Vestens kampsvar på den russiske invasion sætter den udeblevne reaktion mod Apartheid-Israel i perspektiv. "Denne vestlige kampagne for boykot af og sanktioner og sanktioner mod Rusland tilintetgør næsten alle undskyldninger for ikke at støtte BDS, som bliver fremført af Israel og dets anti-palæstinensiske støtter. Undskyldninger, der skulle knuse palæstinensiske krav om at de ansvarlige skal stilles til regnskab og om retfærdighed” skriver Palæstinensisk BDS Nationalkomité (BNC).

af Palæstinensisk BDS Nationalkomité

Vi palæstinensere ser med medfølelse på de millioner af ukrainerne, der gennemlever krigens lidelser, især med de over to millioner flygtninge, der søger sikkerhed i nabolandene. Ligesom det absolutte flertal af menneskeheden, der bor i det globale syd, er den palæstinensiske BDS-Nationalkomité imod krig. BDS er den største koalition i det palæstinensiske samfund, der leder den globale BDS-bevægelse. Vi er imod krig, uanset om det er Ruslands ulovlige aggression i Ukraine i dag, som krænker FN’s Charter uanset vedvarende NATO-provokationer, eller de mange åbenlyst ulovlige og umoralske USA- eller NATO-ledede krige i de sidste årtier, som har ødelagt hele nationer og dræbt millioner.

 

Vi ser i Vestens varme modtagelse af Ukraines hvide flygtninge et eksempel på, hvordan alle flygtninge, der undslipper krigens hærgen, økonomiske ødelæggelser eller klimauretfærdigheder, bør behandles af Vesten, især når disse katastrofer primært er forårsaget af vestlig imperialisme. Denne varme modtagelse står imidlertid i skarp kontrast til, hvordan de selv  samme lande har behandlet brune og sorte flygtninge, der ankommer til deres kyster og grænser, med racisme, mure, “push-backs”, tvungne familieadskillelser, endda druknedøden – den samme racisme, som ikke-hvide flygtninge fra Ukraine har oplevet.

 

Denne vestlige dobbeltmoral er smertefuld, oprørende og ydmygende for mennesker i det globale syd, blandt andet palæstinensere. Når alt kommer til alt, er Israels årtier gamle militære besættelse, bosætter-kolonialisme og apartheid ikke kun “Made in the West”, men er stadig bevæbnet, finansieret og beskyttet mod at blive stillet til ansvar af det samme dybt koloniale og racistiske Vesten, især USA, Storbritannien og EU.

 

Den palæstinensisk-ledede bevægelse for boykot, af-investering og sanktioner (BDS) insisterer på menneskers lige værd og deres rettigheder, og vores mission er at stoppe meddelagtighed i Israels undertrykkelsesregime, der nægter os frihed, retfærdighed og ligeværd. Pastor Martin Luther King Jr. beskrev engang boykot til støtte for raceretfærdighed som “at trække sig …  fra samarbejde med et ondt system.” Faktisk presser BDS stater, virksomheder og institutioner til at gøre en ende på deres direkte og indirekte samarbejde med Israels regime, som dræber os, etnisk udrenser os, nægter vores flygtninge deres ret til at vende hjem, fængsler os, stjæler vores land, kvæler os i stadigt krympende bantustans og belejrer to millioner af os i Gazas friluftsfangelejr – en igangværende Nakba.

 

Som en ikkevoldelig, antiracistisk menneskerettighedsbevægelse har BDS konsekvent ramt virksomheder og institutioner baseret på deres medvirken, ikke deres identitet. BDS retter sig ikke mod enkeltindivider, selvom de er tilknyttet – i modsætning til at repræsentere – medskyldige institutioner.

 

De nuværende hysteriske, diskriminerende vestlige boykotter, som rammer almindelige russere baseret på deres identitet eller politiske holdninger, er derfor i modsætning til BDS-bevægelsens etiske principper. Vestlige mainstream-medier, heriblandt en overraskende fair artikel i New York Times, er begyndt at opdage dette , idet de positivt sammenligner den ”meget mere sofistikerede “institutionelle og medvirken-baserede BDS-boykot af apartheid-Israel med den alarmerende fremmedfjendske, identitetsbaserede, McCarthy-agtige boykot mod almindelige russere.

 

Disse tiltag, der er opflammet af dybt racistiske, chauvinistiske og partiske vestlige mainstream-medier, har omfattet boykot af russiske film, kulturpersoner (inklusive Tjajkovskij og Dostojevskij, som begge døde i slutningen af ​​1800-tallet!), akademikere (undtagen dem, der offentligt fordømmer invasionen), og endda russiske katte. En medicinsk “etik”-professor i New York opfordrede farmaceutiske virksomheder til at stoppe med at sælge medicin til Rusland og sagde: “Det russiske folk er nødt til at blive klemt … af produkter, de bruger for at opretholde deres velbefindende. Krig er grusom på den måde.” Et hospital i Tyskland – en stat, der blindt forsvarer og bevæbner israelsk apartheid og er fyldt med anti-palæstinensisk racisme og anti-BDS McCarthyisme – har meddelt, at den ikke længere ville modtage russiske patienter, i en skammelig krænkelse af  lægeløftet.

 

Vestligt hykleri har inficeret internationale institutioner domineret af Vesten. FIFA, Den Internationale Olympiske Komité, UEFA, Eurovision og EU’s massive akademiske forskningsprogram Horizon  har blandt andre i årevis afvist BDS-krav om at udelukke apartheid-Israel og skærmet deres medskyldighed med almindeligheder som, “sport er hævet over politik,” “akademisk forskning er hævet over politik,” og “kunst er  helt bestemt hævet over politik.” Idrætsudøvere, der stillede sig  solidariske med palæstinenserne, er blevet idømt store bøder og endda udelukket i mange år, mens atleter og landshold, der boykotter Rusland i solidaritet med Ukraine, er blevet aktivt opmuntret og belønnet af de samme sportsorganer. Nogle modige arabiske eliteudøvere er begyndt at påpege dette hykleri.

 

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har spildt år på at skændes, før den endelig åbnede en undersøgelse (der er endnu ikke foretaget nogen konkrete skridt) af israelske forbrydelser mod palæstinensere, inklusive Israels massakre i 2014 i Gaza, som på få uger dræbte mere end 500 palæstinensiske børn. Til sammenligning skyndte ICC sig få dage efter Ruslands invasion at åbne en undersøgelse.

 

Ud over hykleriet sender den hastighed, hvormed alle disse vestligt dominerede aktører boykottede, udelukkede eller på anden måde sanktionerede Rusland og almindelige russere, kun få dage efter landets invasion af Ukraine, et klart racistisk budskab til palæstinensere, yemenitter, irakere, afghanere og mange andre om, at vores liv og rettigheder som farvede ikke tæller. Ironisk nok tilintetgør disse handlinger og udtalelserne og begrundelserne herfor, også næsten alle de anti-BDS-undskyldninger, som Israel og dets anti-palæstinensiske apologeter har propaganderet for i Vesten mod os gennem 17 år for at modarbejde vores opfordringer til, at de skyldige stilles til ansvar og for retfærdighed.

 

Mens omkvædet altid har været “forretning før politik”, har hundredvis af vestlige virksomheder pludselig afsluttet alle forretninger i Rusland for at protestere mod invasionen af ​​Ukraine, mens ingen af ​​dem nogensinde protesterede mod de barbariske og dødbringende amerikanske invasioner af Irak og Afghanistan. For eksempel har McDonald’s en afdeling i Guantanamo Bay, verdens mest berygtede torturlejr. Mange af de samme virksomheder, som HP, Hyundai, Caterpillar, General Mills og Puma, bliver af BDS-bevægelsen anklaget for aktivt at støtte Israels årtier gamle militære besættelse og apartheidregime mod palæstinensere. Airbnb, som trak sig ud af Rusland inden for få dage fra begyndelsen af ​​invasionen, fortsætter med at markedsføre boliger i ulovlige israelske bosættelser bygget på stjålet palæstinensisk jord, hvilket er en krigsforbrydelse.

 

Det er også vigtigt at få gjort regnskabet op med hensyn til lovligheden og ​​sanktioners etiske berettigelse. Stater og mellemstatslige organisationer kan pålægge sanktioner på betingelse af, at disse har til formål at standse alvorlige krænkelser af international ret, såsom aggression, kolonial annektering og dominans eller apartheid uden at skelne til hvilke stater, der er omfattet. For at være lovlige skal sanktioner respektere grundlæggende menneskerettigheder og humanitære forpligtelser og matche krænkelsens grovhed. USA-ledede sanktioner er imidlertid blevet anvendt selektivt for at fremme geopolitiske interesser, og når de har rettet sig mod stater i det globale syd især, er de for det meste designet til at forværre almindelige menneskers vilkår for i sidste ende at opnå “regimeskifte”. I nogle tilfælde, som Irak, har disse sanktioner ført til resultater, der er svære at skelne fra folkemord.

 

I modsætning hertil opfordrer BDS og det palæstinensiske civilsamfund til målrettede, proportionale og lovlige sanktioner, der sigter mod at bringe Israels undertrykkende system med apartheid, bosætter-kolonialisme og besættelse til ophør uden at skade almindelige mennesker. Disse omfatter en omfattende militær-sikkerheds-embargo, afbrydelse af finansielle forbindelser med banker, der finansierer apartheid og bosættelser og udelukkelse af apartheid-Israel fra OL, FIFA, Horizon og andre internationale organer. Omvendt kan et stop for forsyninger af fødevarer, medicin og andre basale varer, som amerikanske sanktioner ofte gør, aldrig være moralsk eller juridisk begrundet.

 

Endelig er krig uvægerligt ond, men for nogle giver den en fordrejet mulighed. Blandt de hidtil største profitører fra Ukraine-krigen har været vestlige udbydere af sikkerhedsløsninger- og fossile brændstoffer. Også Israel har set denne krig, som det har ved andre katastrofer, som en fantastisk mulighed for at sælge gas til Europa og tiltrække oligarkers investeringer og dermed styrke sin apartheidøkonomi. Med sine diskriminerende skattelove, der fritager nye jødiske “immigranter” (set af indfødte palæstinensere som koloniale besættere) fra skat på deres udenlandske indkomst i mindst 10 år, tiltrækker Israel mange russiske oligarker (dem, der er jøder), som dermed undslipper vestlige sanktioner. Et grelt eksempel er Roman Abramovich, der fik israelsk statsborgerskab i 2018, og hvis jetfly landede i Tel Aviv på den russiske invasions første dag. Helt ustraffet har han igennem årene doneret mere end 100 millioner dollars til den voldelige fanatiske bosættergruppe Elad, der arbejder på at fordrive palæstinensere fra deres hjem i det besatte Jerusalem.

 

Besat af at bevare sit “regime med jødisk overherredømme fra Jordanfloden til Middelhavet”, som den førende israelske menneskerettigheds-organisation B’Tselem kalder det, opfordrer apartheid-Israel også ukrainske jødiske flygtninge til at migrere, med planer om ulovligt at bosætte mange på stjålet palæstinensisk jord i det besatte område (mens de diskriminerer ikke-jødiske, selvfølgelig). Palæstinenserne betaler igen en høj pris for en krig, hvor vi overhovedet ikke har haft nogen rolle.

 

Alligevel tigger vi ikke om velgørenhed. Vi kræver de skyldige stilles til ansvar, retfærdighed og fuldt ligeværd for hele menneskeheden. Vi bygger græsrodsmagt og stærkere intersektionelle solidaritetsnetværk for at afskære de internationale bånd af medskyld og medvirken til Israels apartheidregime. Mens vores befrielseskamp er en lille del af de globale kampe for indfødtes, racemæssig, økonomisk, social, køns- og klimamæssig aretfærdighed, forbliver Palæstina i store dele af verden en lakmusprøve af de vestlige samfunds evne til virkelig at afkolonisere og overvinde. deres århundreder gamle racistiske kolonialisme.

 

Som John Dugard, sydafrikansk jurist og tidligere ad hoc-dommer ved Den Internationale Domstol, engang skrev: “ Spørgsmålet om Palæstina er blevet lakmusprøven for menneskerettigheder. Hvis Vesten undlader at bekymre sig om palæstinensiske menneskerettigheder … vil den ikke-vestlige øvrige verden konkludere, at menneskerettigheder er et værktøj, som Vesten anvender mod regimer, det ikke kan lide, og ikke en objektiv og universel målestok for behandlingen af ​​mennesker over hele verden.”

 

Det er på høje tid at lytte til den palæstinensiske BDS-opfordring om at bidrage til vores længe ventede befrielse.

 

Erklæringen blev vedtaget 16. marts 2022.

 

Artiklen er oversat fra Mondo Weiss af Leif Mikkelsen. En lang række links til kilder er ikke medtaget i denne oversættelse.

 

Efter udtalelsens vedtagelse har Israel modtaget 18.000 flygtninge, hvoraf de 12.000 ikke opfyldte Israels normale strenge emigrationskrav. Ligeledes har FN’s menneskerettighedskommission (UNCHR) udarbejdet en rapport, der beskriver Israels politik som: ”Nådeløs apartheid”.

 

BDS danske hjemmeside findes her

 

 

 

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com