Foto: Piotr VaGla Waglowski, Wikimedia

 

Det vil fx hindre distributionstilladelse til film, der fremmer fornægtelse af familieværdier. På trykkefronten ser tingene lige så mørke ud. Litteraturanmelderen på netmediet Meduza forklarer her, hvordan lovforslaget vil kunne påvirke Ruslands forlagsvirksomhed.

 

Et nyt lovforslag, fremsat i Dumaen af en koalition af delegerede fra Kommunistpartiet og partiet Et Retfærdigt Rusland, sidestiller både ’propaganda’, ‘popularisering’, og endda ’sympatiske skildringer’ af LGBT+ personer med materiale, der taler for krig, ekstremisme, stoffer og selvmord. I begrundelsen for forslaget lægges der særlig vægt på film og internet-materiale, men hvis forslaget vedtages, kan følgerne for Ruslands bogmarked blive lige så uheldsvangre.

 

‘Hvis jeg ikke havde set de aktuelle bestsellere i de største kædebutikker, ville jeg ikke være særlig bekymret,’ sagde Ivan Chernyavsky, ejer af tegneseriebutikken Chuk og Geek. ’Men sagen er, at to af dagens bestsellere er den kinesiske roman ’Himmelfunktionærens Velsignelse’ af Mo Xiang Tong Xiu og den russiske grafiske roman ’Sommer i Pioner Slips’ af Katerina Silvanova og Yelena Malisova. Begge bøger er produkter af fan-fiktion kulturen, og begge beskriver homoseksuelle forhold på forskellig vis og i forskellige omgivelser. ’Himmelfunktionærens Velsignelse’ udkom sidst på sidste år, og har allerede solgt i over 100.000 eksemplarer, mens ’Sommer’ solgte 250.000 inden den aktuelle forargelse. Set ud fra et matematisk synspunkt, vil det ikke være en særlig god ide at trække disse salg ud af markedet.’

 

I Rusland sætter man et 18+ mærke og plastikindbinding på alle bøger, der nævner sex indenfor samme køn og andet, der falder udenfor ’normen’ (som den defineres af regeringen). Selv på bøger, der er rettet mod teenagere. For tiden er den indpakning nok til at undgå bøder og problemer med loven.

 

Men ikke altid. For nylig begyndte traditionalistiske aktivister at sende teenagere ind i boghandler  for at købe ’Sommer i Pioner Slips’ og andre bøger med begrænset tilgang - uden at vise deres pas. Hver gang en ansat lod en under 18 købe en bog, rapporterede aktivisterne det til politiet.

 

Men hidtil har indpakningen i det store og hele været en effektiv måde for boghandlerne til at undgå ballade. ’ Tidligere, hvis vi så et kindkys mellem to piger i en fuldkommen uskyldig bog., så kom vi straks plastik omkring den, fordi vi vidste, hvad det ville koste at undlade,’ sagde Chernyavsky. ’Men hvis det her forslag bliver vedtaget, vil det ikke længere være nok.’

 

De erhvervsfolk, der er mest bekymrede over bandlysningen af LGBT+ indhold, er tegneserieforlagene; deres forretning vil blive ramt hårdest.

 

‘Der er kun fire bøger i vores katalog, der nævner emnet,’ sagde Dmitri Yakovlev, direktør i tegneserieforlaget Bumkniga. ’En af dem er Marjana Satrapis [selvbiografiske grafiske roman] ’Persepolis’, en af vores mest langvarige bestsellere (aktuelt i 5. oplag). Men den eneste, der sætter det rigtig stort op at være queer, er Alison Bechdels ’Hjemmesjov’. Så sådan en lov vil ikke berøre os så meget. I hvert fald ikke lige med det samme.  På den anden side vil vi efter en vedtagelse ikke kunne udgive tegneserier, der bare berører emnet.  Så vi overvejer at tage produktionen ud af Rusland. Men jeg er klar over, at det betyder færre læsere, mindre oplag og højere priser. Og selv om vi importerer vores bøger til Rusland, hvem ved, om vi så kan sælge dem.’

 

Det var først i årtusindet, at det toppede for populariteten for LGBT+ tegneserierne. På det tidspunkt var de mest efterspurgte de japanske yaoi, hvis historier altid handlede om forhold mellem unge mænd. ‘Der var intet chokerende i dem – sikkert for ikke at fremprovokere et forbud’ sagde Ivan Chernyavsky.

 

Mens gik nedad for populariteten for yaoi og lignende tegneserier i de sidste tiår, nævnes LGBT+ emner nu i over halvdelen af tegneserier solgt i Rusland. Forlag og boghandlere er usikre på, hvordan de skal reagere på de emner, den nye lovgivning præsenterer; uafhængigt af dens endelige formulering er alle disse bøger i risikozoner. ‘Modstandere af ‘ikke-traditionelle værdier’ kan simpelthen ikke forestille sig det tab, det vil få’, sagde Chernyavsky.

 

Hvis loven bliver vedtaget, vil forlagene blive nødt til at finde nye måder at omgå censuren på.

 

‘For tiden er der en stor interesse i Rusland for kinesiske novellaer, som altid rummer LGBT+ elementer’ sagde Dmitri Yakolev. ‘De bliver først udgivet online, og bliver senere trykt i en  censureret version. De kinesiske indehavere af rettighederne tillader forlagene at lave forandringer inden trykte version – at genskrive og ændre nogle afsnit. Ingen har problemer med det, for læserne læser alligevel alting online først. Vores kolleger i andre forlag vil nok i høj grad læne sig op ad den strategi mere end før. Men det bliver sværere for forlag, der arbejder med forfattere fra Europa og Amerika.’

 

Og hvis loven vedtages, er det ikke kun tegneserieforlagene, der rammes – litteraturen som helhed bliver det også. ‘I moderne bøger er emner omkring homoseksualitet for længst blevet hverdag,’ sagde Igor Alyokov, ledende redaktør på Phantom Press. ‘Forbud mod overhovedet at nævne emnet er det samme som streng censur. På den ene side må vi som udgivere vurdere vores udvalg af bøger omhyggeligt, og på den anden side kommer vi ikke til at censurere vores forfattere. Det er bedre slet ikke at udgive en bog end at ‘omskære’ den’.

 

Forlagsverdenen i Rusland befinder sig allerede nu i store vanskeligheder, herunder på grund af mangel på papir og trykkefaciliteter, og at vestlige rettighedsindehavere trækker sig, men de supplerende begrænsninger i loven vil reelt umuliggøre deres arbejde. At udgive en ny bog vil indebære at finde en bog, der med garanti vil sælge svarende til sin forøgede trykningsudgift, og heller ikke så meget som antyder LGBT+ emner, og hvis forfatter er villige til at samarbejde med et russisk forlag.

 

Et andet vigtigt spørgsmål er, om loven bliver med tilbagevirkende kraft. Lige efter krigens start besluttede mange forlag af fremskynde trykning i håb om at klare stormen og trykke store mængder af deres bøger som sikkerhed mod fremtidige trykningsvanskeligheder. Hvis loven kommer til at gælde bøger, der allerede er trykt, vil det true disse bøger – hvoraf mange er trykt på kredit eller for firmaets sidste midler.

 

‘Jeg håber virkelig ikke, at allerede trykte og udsendte bøger skal trækkes tilbage,’ siger ejeren af Chuck og Geek, Ivan Chernyavsky. ‘Måske kan de ikke komme i flere oplag, men allerede trykte bøger bør får lov at blive solgt. Jeg har ikke en gang lyst til at forestille mig, hvad det kan føre til.’

 

Det samme gælder bøger på vej i trykken. ‘Vi kommer ikke til at afvise forfattere, vi har samarbejdet længe med, og som skriver om LGBT+ folk, som Stephen Fry, John Boye m.fl., siger Igor Alyukov. ‘Vi har trykt dem, og det vil vi – i hvert fald foreløbig – blive ved med.’

 

Med lovforslagets hovedproblem er flertydigheden i begrebet ‘propaganda’. Aktuelt er det ikke klart, hvad begrebet dækker, og hvad det ikke dækker. Og det giver ifølge Igor Alyukov stor frihed til autoriteterne og til ‘bekymrede borgere’. En hvilken som helst nævnelse af LGBT+ folk, som ikke er nedsættende, vil der let kunne gives en sigtelse eller bøde for.

 

At anvende begrebet ‘propaganda’ på det russiske bogmarked er under alle omstændigheder en mærkelig brug af ord. ’Bøger i dag indeholder ikke nogen LGBT+ propaganda i sig selv,’ siger Yevgeny Kapyev, direktør for forlagsgruppen Eksmo. ‘Alt er antydet og der er ikke noget obskønt – det er bestemt ikke pornografi. Men det er under de nugældende regler. Vi kan kun gætte på, hvad der kommer.’

 

Leonid Shkurovich, direktør for forlagsgruppen Azbuka-Attikus, er enig. ‘Det er 100 procent sikkert, at vi aldrig har udgiver ‘propaganda’, og vi har ingen planer om at gøre det. Så jeg håber ikke, at indførelse af loven vil få betydning for vores arbejde. Men vi kan ikke vide det, før vi har fået mulighed for at studere lovteksten,’ sagde han.

 

Den nye lovs konsekvenser er måske nok uforudsigelige, men en ting er sikker: Hvis den vedtages, vil der blive færre bøger i Rusland, og for mange af landets boghandler og forlag vil også deres eksistens være truet.

 

Oversat fra netmediet Meduza af Anne Haarløv. Artiklen var forkortet til engelsk af Sam Breazale.