Link til demonstration fredag den 11. april

Hvis dette gennemføres, vil det være et brud på mange års dansk politik om ikke at huse fremmede tropper på dansk jord i fredstid – når man lige ser bort fra Grønland.

Det vil også efter alt at dømme bringe den danske politik om ingen atomvåben på dansk grund til at svæve i det uvisse, idet aftalen nok fastslår respekten for den danske atomvåben- politik, men på den anden side ikke rummer muligheder for, at den danske regering og folketing kan kontrollere, om de amerikanske tropper er i besiddelse af atomvåben på baserne. Altså den samme politik, som hidtil har været gældende i forhold til amerikanske flådefartøjer.

Politiken kunne den 5. april oplyse, at sætningen om atomvåben er ændret fra den følgelovgivning, som har været sendt i høring, og til den følgelovgivning, som nu er berammet til 1.behandling.

Oprindeligt stod der:

”Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen vil desuden ikke ændre dansk atomvåbenpolitik, som indebærer, at der ikke må stationeres atomvåben i Danmark under de nuværende omstændigheder, dvs. i fredstid.”

Den nye formulering er:

”Danmarks indgåelse af forsvarssamarbejdsaftalen kan ikke ændre dansk atomvåbenpolitik.”

Regeringens hykleri understreges af, at den danske regering – trods medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd, ikke hverken har underskrevet eller ratificeret FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Det har i øvrigt ingen af de 32 NATO-lande gjort.

Følgelovgivningen kommer til behandling i folketinget i en meget højspændt situation, hvor USA’s respekt for Danmark og Grønlands integritet ikke holder USA fra at stræbe efter Grønlands mineraler på en måde og i en form, der hensætter os til 1800-tallets kolonialisme.

Dette får imidlertid ikke flertallet i folketinget til at holde sig tilbage, man skulle nødigt i denne nødens stund skubbe den amerikanske allierede fra sig – uanset den ubehøvlede adfærd.

Den danske befolkning derimod har ifølge flere meningsmålinger svært ved at se det rigtige i timingen, og et flertal i meningsmålinger tilkendegiver, at folketinget ikke bør stadfæste aftalen i den nuværende situation.

Blandt de partier, der ikke vil sætte handling bag befolkningens bekymringer, er SF.

Partiet havde på sit landsmøde en meget intens debat om emnet, der mundede ud i en beslutning om at stille betingelser for at indgå aftalen. Disse betingelser var ifølge netmediet Solidaritet: SF bakker op om de amerikanske baser på dansk jord, hvis USA forbliver i NATO og i øvrigt har tænkt sig at respektere alliancens paragraf 5 – den såkaldte musketered.

Imidlertid meddelte SF den 2. april, at partiet har tænkt sig at stemme ja til lovforslaget, der gør aftalen med USA i overensstemmelse med dansk lovgivning. Dette sker, efter at følgende passage er blevet indskrevet i lovforslagets bemærkninger.

” USA er vores vigtigste allierede og en bærende del af NATO-alliancen herunder gensidig anerkendelse af artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat, som er afgørende for dansk sikkerhed.”

På denne vis har SF sikret sig, at folketinget nu står bag SF’s ønsker til USA. Det står imidlertid hen i det uvisse, hvilken proces i forhold til den amerikanske administration, der har ledt til, at SF har fået øget tillid til de amerikanske hensigter. Svaret svæver i vinden.

SF’s sikkerhedspolitiske ordfører Anne Valentina Berthelsen udtaler til DR:

”Det er super dilemmafyldt. Enhver kan se, at USA med Trump i spidsen ikke er det land, vi har kendt indtil nu Når vi alligevel i SF kommer til at sige, at vi synes det er nødvendigt med amerikansk militært materiel på dansk jord, så er det, fordi vi stadig er super afhængige af USA i Europa og Danmark, når det kommer til vores sikkerhed”

Denne kovending rejser imidlertid en række yderligere spørgsmål:

Hvilke vurderinger af trusselbilledet mod Danmark bygger denne beslutning på? I betragtning af, der på intet tidspunkt har været eller ønsket udenlandske tropper på dansk jord under selv de hedeste perioder under den kolde krig, så må den sikkerhedspolitiske situation være undergået en særdeles radikal ændring. Hvor findes disse sikkerhedspolitiske vurderinger? Vurderinger, der sætter Danmark i betydelig fare.

De fleste, der vurderer den nuværende situation, er enige om, at Ruslands kurs i en årrække har udløst og vil udløse konflikter i forhold til landene i det tidligere Sovjetunionen.

De fleste bemærker naturligvis også, at hele udviklingen i krigen i Ukraine alvorligt stiller spørgsmålstegn ved Ruslands evne til en mere omfattende ekspansiv politik. Se f.eks. denne historie.

Det andet spørgsmål, som SF’s ændrede kurs rejser, er: Hvilket forhold har baseaften til NATOs politiske strukturer?  Det vil sige; hvad er formålet med, at USA opretter baser i den nuværende periode over hele jorden, herunder Norden? Disse baser oprettes oftest efter bilaterale aftaler mellem USA og de enkelte lande, altså som et supplement til det nuværende aftale- og traktatsystem, som for Danmarks vedkommende er Danmarks NATO- medlemskab.

Baseaftalerne tegner et tydeligt billede af et USA, der selv vi definere de politiske rammer og vilkår for udenrigspolitikken i videst muligt omfang, uafhængigt af andre regeringers beslutninger, hvis det er mest belejligt. Det enkelte lands regering vil stå svagt og alene i en krisesituation, og vil have svært ved at sige nej til USA’s ønsker, hvis den amerikanske regering overhovedet vælger at rådføre sig.

På den vis er baseaften et middel, der er lige i forlængelse af Trump- og Biden-administationernes bestræbelser på at øge USA manøvremuligheder og evne til at reagere hurtigt uden alt for mange forhindringer.

Kort og godt, at underløbe NATOs politiske strukturer, når USA finder det belejligt.

Hvilke problemer er der med baseaftalen?

I opreklameringen af demonstration mod baseaften, som er indkaldt til den 11. april opsummeres det således:

– BASEAFTALEN MED USA ER UOPSIGELIG I 10 ÅR

– VI AFGIVER LANDOMRÅDER OG SUVERÆNITET TIL USA, som truer med at annektere Grønland, og som truer DK med ”militære løsninger” og handelskrig, hvis vi ikke retter ind.

– DK ER FORPLIGTET til at sikre USA’s adgang til yderligere ”arealer og faciliteter efter behov”, f.eks. havne og Lufthavne – uden begrænsninger.

– BASERNE ER IKKE FORPLIGTET TIL AT FORSVARE DK – det er USA’s egne militære og geopolitiske interesser, der styrer, og DK kan som værtsland drages til ansvar.

– ALT PÅ BASERNE ER UNDERLAGT USAs LOVGIVNING OG KONTROL: landområder, faciliteter, våbenlagre og mandskab.

– DK KAN NÆGTES ADGANG OG KONTROL: Baserne kan have ”Guantanamo-fangelejre” og atomvåben, stik imod dansk lov. En atomulykke kan ødelægge Danmarks fremtid.

– AMERIKANSKE SOLDATERS evt. kriminalitet kan ikke retsforfølges i DK. Er de CIA-ansatte kan de heller ikke retsforfølges i USA.

– USA KAN LUKKE FOR NATO-ALLIEREDES ADGANG til baserne.

– BASERNE = MERE MILITARISERING på bekostning af klima, miljø og velfærd. Følgerne er uoverskuelige.

– DET ER DK, DER SKAL RYDDE OP, når USA forlader en base, og det skal være gratis for USA.

Der har siden det seneste folketingsvalg været mange lokale aktiviteter og høringer om baseaftalen. Der har også været afholdt mindre demonstrationer. Men i ly af den ændrede stemning i befolkningen finder de forskellige fredsinitiativer, at tiden er moden til at mobilisere til en større demonstration og bredere arrangørkreds.

Demonstration ved Folketinget fredag den 11. april kl. 15-17: *

HELE DANMARK MOD USA-BASERNE. * INGEN ATOMVÅBEN PÅ DANSK JORD. * SLÅ RING OM FOLKETINGET OG DANSK SUVERÆNITET!

Demonstrationen er arrangeret af Fredssamarbejdet.dk (19 fredsgrupper i DK). Anbefalet af partier, fagforeninger, klima-, miljø og solidaritetsgrupper.

SF’s stillingen tagen til baseaftalen forbliver dog ikke uimodsagt. Partiets ungdomsforbund SFU fastholder kritikken af aftalen og den tilhørende følgelovgivning. Ungdomspartiet fører en aktiv kampagne for at få stoppet aftalen og dens føgelovgivning på Instagram:

” STOP AMERIKANSKE BASER I DANMARK!🚫🇺🇸

Folketinget har åbnet døren for amerikanske baser på dansk jord. Det betyder, at USA kan placere tropper i Danmark, uden at dansk lov gælder for dem. Det siger vi i SF Ungdom klart NEJ til!

Vi har brug for din hjælp! Skriv til forsvarsministeren og kræv, at Danmark forbliver frit for amerikanske baser! USA og Trump er ikke vores venner. Vær med i kampen!”

Hvornår folketinget endeligt behandler følgelovgivningen står i dag uklart, den er berammet til at ske 11. april, men den kan stadig nå at blive udskudt endnu engang.

Det er nu, du bør bidrage til, at demonstrationen bliver en succes, og at du starter oplysningen om aftalen og lovgivningens konsekvenser op i dit lokalområde.