Da min datter var mindre, sad hun ofte foran fjernsynet og så den samme film "Ludo" igen og igen. Det var vel en del af at få indblik i, hvad normal opførsel er. En enkelt episode er blevet en tilbagevendende del af familiens stående repertoire.

af Leif Mikkelsen

En pige, der ikke har den store erfaring med fædre, spørger en anden pige: “ Hvad kan en far bruges til?” Efter en betænkelig lang pause svarer hun: ”Hvis nu han havde nogle lakridser”.

 

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden har det på samme måde med vores politikere – ikke i almindelighed, men når det gælder om at passe på vores dyrebare natur.

 

Jeg har endnu ikke fået lakridser af en politiker, men her under valgkampen uddeles der bolsjer og valgløfter. Politikerne strør om sig med løfter om biodiversitet mig her og biodiversitet mig der, men når det gælder hverdagens handlinger og naturens virkelige vilkår, da er det ikke nok med store planer. Det er handlinger her og nu, der tæller. Så hvad kan politikere bruges til?

 

Fra natur-talibanere til biodiversitetsforkæmpere

Gitte Hesselmann fra Amager Fælleds Venner (AFV) stillede sig et lignende spørgsmål i en tale foran Københavns Byret den 13. oktober i forbindelse med en retssag mod klagenævnene (Miljø-og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet):

 

”Hvorfor er det en borgerbevægelse som AFV, der skal tage ansvar for beskyttelse af vores natur? Hvorfor gør politikerne det ikke selv – det står jo i vores love i paragraf efter paragraf….

 

Fordi AFV sammen med mange andre naturorganisationer og bevægelser nægter at acceptere naturen i frit fald – nægter at vores naturlove bare er fine ord på et stykke papir – love som politikerne manipulerer med konstant og konsekvent i hele denne sag. Vi agerer som vagthunde og er en del af den bevægelse, som vil se grønne handlinger og bevarelse af vores vilde bynære natur -et grønt København og Danmark – ikke bare i ord, men i handlinger.

 

Før sidste folketingsvalg blev alle, der kæmpede for en klimalov og klimahandling nu, betegnet som klimatosser. Nu står mange partier i kø for at få det mærkat.

 

Før kommunalvalget i efteråret udskammede overborgmester Sofie Hæstorp mange af os naturforkæmpere og kaldte sådan nogle som os natur-talibanere, som ikke kunne forstå, at boligbyggeri i højden i byerne faktisk var en beskyttelse af biodiversiteten. Men vi ved, at det er helt almindelige københavnere, der ønsker Fælledby stoppet, for vi og Fiskehavnens Venner samlede over 50.000 underskrifter ind for en folkeafstemning om byggerierne på Amager Fælled og Stejlepladsen, og igen og igen hørte vi folk sige, uanset hvor vi var i København:

 

”Det skal stoppes – stop byggerierne der ødelægger vores vilde bynære natur og kulturperler i København. Selvfølgelig bør vi have en folkeafstemning om det!!!”

 

Derfor bliver vi ved, og skal nu for anden gang i byretten og argumentere for opsættende virkning i denne sag. Hvis vi bare havde nøjedes med at skrive høringssvar til den famøse lokalplan og den efter vores vurdering mangelfulde miljøvurdering – høringssvar som politikerne ikke lytter til og nok heller ikke læser.

 

Hvis det ikke var fordi AFV sammen med Danmarks Naturfredningsforening havde rejst en klage over den mangelfulde miljøvurdering af Fælledby projektet- ja, så ville byggeriet havde været i gang nu.

 

Og ingen, hverken de politiske beslutningstagere, klagenævnene, eller Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns kommune ville have nævnt en eneste sætning om de retslige mangler og fejl, der er begået i processen om projekt Fælledby.

 

Klagenævn for retten

Amager Fælleds Venner har anlagt sag mod klagenævnene, fordi nævnene efter naturorganisationens opfattelse har prioriteret byggeinteresser over såvel natur som gældende lovgivning.

 

Den ene af AFVs advokater Johan Løje udtrykker det ret præcis således:

 

”Offentlighedens interesse i at bevare truede dyrearter, der er beskyttet ved lov, og unikke naturområder, må klart overstige en privat bygherres interesser i at gennemføre et boligbyggeri”. (Pressemeddelelse fra Amager Fælleds Venner).

 

Han argumenterede derfor på de to retsmøder den 13. og 24. oktober for nødvendigheden af et fornyet byggestop. Tidspunktet for hovedsagen mod Naturklagenævnet om tilsidesættelse af den gældende VVM- lovgivning er endnu ikke fastlagt. Så vi må imødese et langstrakt forløb ved domstolene.

 

Derfor er det vigtigt, at der kommer byggestop nu. Et kig bag hegnet ved det tidligere vandrehjem, den såkaldte Lærkeslette, viser med al tydelighed bygherrens destruktive evner, når det gælder den dyrebare natur – en af Københavns få sammenhængende naturområder. Hvis der ikke fastsættes byggestop ved Byretten den 12. december, vil bygherren udsætte resten af området for en lignende hjerteløs behandling. Ornitologer, der følger fuglene på Amager Fælled beretter, at i år er der ikke som normalt udruget ugleunger i området. Uglernes jagtmark lå der, hvor der nu er en indhegnet byggeplads. Viben ynglede tidligere her, som et af de få steder i København. Det er også slut nu, og samtidig ser vi en kraftig nedgang i antallet af sanglærker. Lige nu er vi vidne til ødelæggelsen af et unikt naturområde.

 

Hovedretssagens kerne: Sagsbehandling i lukkede rum

Retssagen mod klagenævnene skal belyse, om nævnene overholdt reglerne for miljøvurdering og lokalplaner, da de i december sidste år godkendte bygning af en hel ny bydel på størrelse med Kerteminde midt i naturen på Amager Fælled.

 

I juli 2021 konstaterede nævnene, at miljøtilladelsen (VVM-tilladelsen) og den lokalplan, der forelå, da Københavns Kommune traf beslutning om byggeriet på Amager Fælled, var utilstrækkelig og ugyldig. Alligevel sagde nævnene i december 2021 god for lokalplan og miljøtilladelse. Dette skete med henvisning til den store mængde af nye undersøgelser og oplysninger om miljøkonsekvenserne, som bygherren Fælledby havde indsendt, mens sagen var til behandling i klagenævnene.

 

Dette er imidlertid i strid med EU-retten og den af Svend Auken lancerede internationale Aarhus-Konvention, ved på denne måde, uden offentlighedens deltagelse, at reparere på en mangelfuld miljøvurdering og lokalplan, Der burde i stedet være lavet en ny lokalplan og miljøvurdering, hvor de mange oplysninger var med. Dette ville have muliggjort, at såvel den instans, der havde godkendt dem – Københavns Borgerrepræsentation – og borgerne i form af en ny høringsfase, ville blive informeret og inddraget fuldt ud. (Læs mere om Aarhus Konventionen)

 

En blåstempling af nævnenes beslutninger vil danne en uheldig præcedens, hvor kommuner over hele landet kan nøjes med ufuldstændige miljøvurderinger ved anlægsprojekter. Finder borgere fejl og mangler, kan man lappe på det efterfølgende – uden om borgerne. Dette er en alvorlig underminering af miljøbeskyttelsen, der i forvejen har trange kår. EU-direktivet lægger stor vægt på borgerinddragelsen og dens rolle i sikringen af miljøet. Hele dette element kobles ud, hvis alle dokumenter ikke indgår i den offentlige høring.

 

Medfører biodiversitet byggestop på vild natur?

Mens hele debatten om byggeriet på Amager Fælled, Stejlepladsen og anlæggelsen af Lynetteholm med tilhørende havnetunnel har raset, hvor borgere og eksperter har advaret om, at planerne sendte Københavns udvikling i en helt forkert retning, også når det gælder biodiversitet, har Københavns Kommune igangsat en offentlig debat for at udvikle en biodiversitetsstrategi.

 

Som et led i dette har kommunen indgået en partnerskabsaftale med Danmarks Naturfredningsforening i København. Her spares der ikke på de flotte ord og lyrik.

 

”Bierne dør, arter forsvinder, og krisen i forhold til biodiversitet er lige så alvorlig som klimakrisen. Alt viser, at det skal gå stærkt, hvis vi skal vende udviklingen. Derfor kræver det, at vi samarbejder om en fælles indsats, så vi bruger kræfterne sammen på at få byen og borgerne med. Derfor indgår Danmarks Naturfredningsforening og Københavns Kommune et partnerskab om at vende tilbagegangen for naturen i byen. Et strategisk og struktureret samarbejde for at sikre en højere biodiversitet og større artsrigdom i fremtiden, samt et grønnere København…. Vi kan vende udviklingen. Men det kommer til at kræve hårdt arbejde. Det kommer til at kræve, at vi gør ting anderledes, end vi gør i dag. ”

 

Dette skulle alt sammen munde ud i en positiv vision for fremtiden:

 

”En positiv forandring af naturens økosystem være et langt sejt træk, hvor resultaterne først for alvor vil kunne ses mange år ude i fremtiden. På den anden side har vi et behov for at vise, at det kan lade sig gøre, og københavnerne skal se og mærke en forandring her og nu …”

 

”Vi skal styrke naturen og give plads til andre arter end mennesker. Det kan og bør gå hånd i hånd med god byplanlægning. ”At passe på naturen, er også at passe godt mennesker, byen og det gode liv for børn, unge, voksne og ældre. Det vil være et partnerskab, der forandrer byen.”

 

Denne parallelle udvikling kan godt undre. Græsrodsorganisationerne har dog også efterlyst konkrete skridt med kravet om byggestop på vild natur.

 

Kommunens udkast til strategi er nu til høring. Danmarks Naturfredningsforening har givet et høringssvar ligesom andre grønne organisationer. Det indeholder blandt andet denne passus:

 

”København har to vigtige store områder med vild natur og høj biodiversitet – Amager Fælled og Utterslev Mose. Det er derfor vigtigt for biodiversiteten, at de bevares i deres fulde udstrækning. Ud fra en biodiversitetssynsvinkel bør det planlagte byggeri på Amager Fælled derfor aflyses.

 

Grønne områder er de sidste tre årtier blevet mere og mere trængt af befolkningsudviklingen. Antallet af kvadratmeter grønt per indbygger er faldet. Skulle størrelsen af de grønne områder være fulgt med befolkningsudviklingen blot de sidste 10 år, skulle der være udlagt 360 ha nye grønne arealer til natur, rekreation og idræt. Det betyder også, at de tre funktioner ofte kommer til at konkurrere om de mulige arealer, selvom der er et åbenlyst behov for arealer til alle tre funktioner.

De manglende grønne arealer er i høj grad en følge af, at de tre sidste årtiers markant store byudvikling og omdannelse er sket uden udlæg af nye større grønne områder. Vi er nu i en situation, hvor der i forhold til behovet er meget begrænsede muligheder for at udlægge nye større grønne områder til natur og rekreation, hvor biodiversiteten kan trives. Det er derfor væsentligt, at natur og rekreation prioriteres i disse områder.

Et spørgsmål trænger sig på: Er biodiversitetsstrategiens funktion at kompensere for det forsatte bolig- og motorvejsbyggeri på vild natur og skadevirkningerne af det samlede Lynetteholm-projekt? Ved at investere andre steder, der ikke generer den forsatte vækststrategi. En vækststrategi, der uundgåeligt vil fremme mere biltrafik og dermed behovet for nye store trafikanlæg. Den i partnerskabsaftalen omtalte ” gode byplanlægning” indeholder stadig vækst som et ledende motiv.”

 

En troværdig strategi ville stoppe de store anlæg i København:

·         Byggeriet på Amager Fælled

·         Lynetteholms-projektet som helhed

·         Byggeriet i Sydhavnen – Stejlepladsen

·         Havnetunnellen mellem Amager og Østerbro

·         Udbygningen af København Lufthavn og der deraf afledte vejanlæg

 

Når vi i valgkampen hører ordet biodiversitetslov nævnt springer nøjagtig den samme modsætning i øjnene. Et stort flertal i Folketinget har vedtaget et infrastrukturforlig. Der indebærer omfattende motorvejsbyggeri, herunder en motorvej hen over Egholm ved Aalborg, infrastruktur til Lynetteholm og endog holdes ideen om en Kattegats-forbindelse, der forbinder Røsnæs, Samsø og Hou i live,

 

Det er projekter, der alle er en trussel mod værdifulde naturskatte og møder betydelig lokal modstand. Ville det ikke være naturligt at stoppe disse projekter? Ville det ikke øge partiernes troværdighed, når de ta’r ordet biodiversitet i deres mund?

 

Hvad kan en politiker bruges til? Tydeligvis er lakridser, bolsjer og luftige løfter ikke nok: En politiker, der i ord og handling vil fremme en bæredygtig klimapolitik, og anser biodiversitet som en vej til et rigere liv for mennesker, dyr og natur var måske værd at kigge efter?

 

Støt Amager Fælleds Venner arbejde

Du kan for øjeblikket købe den smukke bog om Amager Fælled til blot 200 kr. på dette link eller prøv hos din lokale boghandel.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com