En bred bevægelse er vokset frem mod regeringens nyliberale politik. I juni vedtog parlamentet en ny arbejdsmarkedslov.

af Kommunike fra "Livet er for kostbart"

Litauens parlament skulle have stemt om den såkaldte Nye Social Model, den 16. juni i år: Et neoliberalt angreb, der omfattede alvorlige liberaliseringer i arbejdsmarkedslovene, kriminalisering af enlige mødre (man kan kun modtage børnetilskud, når man er gift), "indkomstskat" på arbejdsløsheds-understøttelse, osv., osv. [afstemningen blev udsat, loven blev vedtaget den 21. juni, o.a.].

Den 15. juni førte en demonstration mod loven til besættelsen af en park i Kaunas. Vi har nu holdt parken i to nætter, og indtil nu har vi været i stand til at forsvare os mod politiet ved hjælp af en ret bred offentlig støtte. Vores besættelse og protester mod lovgivningen har udfoldet sig inden for rammerne af en bredere folkelig bevægelse, kaldet “Gyvenimas Per Brangus” (Livet er for kostbart).

Vores krav:
• Afvis indførelsen af "nul timers" kontrakter (paragraf 66 i den nye arbejdsmarkedslov). "Nul timers" kontrakter vil praktisk taget afskaffe arbejdernes sociale sikkerhedsordninger og garantilønninger. Arbejdsgiveren vil ikke være forpligtet til at ansætte medarbejderen på et fast timetal, eller lade arbejdet foregå efter et aftalt vagtskema. De lover os "flere arbejdspladser", men de tier om den fattigdom, der venter disse arbejdere i fremtiden.

• Afvis de paragraffer, der mindsker sikkerheden i ansættelsen (ved fx at lovgive om muligheden for at opsige en medarbejder med 3 dages varsel, og derved mindske arbejdsgivernes omkostninger ved at fyre medarbejdere), og de paragraffer, der begrænser faglige rettigheder, "ikke-materielle" skader på arbejdsgiverne, og hæver pensionsalderen. Alle disse paragraffer vil kun øge arbejdsgivernes magt, og vil muliggøre et "fleksibelt" slaveri for os, uden officielle grænser.

• Afvis den paragraf, der vil forøge arbejdsugen, og reducer i stedet den ugentlige arbejdstid til 30 timer. Det er nu mere end 100 år siden, at arbejdsugen sidst blev reduceret – vi arbejder 8 timer om dagen og mere til! En længere arbejdsdag, der allerede eksisterer i praksis, vil nu blive legaliseret i den nye lovgivning med mulighed for at forlænge arbejdsugen op til 60 timer. Som om vi ikke havde andet at bruge vores liv til end at arbejde!

• Garanti for social sikkerhed for alle. Hvis man vil have "fleksible" arbejdsrelationer, må man først sikre, at folk har en garanti for et hjem, sundhedsforsikring, uddannelse, mad, offentlig service, social velfærd for alle. Når vi er sikre på, at et tab af jobbet ikke vil føre til en frygtelig fattigdom – så kan vi tale om "fleksible arbejdsrelationer".

• Skab en fælles strejkefond, der kan ændre strejker til virkelige redskaber for forsvaret af arbejdernes rettigheder. Slut med at informere arbejdsgiverne om kommende strejker. Legalisér sympatistrejker.

• Fjern enhver begrænsning for offentlige forsamlinger! Stop for at skulle ansøge om lov til fredelige protester, strejkevagter og demonstrationer mod institutioner, der ikke er interesserede i at tillade os at protestere! Enhver begrænsning af retten til at protestere er et brud på vore rettigheder. Det offentlige rum tilhører os, borgerne!
Nægt slavearbejdet! Livet er for dyrebart!

Bevægelsens kronologi
A. Den 14. maj: National mobilisering
Bevægelsen startede i maj, med en national boykot af supermarkeder, mod prisstigninger og lave lønninger. Den første gademanifestation i bevægelsen var den 14. maj, en national mobiliseringsdag. I Kaunus organiserede man en forsamling efter demonstrationerne, og det blev organiseret af et blandet spektrum af folk: studenter, pensionister, aktivister, servicearbejdere – en klar udvikling fra de tidligere tiders tæt forbundne aktivistkredse. [se video fra aktionsdagen på YouTube].

B. Forsamlingenrnes fremkomst
I ugerne efter demonstrationerne den 14. maj, begyndte forsamlingerne at tage form. Vi traf det politiske valg, at afholde forsamlingerne i en park, som bystyret forsøger at forvandle til et sportscenter, der derefter nemt kan privatiseres. De lokale i området kæmper mod disse planer, og deres deltagelse i forsamlingen var noget, der skabte en klar forbindelse mellem vores tab af (og generelle mangel på) social sikkerhed, og deres ret til et offentligt rum. Kort før besættelsen den 15. juni, eksperimenterede vi også med en forsamling i et lokalområde uden for byens centrum.

C. Akropolis-aktionen
Den 14. juni fandt der en flashmob begivenhed sted ved et indkøbscenter i nærheden af parlamentet på Kaunas Akropolis: Et kæmpe storcenter i midten af byen, der har gjort sig selv til et centralt offentligt område. På det banner, der blev kastet ned over Maxima Supermarkedet, stod der: "Vore liv, ikke jeres profit", med reference til katastrofen i Riga i 2014, hvor taget på et Maxima-marked kollapsede, og mange mennesker blev dræbt.

D. Besættelsen af parken
Besættelsen af parken den 15. juni har været en lille, men vigtig sejr for vores bevægelse. Uanset hvor skrøbelig besættelsen må være i disse tidlige dag, har den konstante tilstedeværelse af et offentligt rum indtil videre givet os tid til at udvikle tættere indbyrdes kontakter, og det har været en mulighed for dem, der endnu ikke er involverede til nemt at deltage. Mad, drikke, forsamlinger, musik og telte er det, der udgør infrastrukturen indtil nu.

Hvordan kan man støtte?
Vi ser vores situation som en del af en meget større sammenhæng. At forbinde vore fælles sager er en indlysende nødvendighed. Hvad angår konkret støtte, vil to aktiviteter være til stor hjælp. For det første donationer, der kan bruges til mad, juridisk bistand og propaganda. Det andet er at skrive støtteerklæringer for vores demonstration og måske fortælle noget om lignende kampe, i jeres egne sammehænge.

Kontakt os på gyvenimasperbrangus@gmail.com
Følg os på facebook: https://www.facebook.com/perbrangus/

18. juni 2016

Oversat fra
LeftEast af Steen Andersen. 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com