Læsetid: 7 minutter

Foto: Central Labor Council of Tennessee

 

“Hvis Volkswagen-arbejdere på fabrikker i Tyskland og Mexico har fagforeninger, hvorfor så ikke os,” sagde maskinfører Briam Calderon på spansk forud for afstemningen.

 

“Ligesom Martin Luther King havde en drøm, har vi på Volkswagen-fabrikken en drøm om, at vi en dag bliver organiseret i United Auto Workers,” sagde Renee Berry, en logistikmedarbejder i organisationskomiteen, som har arbejdet på fabrikken i 14 år.

 

UAW rider på en bølge af fremgang efter at have vundet skelsættende overenskomster med de tre store bilproducenter sidste år. Produktionsarbejderne hos Volkswagen tjener 23 dollars i timen og når højst op på en slutløn på 32 dollars sammenlignet med 43 dollars på Fords samlefabrik Spring Hill ved overenskomstens udløb i 2028.

 

“Vi kunne se, hvad andre bilarbejdere tjente i forhold til, hvad vi tjente,” siger Yolanda Peoples, som er medlem af organisationskomiteen på motor-samlebåndet.

 

For at afværge en fagforeningskampagne satte Volkswagen lønningerne op med 11 procent for at matche den umiddelbare lønforhøjelse, som UAW-medlemmer fik hos Ford. Peoples så sin løn stige fra 29 til 32 dollars i timen.

 

“Da de gik i strejke, fulgte vi nøje med for at se, hvad der skete. Da de vandt deres overenskomst, fik det mange mennesker til at gå fra at være modstandere af fagforeninger til at være tilhængere,” siger Peoples.

 

Dagens afstemning var en vigtig test af, om fagforbundet kunne bruge strejkegevinsten som springbræt til ny organisering i sydstaterne, hvor der er foretaget store investeringer i overgangen til elbiler, men hvor mange arbejdspladser også er kendt som bastioner for modstand mod fagforeninger.

 

Der var 2.628, der stemte for at danne en fagforening, og 985, der stemte imod. Der var syv forkert udfyldte stemmesedler og tre ugyldige; 4.326 arbejdere var stemmeberettigede.

 

Tidligere forsøg på denne fabrik i 2014 og 2019 var endt med snævre nederlag. Forud for afstemningen sagde medarbejderne, at deres kolleger havde lært af disse nederlag.

De afviste truslerne om, at en fagforening ville gøre fabrikken mindre konkurrencedygtig og få den til at lukke. VW investerede trods alt 800 millioner dollars her i 2019 for at producere I.D. Electric-SUV’en.

 

“Vi har set fjendens drejebog to gange, og de har ingen nye træk,” siger Zach Costello, der er medlem af organisationskomiteen og instruktør ved samlebåndet. “Det er de største hits nu.”

 

Organisationskomiteen imødegik de forudsigelige fagforeningsfjendtlige temaer med samtaler på hele fabrikken.

 

“Når alt kommer til alt, har vi fokuseret al vores tid og opmærksomhed på de mennesker, der betyder noget”, siger Isaac Meadows, medlem af organisationskomiteen, “og det er vores kolleger, der stemmer.”

 

“Nu er Mercedes-arbejderne [i Alabama] lige i hælene på os. Vi har skabt forudsætningerne for, at de kan vinde, og de vil skabe et momentum for Hyundai- og Toyota-fabrikkerne.”

 

Mercedes’ medarbejdere stemmer fra 13.-16. maj, og stemmerne tælles op den 17. maj.

 

Inddragelse af kollegaerne

Angel Gomez kender de fordele, der følger med et fagforeningskort, da han har været tillidsmand for Food and Commercial Workers (UFCW) og Teamsters på sine to tidligere arbejdspladser.

 

Gomez fulgte sin familie til Tennessee efter at have arbejdet hos Smithfield Foods og Molson Coors i Wisconsin samt hos Ford i New Jersey, hvor hans far arbejdede i 30 år. Han blev ansat hos VW i november sidste år. Han arbejder på undervognen af de skinnende Atlas SUV’er, mens de kører ned ad linjen i et jævnt tempo.

 

“I starten var jeg ikke involveret i fagforeningen,” siger Gomez, for så snart han åbnede munden, vidste folk, at han kom nordfra; han ville ikke have, at de afskrev ham, mens han stadig var ved at finde sig til rette. “Hernede er jeg yankee’en. Opfattelsen betyder alt. Jeg ville ikke have, at folk skulle se mig som en rapkæftet newyorker fra Bronx.”

 

Men på trods af hans betænkeligheder kom folk snart hen til ham for at tale om problemer på fabrikken: “Folk – hvide, sorte, det var ligegyldigt – begyndte at fortælle mig om al forskelsbehandlingen.”

 

Han begyndte at tale med en håndfuld spansktalende arbejdere fra Venezuela, Chile, Den Dominikanske Republik og Mexico – som i en puertoricansk arbejder så en person fra deres kultur, der kunne kaste lys over det faglige arbejde på baggrund af sine egne erfaringer med fagforeninger.

 

 

“Jeg har en særlig interesse i at passe på folk, der passer deres arbejde, tager sig af deres familier, og som altid bliver røvrendt på jobbet,” siger Gomez. Han sagde, at disse mennesker som spansktalende arbejdere havde en tendens til at holde lav profil og gøre, som de fik besked på.

 

Han siger, at han overbeviste de latinamerikanske medarbejdere i sin afdeling om at stemme for fagforeningen. Men han lægger ikke skjul på udfordringerne. Nogle mennesker tror, at “hvis du ikke tror på det, onkel Trump fortæller dig, så er du et dårligt menneske,” siger han. “Det har været den største ulempe – hele det politiske aspekt, der kommer fra højre.”

 

Ingen partipolitik

Meadows sagde, at arbejder-arrangørerne havde lært af tidligere aktioner, at de ikke skulle lade sig trække for meget ind i partipolitik, og at det ikke var værd at tage på husbesøg.

 

I stedet lagde arbejderne denne gang vægt på at tale med deres kolleger på værkstedsgulvet og dækkede 90 procent af fabrikken med ledere på alle linjer.

 

De holdt også fokus på, at arbejderne skulle forbedre deres jobs og deres familiers liv, i stedet for at blive trukket ind i en kamp med GOP-aktivister, en astroturf-kampagne [skabelse af et falsk billede af offentlig konsensus, hvor der ikke er nogen, o.a.] eller en billboard-krig.

 

“Partipolitik har intet at gøre med det, vi gør her,” sagde Meadows.

 

En nylig meningsmåling foretaget for det konservative Beacon Center viste, at 44 procent af de adspurgte i hele Tennessee så positivt på UAW, mens kun 19 procent havde en negativ holdning.

 

Forud for afstemningen advarede Tennessees republikanske guvernør Bill Lee arbejderne om, at de ikke skulle “risikere deres fremtid” ved at stemme for UAW og opfordrede dem til ikke at opgive “friheden til selv at bestemme og overlade det til en forhandler på deres vegne.”

 

“Hans budskab er forkert,” sagde Meadows. “Lige nu er det eneste valg, vi har på dette sted, om jeg vil blive, eller om jeg vil stoppe.”

 

Lee gentog sin rolle fra 2019, hvor han også var imod kampagnen og talte sammen med fabrikkens administrerende direktør. Dengang, sagde Meadows, buhede arbejderne af guvernøren, og fagforeningskampagnen mistede støtte på grund af det. Denne gang har de styrket deres komitéer ved at fokusere på hinanden i stedet for på politikerne.

 

“De fleste folk er ved at blive klogere, og de bryder sig ikke om det politiske lort,” siger Gomez. “Politikerne ved intet om arbejdernes arbejde. De er født med en sølvske i munden.”

 

Tag guvernør Lee, arving til en velhavende familievirksomhed i byggebranchen med en årlig omsætning på over 220 millioner dollars i 2019, da han blev guvernør.

 

“Vi styrer skuden”

Ligesom sidste gang var der en fagforeningsfjendtlig hjemmeside, stillnouaw.com, denne gang med et indlæg på de sociale medier fra tidligere præsident Trump, som angreb UAW’s præsident Shawn Fain og sidestillede det at stemme på fagforeningen med at støtte præsident Biden.

 

Men den fagforeningsfjendtlige Facebook-side havde kun 15 “likes” i denne uge. Tidligere oppositionsgrupper talte hundredvis af åbne tilhængere. Tennesseans for Economic Freedom, en erhvervsgruppe, kørte Facebook-annoncer med budskabet: “UAW ville bruge vores løn på politik.”

 

“De har stadig ikke forstået, at det er os selv, der træffer beslutningen,” siger Victor Vaughn, der er medlem af organisationskomiteen. “Det er os, der styrer skuden.”

 

Kongresmedlem Chuck Fleischmann fik beskeden. Selv om han var imod den sidste aktion, gik Fleischmann denne gang imod sine republikanske kolleger og nægtede at gribe ind. “Det her er noget, jeg vil lade arbejderne afgøre,” sagde han til HuffPost.

 

Samlet set har GOP-kampagnen mod den nuværende UAW-organiseringsbølge ikke været så ondskabsfuld eller koordineret som tidligere kampagner. Først efter at fagforeningen havde stillet op til valg i Alabama og Tennessee, udsendte guvernørerne i Georgia, Mississippi, South Carolina, Tennessee og Texas en fælles erklæring mod fagforeningen.

 

De skrev, at de så “følgerne af strejken i Detroit Three, hvor bilproducenterne genovervejer deres investeringer og nedlægger arbejdspladser. At sætte virksomheder i vores delstater i den situation er det sidste, vi ønsker at gøre.”

 

Truslerne er slet skjulte. Men sammenlign det med 2014, hvor senator Bob Corker fra Tennessee sagde, at VW-fabrikken ville få en ny SUV-produktionslinje, hvis arbejderne afviste UAW, og delstatspolitikere truede med at tilbageholde skatteincitamenter, hvis arbejderne stemte UAW ind.

 

Talking paper

I tiden op til denne uges afstemning læste cheferne ordret op fra virksomhedens nyhedsbrev “The Talking Paper”, som var skrevet på en sådan måde, at det såede tvivl om fagforeningen uden at gå over stregen for urimelig praksis.

 

“Hver gang ‘Talking Paper’ udkommer,” sagde Costello, “siger selv min chef: ‘Det kommer til at tage et stykke tid,’ fordi de skal læse hvert eneste ord, som det står skrevet. De kan ikke lave korte sammendrag.”

 

Alligevel har størstedelen af de anklager om urimelige arbejdsforhold, som UAW har indgivet i denne bølge af organisering indtil videre, været hos Volkswagen. “Vi har set dem, som de løgnere de er, når de siger, at de er neutrale,” siger Costello.

 

For at besejre tidligere fagforeningsbestræbelser lovede virksomheden at øge lønningerne og forbedre sikkerheden. Men arbejderne sagde, at det viste sig at være tomme løfter. I 2019 genansatte Volkswagen den virksomhedsleder, som oprindeligt havde åbnet fabrikken.

 

“Alle elskede Frank Fisher”, siger Peoples, som blev ansat i 2011. “Så da han kom og nærmest bedende sagde: ‘Giv Volkswagen en chance mere her i Chattanooga, vi er ikke færdige endnu, vi vil foretage nogle ændringer, og jeg vil være lige her sammen med jer’, fik det mange til at skifte mening og stemme nej.”

 

“Folk forstår, at de bare prøver at snyde os en gang til, ligesom de gjorde de to foregående gange”, siger Vaughn.

 

Costello sagde, at Volkswagen sendte Fisher tilbage til Tyskland kort efter afstemningen.

 

“Forholdene på fabrikken blev slået tilbage, så den igen blev den brutale kødhakker, som den altid har været,” sagde han. “Og det har vi taget med os ind i denne kampagne.”

 

Renee blev opereret flere gange i løbet af sin lange ansættelse på fabrikken. Da hun gik ind i kampagnen, sagde hun, at sikkerhed var hendes største bekymring. “Jeg vil gerne kunne forlade arbejdet i samme tilstand, som da jeg kom ind,” sagde hun. Men forholdene på fabrikken er blevet forværret til det punkt, hvor hun siger, at arbejderne er bekymrede for, om de kommer ud af arbejdet i live eller lemlæstede.

 

“Man kan miste et ben eller en hånd,” siger hun. “Jeg har fået sat en protese i skulderen” på grund af en beskadiget rotatormanchet [muskler og sener, der stabiliserer skulderen, o.a.]. “Jeg har et treårigt barnebarn, som jeg ikke kan løfte. Så mit liv har ændret sig, men jeg bliver ved, for jeg har lagt alt for meget blod, sved og tårer i denne fabrik.”

 

Porten mod syd

Arbejderhistorikeren Nelson Lichtenstein sammenlignede aftenens sejr med unionshærens sejr i Chattanooga i 1863 under den amerikanske borgerkrig, hvor præsident Abraham Lincoln erklærede byen for at være “porten til Syden”.

 

Indtagelsen af Chattanooga, sagde Lichtenstein, “åbnede døren til indtagelsen af Atlanta, resten af Georgia og Carolina.

 

“Med UAW’s sejr hos Volkswagen er endnu en port til Syden blevet åbnet. Det er ikke længere den uorganiserede del af industrien, der sætter standarden for løn og goder for den millionstore arbejdsstyrke i bilindustrien i USA. Et militant og stadig mere magtfuldt UAW vil sætte standarden.”

 

Costello ser også nye horisonter åbne sig. “Hvis arbejderne kan forene sig i dette land, tror jeg, vi kan flytte meget,” sagde han. “Vi kan endda skabe forandringer, der rækker ud over vores arbejdsplads.”

 

19. april 2024

 

Luis Feliz Leon er skribent og organisator hos Labor Notes. Artiklen er oversat fra Labor Notes af Poul Bjørn Berg.