Åge Skovrind

Åge Skovrind

Uro ulmer i SF

SF accepterer 24-årsreglen. Og vil med i forsvarsforlig! Er det muligt, at det parti som mere end noget andet forbindes med nedrustning, pacifisme og modstand mod NATO kan indgå forlig om militærets fremtid?

Regeringens redning er asocial

Både i Danmark og USA går banker og finanskoncerner ned på lån til ejendomsbranchen. Efter at have tjent astronomiske summer i opgangstider, tyr finanssektoren til statens vinger under den forudsigelige krise. Nationaliseringer forbindes normalt med venstrefløjen, men denne gang er rollerne byttet om.

LO svigter kampen for dagpenge

Den borgerlige regering har nu taget fat på endnu et hjørne af den sociale velfærd – dagpengeperiodens længde. I ly af den aktuelt meget lave
arbejdsløshed, og især de meget få langtidsarbejdsløse, vil regeringen forkorte dagpengeperioden til 2 eller 3 år til gengæld for en ikke nærmere defineret forhøjelse af dagpengesatsen. Det er ikke så underligt, at den borgerlige regering endnu engang viser
liberalistisk handlekraft. Langt mere bemærkelsesværdigt – men desværre ikke overraskende – er det, at fagbevægelsens top har vist sin bedrøvelige forhandlingsvilje over for regeringens forslag.

Fagligt fælles fodslag og international inspiration

At fagligt arbejde er mere end en national kamp, glemmer man nemt i det daglige. Derfor var det til stor glæde og gavn på ISUL at møde kammerater fra hele Europa som til daglig laver faglig aktivisme og organisering. At høre om andres erfaringer og kampe er uvurderlig viden i forhold til det videre arbejde i lille Danmark

De globale styrkeforhold mellem klasserne er afgørende

Enhedslistens partidebat om FN blev sidste weekend skudt i gang, bl.a. med udsendelse af et udkast til resolution i medlemsbladet. Der kan være god grund til diskussion om detaljer i resolutionsudkastet - f.eks.om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt aktuelt at støtte en selvstændig FN-indsatsstyrke. Men nok så væsentlig er den grundlæggende tilgang til FN, der gennemsyrer dokumentet. Her slås det fast, at FN i bund og grund
afspejler styrkeforholdene på globalt plan. Dvs. at uanset hvilke udmærkede reformer af FN-institutionen, Enhedslisten og andre kan udtænke, så får vi ikke en mere fredelig og retfærdig verden via de internationale
institutioner, men ved at styrke de bevægelser, der kan flytte de faktiske
styrkeforhold.