Boligselskabet Boliggården og kommunen vandt sagen, men beboerne anker sagen til Landsretten. Resultatet af sagen havde beboerne nok forventet, da lignende sager først bliver afgjort i Landsretten. Derfor var de heller ikke i tvivl om, at sagen skulle ankes.

Riad Salamoun fra beboergruppen i boligområdet Nøjsomhed, siger efter retsmødet til Socialistisk Information, at beboerne vil fortsætte kampen imod loven, som han kalder urimelig og diskriminerende:

"Vi vil stadig ikke tillade, at familier splittes og tvinges ud af deres hjem. De almene boliger skal være et sted, der værner om det gode fællesskab."

"Vi ønsker ikke et samfund, hvor politikere stigmatiserer beboere eller boligområder. Alle borgere skal behandles lige, uanset hudfarve, uddannelsesniveau eller månedlig indtægt. Vi ønsker at kunne vælge eget hjem, opdrage egne børn og tænke egne tanker. Derfor siger vi nej til tvangsflytning og fortsætter kampen," siger han.

Ikke-vestlige beboere
Kernen i sagen var, at boligselskabet og kommunen havde valgt opgange i Nøjsomhed, hvor de fleste navne tilhørte ikke-vestlige beboere. Det var dem, der fik opsigelserne. Flere er flyttet med tilbud og støtte til at blive genhuset andre steder i kommunen. Men otte familier vil ikke flytte og fortsatte kampen i Byretten.

Etnicitetskriteriet er tungt vejende i ghettopakken. Overstiger andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 50 procent, går man for at kunne være udsat boligområde til at være ghettoområde.

Forfatter og sociolog Aydin Soei forklarer, at Danmark er det eneste land i den vestlige verden, hvor staten selv bruger det udtryk. Aydin Soei har skrevet en række bøger om især etniske mindretals unge i de såkaldte udsatte boligområder. At have et ikke-vestligt navn gør det sværere at blive lejer i de almene boligområder. Almene boliger, som skulle være gode og billige boliger for alle.

FN har opfordret Danmark direkte til at stoppe nedrivninger af almene boliger, indtil alle søgsmål er afsluttet ved domstolene.

I strid med mennneskerettighederne
Retssagen er den første af sin art . Andre sager med udgangspunkt i ghettoloven er rejst fra Slagelse, Vollsmose i Odense og Mjølnerparken i København.

Advokat Morten Tarp repræsenterer de otte familier i Helsingør. Han mener, at selve ghettoloven er i strid med grundlæggende principper. Derfor har han nedlagt påstand om, at selve loven er i strid med menneskerettigheds-konventionens bestemmelser om forskelsbehandling samt i strid med grundloven.

Det er en holdning, Morten Tarp ikke står alene med. Den deles af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals danske afdeling, når det gælder spørgsmålet om diskrimination. Foreløbig ender sagen i Landsretten. Morten Tarp har udtalt, at lejerne vil gå hele vejen gennem retssystemet med sagen, fordi ghettoloven skaber diskrimination af nogle bestemte beboergrupper - "og det er jo ikke særligt sjovt at blive tvunget til at flytte."

Når der er tale om en anke, har den en opsættende virkning. Og når man anker en dom efter at have tabt sagen i første instans, får man som udgangspunkt ikke fri proces. En yderligere opgave for beboerne, deres advokat samt Almen Modstand bliver derfor uden tvivl at skaffe økonomiske midler til at fortsætte kampen gennem retssystemet.

Støt borgerforslaget mod ghettoloven!