål om tid, før den næste pandemi stod foran vores dør. Det betaler vi prisen for nu.

af SAPs Forretningsudvalg

Ligesom SARS er Corona højst sandsynligt opstået ved overførsel af virus fra vilde dyr til menneske. Hvor og hvordan det er sket, har vi ikke nogen viden om, men meget tyder på, at det er sket i Wuhan området i november 2019. De kinesiske myndigheder oplyser, at virus senere er blevet spredt på Wuhan fiske- og madmarked.

 

En pandemi som den, vi lige nu gennemlever, var kun et spørgsmål om tid. Adskillige andre truende pandemier er dukket op hen over de seneste årtier, men er ikke blevet taget seriøst.

 

Tre faktorer har gjort de naturlige processer ved virale mutationer til en dødbringende cocktail: industrilandbrug, dannelsen af metropoler og globaliseringen. Kapitalen opfører sig som i fortællingen om “troldmandens lærling”, der leger med kræfter, han ikke kan styre. Pandemier er prisen, vi betaler, for den fortsatte enorme vækst i det industrielle landbrug, og ligesom lærlingen i fortællingen ved kapitalismen ikke, hvordan man maner sygdommen i jorden igen.

 

Det kinesiske styre undertrykte i første omgang advarslerne om den nye virus. Derfor spredte den sig igennem det globale netværk, som er forbundet til Kinas rolle som ‘Verdens Værksted’. Det var f.eks. forretningsfolk, der var med til at sprede Corona til bl.a. de europæiske og amerikanske forretningscentre og derfra videre ud i verden.

 

Krisen udstiller regeringers manglende evne til handling
Problemet for regeringer verden over forbliver det samme: At skulle håndtere denne krise kræver et stop for profitabiliteten på investeringer. Selv om ingen maskiner er blevet ødelagt og ingen ressourcer udtømt, falder kapitalens profit i grus i det øjeblik, der ikke kan udskrives millioner af arbejdere dagligt til at få hjulene til at dreje rundt. Der er ikke tale om, at en eneste investering mister værdi, kun at den ikke kan skabe overskud i en afgrænset periode. Ikke desto mindre rasler aktiekurserne ned, så også en finansiel krise truer. Finansmarkedernes trussel om sammenbrud illustrerer, at et samfund, hvor de udgør en hjørnesten, ikke kan fungere rationelt og retfærdigt.

 

Der befinder sig lige nu op mod 245 billioner (tusinde milliarder) kroner i skattely. Denne kapital må straks konfiskeres og bruges til at sikre verdensbefolkningens liv og helbred.

 

Stort set alle regeringer har reageret for langsomt og for lidt. På trods af, at alle har vidst, at årtiers nyliberale nedskæringer og effektiviseringer i sundhedssektoren har gjort den sårbar over for spidsbelastninger, blev vi i månedsvis fodret med forsikringer om, at situationen var mere håndterbar, end tilfældet er. Selv efter at krisens omfang begyndte at stå klart for alle, har mange regeringer forhalet tiltag, der var nødvendige for at beskytte befolkningernes sundhed. I lande, hvor folk kan straffes for at gå en tur, skal dele af arbejderklassen stadig møde i fabrikkerne med stor smittefare til følge. Også for at varetage produktion, der absolut ikke er påtrængende nødvendig.

 

Produktionen må indrettes efter, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt og prioritere sundhedssektorens behov allerhøjest. Akut hjælp til sektoren er nødvendig, herunder sikring af produktion af respiratorer, værnemidler og  testsæt m.v., om nødvendigt gennem påbud om omstilling af produktion.

 

Opgør med retten til profit under krisen
Produktionen skal med andre ord begrænses til de samfundsmæssigt nødvendige funktioner under krisen. Rentespørgsmålet må derimod sættes under kraftig lup. Det burde ikke være tilladt, at f.eks. Danske Bank lige nu udbetaler over 7 mia. til aktionærerne – samtidig med at de skal have hjælp af staten til at sejle op mod den økonomiske krise, der truer. Alle krav om “forrentning af kapitalen” må vige i denne situation. Ingen må gå konkurs, og ingen må sættes på gaden under krisen, fordi investeringer i og lån til boliger skal forrentes.

 

Derimod skal tomme bygninger og hoteller, uanset ejerskab, anvendes til at sikre husly og sikkerhed for de mennesker, der til daglig står uden fast bolig – både de, der bor på gaden og de, der er afhængige af gæstfrihed hos venner og familie. Ligeledes bør det garanteres, at alle indbyggere i Danmark opretholder et indtægtsniveau, der sikrer at de kan få mad og andre fornødenheder. Også dem, der er hjemløse og faldet ud af alle systemer. Og f.eks. dem, der af en eller anden grund ikke har opnået dagpengeret.

 

Virtuel græsrodsorganisering
Enhedslistens parlamentarikere og ansatte gør et godt arbejde under den ekstraordinære situation. Men netop i krisetider er det afgørende, at hele partiet er handlende og levende. Vi opfordrer til, at alle, der ønsker at handle, afholder virtuelle møder om, hvad der kan gøres. Og til at sikre diskussioner, informationer og analyser, som vi kan dele med andre.

 

Det er fantastisk med de mange initiativer til gensidig hjælp, som vi ser udvikle sig i lokalområder og boligforeninger, hvor man hjælper hinanden med at løse de utallige problemer, som sundhedskrisen skaber. Det er alle tiders, hvis Enhedslistens afdelinger tager opgaven med at opbygge og deltage i sådanne netværk på sig, fordi det bryder med passiviteten og kan lægge grunden til organisering, solidaritet og handling. Dette giver også mulighed for at udbrede diskussioner, analyser og information om krisens udvikling. Hvis krisen trækker ud, kan der vise sig nye opgaver. F.eks. at holde øje med urimelige prisstigninger, hvis der opstår varemangel. Allerede nu må der gribes ind over for den sortbørshandel med hamstrede varer, såsom håndsprit og engangshandsker, der florerer.

 

Også på arbejdspladser og i fagforeningsregi er det vigtigt at sikre et – virtuelt – netværk, når arbejdspladserne lukker helt eller delvist ned. Ligeledes i andre græsrodsorganiseringer.
Uanset den politiske borgfred, der tegnes et billede af i dag, er der og vil der blive masser af behov for krise-græsrods-organisering, der ikke er styret af statslige institutioner. Kun aktivt engagement og involvering af befolkningen kan give os en vej ud af situationen, der sætter befolkningen i centrum frem for kapitalens interesser. Allerede nu – og i endnu højere grad som efterspil til krisen – står der en kamp om, hvem der skal betale regningen.

 

En autoritær kapitalistisk “løsning” kan i værste fald svinge fra laissez faire, over utilstrækkelighed, til totalitær panik i forsøget på at begrænse tab for kapitalisterne. Modsvaret til dét er selvstændig græsrodsorganisering, oplysning og solidaritet.

 

Kriseløsning er klassekamp
Med al den snak om “danskerne (sic!), der passer på hinanden”, som lige nu lyder – ofte endda i den bedste mening – er der grund til at advare imod “vi-er-alle-i-samme-båd”-ideologien. På trods af, at krisepakkerne i Danmark bl.a. pga. EL’s pres indeholder væsentlige, positive elementer, er det i kriser som denne mere end tydeligt, hvis man åbner øjnene for det, at nogen nyder livet i agterkahytten, mens andre knokler ved årerne, og nogen er ved at ryge overbord. Det skal vi ikke bare affinde os med.

 

Vi slutter derfor af med en – ufuldstændig og foreløbig – liste over tiltag/krav, som entydigt sætter befolkningens, ikke kapitalens, interesser i centrum: Ikke et eneste unødvendigt dødsfald er acceptabelt. Og krisens omkostninger skal ikke betales af arbejderklassen.

– Organisér i lokalområder for at håndtere krisesituationen og tage hånd om alle.
– Stop al ikke-essentiel produktion. Ingen skal tvinges til at arbejde i frygt for deres sundhed.
– Ingen ret til profit på samfundets regning: Stop for aktie-udbytter og rentebetaling fra virksomheder, der får krisestøtte.
– Åbn kasserne for sygehusvæsenet. Når sygehuspersonale, der har skiftet levevej pga. elendige arbejdsvilkår, skal lokkes tilbage, skal det være med løfter om forbedringer og fortsatte investeringer efter krisen.
– Manglen på værnemidler, respiratorer og testsæt m.v. må afhjælpes, om nødvendigt ved tvangsomlægning af produktion.
– Sæt private sygehuse, klinikker og apoteker under statslig kontrol, så de sundhedsmæssige ressourcer kan udnyttes optimalt.
– Globalt, åbent (uden hemmelighedskræmmeri og patenter) samarbejde om evaluering, udvikling og produktion af effektiv medicin og vaccine til verdens befolkning. Ekspropriation af medicinal-koncerner, der ikke deltager loyalt i dette.
– Ingen afskedigelser under krisen.
– Sikre og sanitært forsvarlige forhold for alle, der skal arbejde under krisen.
– Fasthold faglige klubbers aktivitet elektronisk, og brug fagforeningens styrke og netværk til at holde øje med, at ingen arbejdere bliver udnyttet på grund af krisen.
– Et fuldstændigt økonomisk sikkerhedsnet under alle, mens krisen raser. Ingen må efterlades uden indtægt.
– Stil hotelværelser og andre passive beboelser til rådighed for hjemløse, voldsramte og andre, der ikke kan selvisolere sig under trygge forhold
– Testning og spredning af alle i flygtningelejrene i Danmark.
– International handling mod skattely – konfiskér den beskidte kapital og brug pengene på international kriseindsats.
– International handling for at redde beboerne fra de under pandemien endnu mere livsfarlige flygtningelejre verden over.
– Regningen for krisens omkostninger skal betales af de rige.
– Fastholdelse og udvikling af elektronisk mødeaktivitet i alle slags græsrodsorganiseringer, koordineret udbredelse (primært viralt) af information og debat om krisens udvikling.

Lad os bruge tiden væk fra hinanden til at bygge de stærkeste forudsætninger for at gøre verden bedre sammen. Enhedslisten er i Danmark den kraft, der kan gå forrest med initiativer til dette. Vi må prøve at løfte den opgave.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 23.marts 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com