Politimordet på George Floyd var den gnist, der satte en steppebrand i gang i mere end 150 byer i USA, hvor afroamerikanere og deres allierede har oversvømmet gaderne. Hvor de har trodset både Corona19 og politivold, samtidig med at de udfordrer århundreders race- og klassemæssige ulighed og på ny har sat frihed og retfærdighed for alle på dagsordenen

af SAPs Forretningsudvalg

Dag efter dag går de på gaden for at tage afstand fra korrupte og racistiske magtstrukturer, der bygger på vold og undertrykkelse. Protesterne har bredt sig til hele verden – også til Danmark.

 

Oplevelserne under Corona-krisen og nedlukningen er en vigtig del af baggrunden for oprøret i USA. Pandemien har kostet mere end 110.000 liv i USA. Sandsynligheden for at dø af Corona er dobbelt så stor for sorte og latinoer som for hvide. Dødeligheden er tydeligvis øget af den manglende adgang til sundhedssystemet og af overbefolkede boliger.

 

Dertil kommer, at store dele af den sorte arbejdsstyrke ikke har været ramt af nedlukningen, men i vidt omfang har været dem, der har holdt USA kørende inden for sundhed, butikker, transport og postvæsen og den blomstrende nethandel – med den smittefare, dette har medført. Alligevel er afroamerikanere og latinoer også hårdt ramte af arbejdsløsheden, hvor 43 millioner har mistet deres arbejde. Især er de 4,3 millioner papirløse immigranter i en højst udsat situation, plaget af både immigrationsmyndigheder og arbejdsløshed.

 

Så allerede inden mordet på George Floyd havde pandemien afsløret de racemæssige uligheder i samfundet, og allerede inden hans død lå mennesker døende på sygehuse med utilstrækkelige forsyninger og udstyr – med “Jeg kan ikke få vejret” på læberne.

 

Politivold og mord hører til dagens orden
Black Lives Matter er en bevægelse, som har en sådan kraft og udbredelse, at vi skal tilbage til 60’erne for at se noget lignende. Og bevægelsen har tydeligvis ramt noget, som mennesker over hele verden har kunnet genkende sig selv i.  Demonstranter i hele verden er gået på gaden: Paris, Toronto, Mexico, Sydney,… og København.

 

Den elendige retssikkerhed i USA har medført, at det der er tre gange mere sandsynligt, at en afroamerikaner bliver skudt af politiet, end at en hvid person bliver skudt. Selv om afroamerikanere kun udgør 13 % af befolkningen, udgør de der imod op mod 39 % af de indsatte i fængslerne. Samtidig bliver 99% af de politibetjente, som har myrdet en person, aldrig anklaget for en forbrydelse.  I denne proces har det amerikanske politi gennemgået en militarisering, som ifølge flere studier har resulteret i endnu mere politivold.

 

Fængsler som løsning på raceproblemet?
Siden 1865 har slaveriet lovmæssigt været afskaffet – med undtagelse af tvangsarbejde i fængslerne. Dette smuthul er et godt udgangspunkt for at fastholde adgangen til gratis arbejdskraft. 2,3 millioner mennesker, eller knapt en fjerdedel af alle fængslede i hele verden, sidder indsat i USA, og mange af de love, som siden slaveriets afskaffelse er blevet indført, har betydet, at de racialiserede befolkningsgrupper er overrepræsenterede i fængslerne.

 

Under overskriften “the war on drugs” er der indført en praksis, som har betydet en omfattende kriminalisering af sorte mennesker. Bl.a. den type politiske indgreb har sat sorte i en situation, hvor det at have en mørk hudfarve bliver læst som et tegn på kriminelle hensigter. Sammen med Bill Clintons senere “Three Strikes”-politik, der betød at tre mindre lovbrud udløste lange straffe og livstidsdomme, samt indførelse af lovpligtige minimumsstraffe, har det medført, at mange indsatte bliver gjort til livstidsfanger. At fængslerne oven i købet er blevet privatiserede, og at flere stater har aftaler om at skulle have fængslerne fyldte, har ikke forbedret retssikkerheden.

 

I lyset af den udvikling er det nødvendigt at sende en uforbeholden støtte til Black Lives Matter og andre, der kæmper for et opgør med dette diskriminerende ’retsvæsen’ uden retfærdighed. Og at støtte demonstranternes krav om retsforfølgelse af de skyldige, upartisk undersøgelse af alle politiets overgreb, afmilitarisering af det amerikanske politi og endelig overførsel af bevillinger fra politiet til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, som led i kampen mod den amerikanske politistat. Et land, hvor ordet politibeskyttelse er blevet en ond drøm.

 

Global støtte og kamp mod racisme – også i Danmark
I søndags gik over 15.000 på gaden i København. Det viste, at københavnerne nu også havde fået nok – og ikke bare af amerikansk politivold og Trumps dagsorden. De kommende dage vil Odense og Aalborg følge efter.

 

Ved læsning af bannere og interimistisk fremstillede papskilte, der udviste en ganske god fantasi, genlød mange af kravene fra Black Lives Matter i USA. Men såvel taler som skilte viste også tydeligt en bevidsthed om, at racisme og politivold ikke bare ”er en by i USA”.  Krav om lukning af flygtningecentre, ændret flygtningepolitik og bekæmpelse af racistisk forfølgelse og diskrimination var også en vigtig del af demonstrationen.

 

Det er åbenlyst, at kampen mod racisme ikke kun er en amerikansk kamp. Den skal kæmpes internationalt. Derfor bliver vores støtte nødt til at blive fulgt op af, at vi engagerer os i de nationale kampe mod diskrimination og racisme, der bl.a. kommer til udtryk i ghettoloven, burkaforbuddet og asylcentrene.

 

Black Lives Matter!

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 8.juni 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com