Foto: Isbjerg vest for Ilulissat fjord, Grønland. Uta Wollf, Rodebay, CC BY-SA 3.0,
To bærende principper
Tingene ændrer sig så hurtigt, at den nuværende danske strategi er forældet. For Enhedslisten er der to bærende principper for aktivitet i Arktis:
1) Alle aktiviteter skal tage hensyn til de mennesker, der lever i Arktis. Der er ufattelig mange økonomiske interesser, der er ufattelig mange militære og sikkerhedsmæssige interesser, men det må fra første til sidste færd altid være et spørgsmål om, hvordan de mennesker, der lever i Arktis, får et godt og bæredygtigt liv. Vi skal respektere retten til selvbestemmelse og hensynet til oprindelige folk.
2) Alle aktiviteter, vi sætter i gang i Arktis, skal ske på bæredygtige principper og under optimal hensyn til den meget følsomme natur, der står over for forandringer på grund af klimaændringerne.
Arktis er mere udsat for klimaændringer end resten af kloden, fordi temperaturstigningerne her er 2-3 gange så høje.
Det er vigtigt at vi fastholder aftalen fra Illuliset i 2008 om, at Arktis skal være et militært lavspændingsområde, og at alle uenigheder om Arktis skal løses via forhandlinger og på baggrund af folkeretten.
Uden Danmarks samarbejde med Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet, ville Danmark ikke have nogen særlig indflydelse i Arktis. Derfor er det vigtigt, at vi giver Grønland og Færøerne optimal indflydelse i Arktis Råd og andre fora og i forhandlinger om Arktis.
Atomvåbenfrit Arktis
Så er der hele forsvarets opgaveløsning i Arktis. De har mange opgaver, både med Search and Rescue, eftersøgninger og selvfølgelig også suverænitetshævdelsen og overvågningen.
Det er vigtigt, at vi fastholder et mål om lavspænding i Arktis. Et vigtigt første mål vil være at gøre Arktisk atomvåbenfrit. Det spørgsmål skal på den internationale dagsorden, ligesom en afmilitarisering af Arktisk bør være et strategisk mål for Rigsfællesskabets (dvs. Grønland, Færøerne og Danmark) indsats i det internationale arbejde.
Lige nu er det især russerne, som er militært til stede i Arktis – men også med isbrydere og store skibstransporter. USA’s præsident Trump kan ikke rigtig finde ud af, hvad han vil med Arktis. USA har ingen strategi for Arktis, og har først de sidste par år interesseret sig for området. Deres interesse handler især om militær indflydelse i blandt andet Grønland, hvor de i rigtig mange år har haft op mod 30 baser, men nu kun Pittuffik/Thule-basen med en meget strategisk vigtig radar.
Forskning
Det er vigtigt, at Danmark deltager aktivt i forskning om arktiske temaer, ikke mindst om, hvordan vi sikrer befolkningerne bæredygtige levemuligheder, en optimal hensyn til naturen og ikke mindst havene, og hvordan vi sikre en miljømæssig forsvarlig transport i det miljøfølsomme område.
I den sammenhæng er det vigtigt at bygge et nyt forskningsskib, der kan afløse det gamle DANA. Det er nødvendigt at være meget ambitiøs, når skibet skal bygges – og hvorfor ikke opbygge en fælles forskningskapacitet i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande?
Sikkerhed til søs
En anden vigtig opgave er sikkerhed til søs. Det er det vigtigt, at vi hele tiden har fokus på søredning. Med stadig flere meget og større krydstogtskibe i det isfyldte hav, vil det få katastrofale følger, hvis der sker et forlis. Ingen enkelt-nation kan alene stå for søredningen. Derfor må der laves internationale aftaler om samarbejde om søredning.
I den sammenhæng er det nødvendigt at nævne Danmarks svigt med levering af ny søkort til Grønland. Projektet er udsat mange år, fordi regeringen fandt det vigtigere at udflytte Geodatastyrelsen til Aalborg end at overholde aftalen om at levere nye og mere præcise søkort senest 2019.
Klimahensyn
Menneskene og naturen er de to første prioriteter, når vi skal lave aktiviteter i Arktis. Der er behov for skrappe og bindende internationale aftaler om udvinding af råstoffer i de kommende blotlagte land- og havområder.
Der bør laves et internationalt forbud mod udvinding af olie og miljøskadelige råstoffer i Arktis. Det vil få uoverskuelige konsekvenser for naturen, hvis der sker udslip i et klima, hvor forureningsbekæmpelsen vil være stort set umulig.
Samarbejde og aktivitet
Enhedslisten har et tæt samarbejde med de rød-grønne partier i Norden. Vi diskuterer ofte forholdene i Arktis. Hvis vi skal sikre vore politiske principper om Arktis, bliver fælles handlinger tvingende nødvendig i de kommende år.
Christian Juhl er Arktis-ordfører for Enhedslisten
Enig med skribenten om målene for dansk og grønlandsk politik for Arktis. Men et enkelt punkt synes jeg er formuleret betænkeligt. Nemlig punktet om militæret. Her mener jeg, at man som venstreorienteret (og fredstilhænger) skal være meget forsigtig med at italesætte Rusland som oprustningens drivkraft. Det synes jeg kan udledes af formuleringen ”Lige nu er det især Rusland, som er militært til stede i Arktis”. Med en sådan formulering går man nemt USA.s dæmoniserende ærinde over for Rusland. Jeg mener, at Rusland langt hen ad vejen er nødsaget til at være ”til stede” her, idet man opfatter sin lange arktiske kystlinie som meget sårbar for amerikansk præcisionsangreb med krydsermissiler og over for landets strategiske nukleare gengældelsespotentiale på Kolahalvøen. Det er beklageligt, men set fra russisk side er det mest USA.s atomare strike-first-strategi, der bekymrer – og her indgår varslings- og overvågningssystemer på Grønland ikke bare defensivt. Desværre har den danske regering ikke indset, hvordan dansk overvågning af strædet ved Grønland i virkeligheden gør det nemmere for USA at gennemføre angreb. Jeg håber virkelig, at Enhedslisten vil sætte sig godt ind i denne militære del af arktispolitikken, og prøve at finde ud af, hvad USA.s hensigter i virkeligheden er. Og kæmpe for Arktis som a-våbenfrit område – men den vestlige, strategiske ”omklamring” af Rusland skal med i overvejelserne.