Det er en lidt spøjs situation. For hvem er egentlig modstanderne? Næsten alle politikere vil gerne snakke klima i valgkampen. Der er stort set ingen klimabenægtere. Fra højre til venstre er de allerfleste enige om at videnskaben har ret og at klimakrisen er en realitet, der kalder på handling. Det er selvfølgelig et godt udgangspunkt, når ønsket er at politikerne både før og ikke mindst efter valget sætter ”klimahandling” højt på dagsordenen.

Men dermed ikke sagt at alt er godt, tværtimod.  For indsatsen hidtil er – som vi har beskrevet det i tidligere kommentarer – helt utilstrækkelig og i mange tilfælde forfejlet. Og valgkampsløfterne er ikke opmuntrende. Som når Venstre vil sælge endnu mere ud af statens guldrandede energiselskab Ørsted (tidl. DONG). Når flere borgerlige partier er afvisende over for at pålægge landbruget klimaafgifter, selv om det snart vil udgøre omkring 1/3 af Danmarks CO2-udledninger. Eller når regeringen vil genåbne Nordsøfelter, gøre flyafgifter til en dårlig vits og fortsat friholde den mest klimaskadelige industri for afgifter. Der er brug for en stærk indsats for at skabe mulighed for reelle fremskridt.

Klimapolitik er klassepolitik

Der er flere grunde til at klima er et rigtigt vigtigt tema.

For det første er ”al politik klimapolitik”, som vi siger i klimabevægelserne. Næsten alle vigtige dagsordener ved dette valg vedrører klimapolitik: Landbrug, industri, beskæftigelse, energiforsyning, infrastruktur, og byudvikling er helt oplagte klimaemner. Men også når vi snakker udenrigspolitik, flygtningepolitik, udviklingspolitik og sikkerhedspolitik kommer vi uvægerligt til at forholde os til klimadagsordener. F.eks. kommer vi ikke udenom at forholde os til den klimagæld som det globale nord har opbygget i forhold til det globale syd i forhold til de store udledninger af klimagasser gennem årene. Et andet eksempel er krig og oprustning, som ud over menneskelige lidelser også udgør et enormt spild af ressourcer og er årsag til voldsomme CO2-udledninger.

For det andet er klimapolitik også klassepolitik. Vi kan kun tvinge løsninger på klimakrisen igennem, hvis det store flertal bakker op. Den grønne omstilling må begrænse ressourceforbruget, men opbakningen bag dette forudsætter, at vi samtidig fordeler ressourcerne mere retfærdigt. Altså skaber mere lighed. Og det er ikke lige den forståelse, der ligger bag de blå, borgerlige partier forslag. En skattepolitik, hvor de rigeste slipper billigere, vil skabe et øget klimaskadeligt privatforbrug når de rige omsætter deres skattelettelser til store biler og flere flyrejser.

Vores svar må være det stik modsatte: Regningen for den grønne omstilling skal betales af de rige.

Støt kampagnen og vær med

Det vil være et stærkt signal, hvis det lykkes at skabe bred opbakning til den kampagne, der er lanceret af en koalition af grønne bevægelser: Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling (se https://www.klimakrav.dk). Den har tre klare og fornuftige krav:

ET LANDBRUG FOR FREMTIDEN

Reducér landbrugets udledninger med mindst 35 procent frem mod 2025 i forhold til 1990 – blandt andet gennem en omlægning fra dyreproduktion til planteproduktion og gennem udtag af landbrugsjord til skov og natur.

SÆT TRANSPORTEN PÅ ET GRØNNERE SPOR

Lav en pause for de mest klimaskadelige motorvejsbyggerier og indfør fuld udfasning af nye fossile biler frem mod 2025.

INGEN PENGE TIL KUL, OLIE OG GAS

Finanssektoren skal have bindende klimaplaner og stoppe lån til kul, olie, og gas senest i 2025.

Dette er her og nu gode og vigtige krav, som åbenbart var dem, der var enighed om. Enhedslisten og mange dele af klimabevægelsen har aktuelle krav, der er mere præcise – f.eks. Ø-kravene om 50%-reduktion af den animalske produktion og udskydelse af alle motorvejsprojekter til fordel for bedre og billigere kollektiv trafik. Og også krav, der er både meget mere vidtgående, aktuelle og helt nødvendige – som f.eks. totalt stop for alle fossile investeringer her og nu, og demokratisk kontrol med (dvs. samfundsovertagelse af) hele energiforsyningen. Men der er heldigvis tradition for, at alle kan tage deres paroler med i deres fælles manifestationer – så det er bare at finde bannere og pensler frem!

Den store og brede klimabevægelse har lige nu brug for et momentum. Bevægelserne er (endnu) ikke lykkedes med at nå aktivitetsniveauet fra før pandemien. Og en stærkere klimabevægelse er vigtigt for valgresultatet – men endnu mere for, at venstrefløjen overhovedet kan få nogen seriøst virksomme klimakrav igennem efter valget. Det gælder desværre uanset om statsministeren hedder Jakob eller Mette.

Klimabevægelsen opfordrer til at melde sig som aktivist i kampagnen her: https://www.klimabevaegelsen.dk/klimavalg2022

Den næste større begivenhed har gode muligheder for at blive en succes: Folkets Klimamarch i København, Århus og en række andre byer, bl.a. Odder, Viborg, Aalborg, Haderslev,  Odense, Nykøbing F., Helsingør og Hillerød (søg f.eks. på Facebook).

Det bliver søndag den 30.oktober, to dage før valget. Mød op og tag venner, kolleger og familie med!

SAP’s Forretningsudvalg, den 19. oktober 2022