Ud af det blå sker det så: Den røde fane forlader vejen og trækker 1000 mennesker med sig. I løb krydser vi en hvedemark, og i det kaotiske øjeblik ser man et væld af mennesker med kurs mod Garzweiler-kulminen. Politiet sætter heste ind for at blokere vejen for aktivisterne, men lige lidt hjælper det – det er en folkemængde, som de ikke kan holde tilbage.

 

Foto: Chris Wilner

Onsdag den 19. juni tager en flok danske deltagere til årets Ende Gelände afsted fra Frue Plads i København. 100 danske aktivister skal i løbet af de kommende dage forsøge at blokere Garzweil – en stor brunkulsmine i det tyske Rheinland ca. 40 km vest for Köln.

 

Aktivister fra Extinction Rebellion, Fridays for Future, Folkets Klimamarch, den Grønne Studenterbevægelse, forskere, NGO’er m.fl. har i løbet af dette forår gødet jorden for, at klima er rykket op som nummer 1 på mediernes dagsorden. En bred koalition har udviklet sig, både nationalt og internationalt.

 

Ende Gelände

Ende Gelände er Europas største civile ulydighedsaktion, og bevægelsen betragter det som sin pligt at lave reel handling og sætte fokus på klima frem for profit.

 

For femte år i streg vil Ende Gelände blokere en brunkulsmine i Rheinland i Tyskland. Brunkul er den mindst effektive energiform, mest C02-udledende form for brændsel og udgør den største kilde til C02-udledning i Europa, mens omkring 40 procent af tysk elektricitet produceres af brunkul. RWE, det energiselskab som ejer de fleste brunkulsminer, inklusiv de som er mål for Ende Geländes aktioner, har alene produceret næsten 0,5 procent af al C02 som er udledt til atmosfæren siden den industrielle revolution. Firmaet er samtidig på top-13 over de mest udledende firmaer på globalt plan, og dette skyldes i høj grad deres produktion af brunkul.

 

Den tyske kulkommision anbefalede tidligere i år, at Tyskland udfaser kul i 2038. Men dette er alt for sent i forhold til de videnskabelige anbefalinger, der siger at vi skal halvere det globale forbrug af C02 senest i 2030 for at undgå katastrofale klimaforandringer. Derfor siger aktivisterne: “Ende Gelände” oversat til “Nu er det nok” og kræver et akut stop for udvinding og afbrænding af fossile brændsler til fordel for klima og mennesker!

 

Grin og frygt

På Vor Frue Plads I København veksles mellem grinende beskrivelser af situationer, man kan komme i, og seriøse miner, der minder om de farer, aktivisterne udsætter sig selv for. Der er risiko for at sidde i detention i 7 døgn, at løbe ind i bidske politihunde, rækker af betjente på heste, vandkanoner, tåregas og peberspray.

 

I to busser, der har kurs mod den lille by Viersen, ca. 25 km nord for Garzweiler-minen, begynder forventningsafstemninger i små grupper. Aktivisterne må blotte deres følelser, egenskaber og frygt for at give deres kammerater en idé om, hvordan de vil handle i forskellige situationer.

 

Når 100 mennesker tager afsted på 14 timers bustur for at blokere en kulmine lægges generthed og tilbageholdenhed på hylden. Der skal handles, og andre, der er villige til dét, betragtes som udgangspunkt som en ven, en kammerat, man kan stole på i kampen for klimaet og imod fossile brændsler.

 

Bussen ankommer torsdag morgen til Viersen, hvor lokale arrangører og tidligt ankomne aktivister har slået en lejr op. Den fremstår som et symbol på det samarbejde og fællesskab, som Ende Gelände udgør.

 

Alle forventes at deltage i det praktiske arbejde, og i fællesskab får deltagerne lejren til at fungere, både økonomisk og praktisk. Lejren består af et campingområde, en masse telte med workshops og information, og centralt placeret står et stort cirkustelt hvor der afholdes plenummøder for alle lejrens deltagere.

 

Internationale kampråb

I løbet af hele dagen strømmer der aktivister til pladsen. Hver gang man bevæger sig ud på den centralt placerede plads kommer nye grupper af aktivister, med deres rygsække, til og minder en om scener fra Game of Thrones eller Ringenes Herre, hvor ”de gode” samler deres tropper. 4 busser fra Spanien, 4 busser fra Frankrig, 2 busser fra Østrig, 3 busser fra Holland, et hav af busser fra hele Tyskland, og ikke mindst alle dem, som ankommer til lejren på anden vis.

 

Humøret er højt og overalt gjalder der kampråb, på tysk, engelsk og spansk, og man mærker den internationale kamp for klimaretfærdighed, solidaritet, og antikapitalisme. Det bliver annonceret, at der er afgang mod Garzweiler-minen næste morgen, og deltagerne i lejren pakker deres tasker, med sovegrej, mad til et døgn, og Ende Geländes ikoniske hvide malerdragter.

 

Fredag morgen er der afgang, og i 5 forskellige ”fingre”, eller storgrupper, går tusinde aktivister og råber kampråbene, der skal opildne og give følelse af sammenhold og international solidaritet. De 5 ”fingre” har hver deres fane, farve, plan, mål og afgang, og en stor del af den danske gruppe tilslutter sig den røde “finger”

 

Lokal velkomst

Demonstrationen går langsomt mod Garzweiler-minen, 25 km syd for lejrpladsen i Viersen. Gennem alle landsbyer på vejen bliver deltagerne mødt af lokale i alle aldre, der smiler og vinker, og man mærker, at lokalbefolkningen værdsætter aktivisterne, som er kommet til Rheinlandet for at beskytte skoven, og de små landsbyer mod kulminens udvidelse.

 

Ca. 5 km fra minen tilbageholder politiet de 1.000 mennesker, der er dukket op for at udtrykke deres utilfredshed med minedriften i området. Ventetiden bruges blandt andet af en gruppe svenske aktivister, der inviterer til folkedans, og ud af det blå står en stor gruppe og danser folkedans og synger svenske folkeviser.

 

Demonstrationen får efter timers venten og forhandling lov at gå videre, og hen på aftenen nås en mark hvor en lokal landmand, som støtte til Ende Gelände, har tilbudt, at alle aktivister kan overnatte.

 

Morgenen efter går demonstrationen afsted igen, og der ulmer en stemning af spænding – hvornår sker det? Af hensyn til diskretion overfor politiet er det kun en meget lille gruppe, der ved, hvornår demonstrationen forlader vejen og bevæger sig mod kulminen.

 

Humøret er højt og det er helt tydeligt at kampråbene er blevet højere i dag “El pueblo unido jamas sera vencido”

 

Forbi politiet

Pludselig sker det så: Den røde fane forlader vejen og trækker 1000 mennesker med sig. I løb krydser vi en hvedemark, og i det kaotiske øjeblik ser man et væld af mennesker med kurs mod Garzweiler-kulminen. Politiet sætter heste ind for at blokere vejen for aktivisterne, men lige lidt hjælper det – det er en folkemængde, som de ikke kan holde tilbage.

 

I samlet flok løber alle forbi den første række af heste, og aktivisterne danner kæder. Det giver styrke at gå arm i arm i mod den række af politibetjente og heste, som har placeret sig som et sidste værn imellem aktivisterne og kulminen.

 

Håndtegnet for spredning gives og aktivisterne fordeler sig ud over en linje på flere hundrede meter, som politiet intet kan stille op overfor. Mange aktivister bliver tacklet til jorden, men mængden lader sig ikke stoppe, og indenfor 10 minutter er 200 nået fra vejen, igennem flere rækker af betjente og politiheste og lader sig glide ned ad de stejle skråninger, som udgravningen af brunkul i Rheinlandet har dannet.

 

Nede i minen gives information om de andre dele af Ende Gelände, og begejstringen er stor, da sejren bliver opremset. 2000 aktivister fra guldfingeren opholder sig i den anden ende af minen, grøn finger blokerer jernbanen, der transporterer kul fra minen, og rød finger sidder nu også i minen. I fællesskab formår vi i dag at bremse afbrænding og udgravning af brunkul.

 

40.000 til demonstration

Dagen efter bliver vi eskorteret ud og alle får taget ”mugshots”, altså billeder i profil, men ingen yderligere forhør eller identifikation foretages. Politiet har ikke ressourcer til at bringe flere tusinde aktivister i detention og til afhøring. Det er masseaktionens styrke.

 

I løbet af søndag kommer grupper af aktivister tilbage til lejren, og der klappes, grines, og synges når klimaheltene vender tilbage fra slaget. Der er et skilt på pladsen som oprindeligt har sagt ”You are heroes”. ”You” er streget ud og erstattet med ”We”. Aktionen er forløbet perfekt.

 

Repræsentanter fra de forskellige ”fingre” går på scenen i det store cirkustelt der er placeret centralt i lejren og fortæller hver især alle deltagerne om deres oplevelser.

 

Der oversættes fra tysk til engelsk, fransk, og spansk. Der opsummeres, og samarbejdets betydning står lysende klart. 40.000 mennesker har om fredagen demonstreret i Aachen, 40 km fra Garzweilerminen, til en ”Fridays for Future”-demonstration, 8000 mennesker var til en lokal demonstration for bevarelse af de små landsbyer, og 6000 aktivister fra Ende Gelände har blokeret en kulmine.

 

På tværs af grænser og aldre

Styrken i fællesskabet, som går på tværs af landegrænser og aldersskel, viser hvilken effekt bevægelsen kan have, når vi mobiliserer så massivt – klimabevægelsen har vind i sejlene!

 

I det fulde cirkustelt sidder flere tusinder, der deler det samme synspunkt: At udfordringen, vi står overfor, ikke handler om en enkelt kulmine. Det her handler om behovet for et andet system end det kapitalistiske, hvor hensynet til profit vægtes højere end mennesker og natur. Internationale aktivister og lokale initiativer har i tæt samarbejde rykket noget, og det giver tro på at vi, i fællesskab, kan ændre ”business as usual” – Dét har revolutionært potentiale!

 

Allerede den 3. juli tager aktivister til Tjekkiet for at blokere endnu en mine i aktionen Limity Jsi, og i løbet af sommeren mødes tusinder af aktivister til lignende aktioner i Storbritannien, Italien og Sverige. Forhåbentlig vokser bevægelsen sig stærkere og mere handlekraftig end de politiske magthavere.

 

Mens cirkusteltets tag løfter sig under et sidste, lidenskabeligt og kraftfuldt kampråb fælder jeg en tåre.

 

”We are unstoppable, another world is possible”

 

Læs mere på hjemmesiden Ende Gelände

 

Opslået i Facebook, Klima

single.php