content-picture.php

Jeg har været i corona-ly i en uge. Til læsning faldt valget faldt på ”Som pesten” af Hanne Vibeke Holst”, og derudover havde jeg medbragt en række artikler om coronakrisen, og hvordan den bliver håndteret. Jeg har givetvis overset noget, og min baggrund er primært undren og interesse. Hvis man tilføjer fliden, så kan man ifølge Einstein komme langt.

af Leif Mikkelsen

Netflix-dokumentaren, der mistede sit clou

 

Det er ganske vist: Medierne flyder over med nyheder om den nye farlige virus, og er det ikke ganske forfærdeligt? Den er opstået på Wuhans mad- og fiskemarked.

 

Kineserne spiser eksotiske dyr og holder dem i bur, og så bliver de slagtet, lige inden de skal spises. Virus springer fra dyr til dyr og til sidst på mennesker, hvor de tilpasser sig mennesket og spreder sig. Markedet i Wuhan er uhygiejnisk, og dyrene er alt for tæt på hinanden. Og det er ganske vist, sådan skete det, da SARS-epidemien udbrød, og de kinesiske myndigheder oplyser, at sådan er det også forløbet denne gang.

 

Det fremkalder straks forestillingen om den gode Netflix- dokumentar, der kunne laves over dette. Og coronaen har også et udseende, der bestemt gør den egnet til en fremtrædende rolle. Der kommer ganske vist andre historier i medierne, men de kan ikke slå den gode fortælling. De danske myndigheder beroliger: Det er (heldigvis) et lokalt fænomen:” It can’t happen here”. Er denne virus en slags hjemmefødning, der holder sig til Wuhan og nærmeste omegn? Måske bygger antagelsen på SARS -virussen, der hærgede store dele af verden, men for lempeligt frem i Europa.

 

Denne fortælling udløser tilsyneladende diskrimination og vold mod kinesisk udseende personer i Storbritannien og USA og et enkelt tilfælde i Aarhus. Naturligvis flyder de sociale medier over med urimeligheder, og Trump følger op og kalder det en Kina-virus, hvorefter Kina fortæller, at virussen er sendt fra USA.

 

Den 23. marts begynder historien at vakle. Den fremtrædende danske virusforsker Anders Fomsgaard har fået profilen på corona-virussen. Han kan på den baggrund sige en hel del mere om dens oprindelse og tidspunktet herfor:

 

”Alle de nye gensekvenser af de første 27 SARS-2 coronavirus kunne give os svar på en masse spørgsmål. Vi kunne se, at SARS-2 [den nye coronavirus, LM] måtte stamme fra flagermus-coronavirus, som den var 98 procent identisk med. Virusgenerne og mutationsfrekvensen over tid kunne regnes baglæns til en enkelt smittehændelse til et menneske, og generne kunne datere den første smitte til et sted mellem 30. oktober og 31. november 2019, altså cirka en måned inden det første kendte humane tilfælde fra 8. december 2019 fra Wuhans fiske- og dyremarked. (Information, 21. marts 2020.)

 

Kort og godt, den smitte, der var foregået på markedet, var smitte fra menneske til menneske, og der er kun genspor fra flagermus. Der røg to centrale elementer i vores dramatiske historie. Jeg må indrømme, at det vil være rigtigt svært at sælge en historie med denne storyline: ”Et sted i Kina i november 2019 mødtes et menneske og en flagermus og virus sprang over på mennesket.”

 

Nu har Netflix faktisk lavet en dokumentar om virusepidemi. Den hedder: ”Den næste pandemi” og handler bl.a. om de kinesiske forskeres undersøgelser af flagermus-vira. Vi ser dem fange flagermusene, og naturligvis har spørgsmålet rejst sig: Gik noget galt? Vi ved ingenting: Det er noget af det sværeste for mennesker og især for medierne.

 

Det rejser til gengæld en række spørgsmål om hele pandemiens tidsforløb og geografiske spredning. Nok er Wuhan i kinesisk sammenhæng ikke en stor by, men alligevel. Lidt hjælp fra Google giver perspektiv på coronas chancer for at være hjemmefødninger: Wuhan Lufthavn er den 14. største lufthavn i Kina og betjente i 2018 24 millioner passagerer. Der rejser altså 2 millioner om måneden eller 70.000 om dagen. Lufthavnen betjener en række internationale lufthavne såsom New York, San Fransisco, London, Tokyo, Rom, Istanbul, Dubai, Paris, Bali, Moskva, Osaka, Seoul og Singapore. Siden januar 2019 var det ikke nødvendigt med visa ved kortere ophold. Lufthavnen blev lukket 23. januar 2020 pga. krisen. Så smitten har spredt sig som pesten via den nye silkevej verden over, og rigtigt mange er aldrig blev opdaget. De har blot haft en ukendt virus.

 

Berlingske Tidende har naturligvis sat jagten ind på mulige værtsdyr til coronavirus med nye kandidater fra skældyr til slanger, som forsøger at holde historien i live. Vores viden stopper imidlertid ved flagermusen.

 

Til gengæld falder hele det danske tidsforløb fra hinanden. Ganske vist fik Seruminstituttet og de danske sygehuse en advarsel og beskrivelser i januar, men profilen af Corona-19 blev ikke videreformidlet til de danske praktiserende læger med det resultat, at i hundredvis af patienter har fået beskeden: ”Du har en ukendt virus”.

 

Så alle kurver over forløb og den mulige kulmination og varighed af epidemien bygger på et usikkert grundlag.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com