Aarhus Airport. Foto: Ehrenberg Kommunikation – CC BY 2.0, Wikimedia

Alle ved, at flyvning meget snart skal bringes til et minimum, ja i store træk ophøre, hvis vi vil holde transporten inden for de planetære grænser og overleve.

Flyvning står for 4-5 procent af alle globale udledninger, og det er en ganske lille andel af jordens befolkning, der overhovedet flyver. Én procent af jordens befolkning står for 50 procent af luftfartens udledninger (1). Meget få mennesker forårsager meget store udledninger.

Byrådets ”Aftale om Grøn Mobilitetsplan” skal omstille transporten, men undlader omstilling af fly, skibe og (international) tung transport, dvs. de helt store syndere, hvad angår klima (2).

Uden dem har man ikke en kinamands chance for at bringe kommunens klimaregnskab til nul-udledning i 2030, som er Aarhus’ officielle klimamål, selvom udledningerne siden målets vedtagelse i 2008 er steget år for år.

I Aarhus satser S, V og K på mere lufthavn og flytrafik. Aarhus Airport skal helst blive så stor som overhovedet mulig. Ifølge lufthavnens forretningsplan, der er godkendt af byrådet, skal Aarhus Lufthavn blive lige så stor som Billund senest i 2029 og derefter meget gerne vokse til en international lufthavn med et tilsvarende antal afgange.

Lufthavnen er et prestigeprojekt for Aarhus’ vækstpolitikere og skal ikke involveres i noget med ”grøn mobilitet”.

Lufthavnen kræver store tilskud

Gennem de sidste 22 år har lufthavnen givet overskud i tre af årene, mens de øvrige 19 har udvist underskud. Samlet overskud: 7,1 mio. Samlet underskud: 299 mio. kr. (3).

De sidste ti år har Aarhus Kommune, der ejer 90 procent af lufthavnen, samlet måtte betale over 600 mio. til Aarhus Airport (3). Heraf er de 225 mio. blevet brugt til at modernisere lufthavnen, så den fra 2023 kunne fremstå topmoderne.

De sidste 200 mio. som de tre ejerkommuner – Aarhus, Syddjurs og Norddjurs Kommune – lånte til lufthavnen, skal forrentes til markedsrenten. Forudsætningen for lånet var en ambitiøs og formentlig total urealistisk forretningsplan, som kræver, at lufthavnen tredobler sit passagergrundlag fra nuværende 500.000 til 1,5 mio. i 2029. Og at der skaffes ca. 100 mio. gennem en privat investor.

Ingen steder i det store avismateriale, vi har været igennem, har vi hørt byrådsflertallet så meget som nævne begrænsninger i flyvning. Tidligere borgmester Jacob Bundsgaard argumenterede for at støtte Aarhus Airport, fordi det østjyske erhvervsliv havde brug for den. Efterfølgende blev han i Stiften citeret for at tilføje, at borgerne og turismen også har brug for en moderne lufthavn med stærke flyforbindelser til omverdenen (4).

Men Billund lufthavn ligger kun 30 min. længere væk fra Aarhus centrum. Internettet har vist sig at kunne erstatte mange fysiske møder. Aarhus har togforbindelser, en Molslinje og buslinjer direkte til resten af landet.

Er det nødvendigt – nu hvor vi står face to face med klimakatastroferne – at hver by og kommune skal have sin egen internationale lufthavn og kunne sende, henholdsvis modtage, turister til/fra resten af verden i massive mængder?

Det rejser nogle spørgsmål:

1) Har Aarhus Airport en berettigelse i dagens transport?

2) Hvis halvdelen af passagererne fra Aarhus Airport flyver indenrigs til København, kan de så ikke bare tage tog og bus fra Aarhus? Den samlede rejsetid er nærmest på minuttal den samme, når man medregner transport til og fra lufthavne i begge ender. Og dem, der vil til udlandet, kan rejse fra Billund.

3) Hvis Aarhus Byråd – trods klimakonsekvenserne – insisterer på at skabe overflødig vækst i flyvningen og gerne bruger hundredvis af millioner af skatteydernes penge til det formål, forventer I så, at vi stiltiende ser på, når I samtidig skærer ned på velfærdsudgifterne til kommunens børn, ældre, syge og socialt udsatte og begrunder det med, at der ikke er penge nok?

Vi bør lukke lufthavnen og i stedet anvende arealerne til grøn omstilling. For eksempel anvende de store arealer til energipark med solceller og et mindre areal med skov og vild natur. Og så anvende bygningerne til hotel for grøn turisme, til grønne kurser og erhvervslokalerne til grøn omstilling.

Noter

1) Jf. https://videnskab.dk/ Sammenligning mellem transportmidlers CO2-udslip per km: Tog 37 g, Bil (diesel) 160 g, Færge 170 g, Fly 223 g

2) Klimaplan 2025-2030 siger ganske vist, at man vil reducere udledningerne fra skibe og fly med 15-30 procent, men har ingen konkrete indsatser til at virkeliggøre dette

3) https://aarhus.lokalavisen.dk/. Her er tallet 590 mio. Senere opgørelser har vist, at det drejer sig om over 600 mio.

4) https://stiften.dk/..(kun for abonnenter)

Indlægget blev først bragt på Det Fælles Bedstes Facebookside og var skrevet som inspiration til høringssvar til Aarhus Kommunes ”grønne mobilitetsplan”, som havde høringsfrist 13. april 2025