Dette foredrag er en fortsættelse af Einar Baldursons foredrag på påskeseminaret i 2013; om den lange politiske vinter, vi er på vej ind i, og om forudsætningerne for et socialismens forår.

af PS-udvalget

Det synes nu åbenlyst at resterne af efterkrigstidens institutionelle reformisme bevæger sig mod historiens solnedgang. Dette medfører også, at den venstreflø,j der strategisk har orienteret sig mod den institutionelle reformisme, befinder sig i et strategisk tomrum.

Mindre åbenlyst er det, at den venstrefløj, der blev født af Vietnamkrigen og 68-oprøret – en venstrefløj, der fornyede og forandrede en anti-kapitalistisk dagsorden, også befinder sig ved en skillevej. Ikke mindst denne brede bevægelse – en gang af Fjerde Internationale kaldt den nye masseavantgarde – spillede en vigtig rolle i genetableringen af revolutionær marxisme.

Dele af disse grupperinger flirter nu med neo-konservative standpunkter, blandt andet som afsæt for et forsøg på at sætte sig på en større del af velfærdssamfundets kage, til en vis grad i en alliance med de borgerlige. Af den grund er store dele af det venstrereformistiske miljø dybt inficeret af borgerlig humanisme, nationalisme og småborgerlig moralisme.

Efterkrigstidens borgerlige traditioner befinder sig imidlertid også i krise. Der står ikke meget tilbage af den klassiske konservativisme, og forsøgene på at forny liberalismen er slået fejl. Udfordringen på højrefløjen kommer ikke fra neo-liberale strømninger, men fra populistiske nationalistiske bevægelser.

I Danmark ser vi frem til en periode, hvor samspillet mellem de tre store partier vil sætte en ny og anderledes dagsorden. En periode, hvor de borgerlige vil beholde magten, indtil og hvis Dansk Folkeparti vælger at skifte side.
Den politiske bermuda-trekant vil skabe en politisk scene, hvor man vil vende ryggen til de globale spørgsmål (ikke mindst følgerne af global opvarmning), hvor tiltagende EU-skepsis også vil blive vendt mod alle former for internationale konventioner og FN. En forlænget økonomisk krise vil blot forstærke denne udvikling.

I andre lande vil denne udvikling i høj grad have udviklingen af store ultra-konservative højre-nationale partier som omdrejningspunkt.

Vi er således på vej til en lang vinter, hvor den primære opgave for den revolutionære bevægelse er udviklingen og fornyelsen af et internationalt revolutionært program. Udviklingen at et sådant program, som nødvendigvis må indebære en kritisk revurdering af det arvegods, som 68-oprøret har efterladt, vil indebære fornyet fokus på spørgsmål som international planøkonomi, demokrati og solidaritet.

Du kan læse Einar Baldurssons første foredrag her


Dette og meget andet kan du opleve på Socialistisk Påskeseminar. Mere information om pris, program og andet på Facebook samt på Socialistisk Information

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com