Lørdag den 5. december var der demonstration i en række byer, vendt mod den socialdemokratiske regerings asociale og diskriminerende boliglove. I København samlede nogle tusinde mennesker sig på Slotsholmen foran bolig(nedrivnings)ministeriet og gik derfra i fakkeltog til Slotspladsen. En veldisciplineret og veloplagt forsamling med mundbind og afstand.

af Ebbe Rand Jørgensen

Demonstrationerne var arrangeret af Almen Modstand, Mellemfolkeligt Samvirke og en række andre organisationer. Og anledningen var, at regeringen netop har offentliggjort sin liste over boligområder, der i år skal have stemplet som ”ghetto”. En udmærket anledning til at markere sin modstand mod en arbejderfjendsk og racistisk lovgivning. Men også en anledning til at fortælle, at modstanden er der – og skal man tage deltagerantallet i betragtning, ser det ud til at være stigende.

 

”Der her er kun begyndelsen” sagde sociologen Aydin Soei fra talerstolen. Og mon ikke han har ret.  Almen Modstand har ikke tænkt sig at give op. Og den store forkromede plan, der skal fjerne ca. 11.000 gode og billige, almene boliger fra Danmarkskortet, er endnu ikke sat i værk, rent fysisk. Når det sker, går kampen ind i en ny fase. Foreløbig handler det om at øge det politiske pres.

 

Og noget tyder på, at den folkelige opbakning til ghettoplanen er ved at smuldre. Et af kriterierne for at komme på listen handler om, at en gruppe af lønarbejdere tjener for lidt, selvom de har fuld tid og overenskomst. En opinionsundersøgelse, som fagbladet Boligen har fået lavet, peger i retning af, at vælgerne ikke er enige med folketingsflertallet. F.eks. mener 73 procent ikke, at det er rimeligt, at buschauffører, bryggeriarbejdere og postbude kan bringe et boligområde på den såkaldte ”ghettoliste”.

 

Ministeren tror stadig på pakken

Regeringen og folketingsflertallet, bestående af de borgerlige plus socialdemokraterne og SF, har indtil nu holdt fast i planen. Familieboligerne skal rives ned, privatiseres eller ”ommærkes” til ældre- eller ungdomsboliger. At antallet af ”hårde ghettoer” reduceres, ændrer ikke noget. Fire bebyggelser i Kolding, Vejle, Holbæk og Høje Tåstrup bliver fri af stemplet som ”hård ghetto”. Det er jo rigtig godt for beboerne at slippe for denne betegnelse. Men det ændrer ikke ved de såkaldte ”udviklingsplaner”. Der skal stadig fjernes 60 procent familieboliger i disse ”forhenværende ghettoer”. Udviklingsplaner, som beboerne ikke selv har ønsket, vedtaget eller stemt om.

 

Det var en glad og optimistisk minister, Kåre Dybvad, der om aftenen i Deadline kunne erklære, at regeringens ”ghettolov” ifølge ham har virket. Listen er skrumpet fra 28 til 15 områder. En noget letkøbt betragtning, når man ser på hvordan listerne er blevet til. Det er ikke hård videnskab, men i virkeligheden politiske beslutninger, der ligger bag. Kigger man bag om tallene, ser virkeligheden anderledes ud.

 

Men der er faktisk sket noget i de udsatte boligområder. Og det er en på mange måder positiv udvikling.

 

Aydin Soei, som med sin forskerbaggrund ved rigtigt meget om området, kunne f.eks. fortælle, at kriminaliteten falder år efter år. Det er færre og færre af områdernes unge, der er kriminelle.

 

På uddannelsesområdet er der en stærk udvikling i gang: Det er blevet normen, at de unge i de udsatte områder tager en uddannelse. Og det gælder ikke kun de etnisk danske. De etniske minoritetspiger har faktisk overhalet de danske piger, når det handler om at starte på en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

 

Men i regeringens lister kan man slet ikke se, at mange flere unge uddanner sig. Regeringen har nemlig sat en nederste aldersgrænse ved 30 år, når den gør tallene op. Hverken en 19-årig student, eller en 24-årig elektriker tæller som uddannet ud over folkeskolen.

 

Men det bliver endnu mere skævt, når det ikke anerkendes, at man kan have taget en uddannelse i udlandet. Kriterierne om etnicitet kommer på den måde til at tælle dobbelt.

 

Danmarks Almene Boliger har undersøgt, hvad der ville ske, hvis indvandrere kunne blive registreret med deres medbragte uddannelser. Så ville regeringens lister se helt anderledes ud: De 28 områder på den gamle liste fra 2019 ville være reduceret til 8.

 

Det er ikke for meget at sige at regeringen manipulerer med tallene og kan bruge dem efter forgodtbefindende. Det ser sådan ud, når de i 2018 ændrede på kriterierne. Der skulle nu færre kriminelle til, for at en bebyggelse skulle undgå ghettostemplet. Og flere skulle i uddannelse.

 

På den måde kom regeringen til at skjule den positive udvikling, der var på netop disse parametre. F.eks. var der 25 boligområder, der i 2010 opfyldte kriterierne for kriminalitet. Kun to af disse områder ville have opfyldt kriterierne i dag, hvis de havde været uændrede.

 

Borgerforslag på vej i Folketinget

Udover at afsløre den slags absurditeter kan der på forskellig måde lægges pres på det politiske system. En af metoderne er de retssager, der kører i øjeblikket. Ghettoloven bevæger sig på kanten af lovgivningen i forhold til diskrimination. Det kan være med til at skabe opmærksomhed og folkelig opbakning. Det er svært for lægfolk, der ikke er jurister, at forstå lovligheden af at tildele rettigheder på baggrund af såkaldt “vestlig” eller “ikke-vestlig” oprindelse.

 

Et andet vigtigt redskab er det borgerforslag, som netop har nået de krævede 50.000 underskrifter.  Det alene er ikke er nok til at tage loven af bordet, men det vil være nyttigt med en diskussion i Folketinget. Nu handler det om at få det maksimale ud af situationen med momentum og muligheder for masser af debat og aktioner.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com