To "delaftaler" blev offentliggjort mandag den 6. september efter forhandlinger mellem den venezuelanske regering og dele af oppositionen i en ny forhandlingsrunde i Mexico City hen over weekenden. Forhandlingerne genoptages den 24. september.

af Paul Dobson

De fire dage lange samtaler blev faciliteret af Mexico, Norge, Holland og Rusland og byggede på en “konstruktiv” forberedende arbejdsgruppe, der blev oprettet i august, hvor begge parter underskrev et memorandum.

 

Mandag aften meddelte regeringsrepræsentant Jorge Rodríguez, at man “havde gjort det igen i Mexico” og underskrevet to delaftaler.

 

Den første aftale, oplyste han, vedrørte fælles bestræbelser på at “forsvare Venezuelas umistelige suverænitet over den [omtvistede] Essequibo-stribe”, som [oppositions-leder] Guaidó angiveligt havde tilbudt at forhandle væk i bytte for politisk støtte fra Storbritannien i 2019. Den anden handlede om at “forsvare Venezuelas økonomi “og øge social sikring for det venezuelanske folk, især i kampen mod Covid-19 og sult. Selvom Rodríguez ikke gav detaljer, foreslog han, at midlerne til denne sociale sikring skulle komme fra frigivelsen af indefrosne eller beslaglagte venezuelanske aktiver i udlandet.

 

Endelig meddelte han, at dialogen genoptages den 24-27. september og blandt andet vil behandle retssikkerheden.

 

Oppositionens hårde kerne

Nicolás Maduro-regeringens modpart udgøres af repræsentanter for den hårde Guaidó-opposition, som nyder opbakning fra Washington i form af den såkaldte “Enhedsplatform”. Mere moderate dele af oppositionen og venstreorienterede regeringsmodstandere er ikke inviteret.

 

I den seneste runde deltog også Guaidós allierede Freddy Guevara, der fik husarrest i bytte for fængselstid på grund af terroranklager efter de indledende samtaler. Guevara erstattede Guaidós amerikanske repræsentant Carlos Vecchio, der trak sig tilbage, efter at regeringen angiveligt havde anmodet om at få ham udelukket fra delegationen. Vecchio har stået i spidsen for bestræbelser på at beslaglægge Venezuelas amerikanske datterselskab CITGO i USA og en række andre venezuelanske aktiver, herunder Citibank-konti. Han stod også i spidsen for overtagelsen af Venezuelas ambassadebygning i Washington DC.

 

Afhængig af USA

For sin del forklarede Maduro, at i hans øjne afholdes forhandlingerne indirekte med Biden -administrationen.

 

“Når vi sætter os til bords [i Mexico], forstår vi, at vi sidder med den amerikanske regering, fordi de [Enhedsplatformen] er politikere, der er afhængige af USA,” sagde han i et interview søndag.

 

“Den ekstreme opposition har forårsaget masser af skade på venezuelanske familier, herunder tyveriet af CITGO, kidnapningen af mere end 8 milliarder dollars på udenlandske bankkonti og beslaglæggelsen af guldreserverne i Bank of England,” fortsatte Maduro og tilføjede, at der ikke kommer til at være nogen “straffrihed”.

 

Nye valg

For sin del hævdede Guaidó at have indskærpet sit team at “kæmpe for valggarantier”, så der kan afholdes nyt præsident- og parlamentsvalg. Lederen af oppositionens delegation, Gerardo Blyde, sagde imidlertid til journalister, at “umiddelbare humanitære aftaler” bliver prioriteret. Den tidligere parlamentsmedlem fremhævede også, at oppositionens dagsorden handler om at vende tilbage til “demokratisk institutionel orden” i Venezuela.

 

Bortset fra Guevaras betingede løsladelse og aftalememorandummet førte den første forhandlingsrunde til, at de yderligtgående oppositionspartier meddelte deres deltagelse i det kommende regional- og lokalvalg i november. I valget vil kandidater på den yderste højrefløj konkurrere med både kandidater fra regeringen såvel som fra den “moderate” opposition og kandidater fra det venstreorienterede Folkelige Revolutionære Alternativ (APR). Det er første gang, USA-støttede oppositionsgrupper har deltaget i valg siden 2017.

 

Mislykkede initiativer

Den seneste dialog følger mislykkede initiativer i 2019 i både Norge og Barbados, hvor regeringsrepræsentanter forlod mødet, efter at USA har indført nye vidtrækkende sanktioner. Tilsvarende forlod oppositionsledere i 2017-8 forhandlingsbordet i Den Dominikanske Republik, efter sigende efter at daværende udenrigsminister Rex Tillerson ringede til chefforhandleren Julio Borges.

 

Forhandlinger med mere moderate oppositionsgrupper, herunder de tidligere præsidentkandidater Henri Falcón og Javier Bertucci, Erhvervskammeret (FEDECAMARAS) og Industriens Sammenslutning (FEDEINDUSTRIA), førte til øget deltagelse i parlamentsvalget i december 2020, valggarantier og frigivelse af en række tilbageholdte anti-regeringsaktivister.

 

Græsrodskritik

Forhandlingerne i Mexico støttes af Washington, Canada og EU, men har samtidig affødt kritik i Venezuela fra både oppositionens græsrødder og fra revolutionære kredse.

 

Mens højreorienterede anklager Guaidó-ledelsen for at kapitulere over for regeringens krav, offentliggjorde Venezuelas Kommunistiske Parti (PCV) en erklæring, hvor man stempler forhandlingerne som en “pagt” mellem “de to vigtigste fraktioner af borgerskabet” og sammenlignede det med Punto Fijo-pagten fra 1958 [aftale mellem landets tre største partier om at respektere det kommende demokratiske valg].

 

“Både regeringen og den højreorienterede opposition er enige om de nuværende neoliberale økonomiske reformer af fri prisdannelse, de facto dollarisering, privatisering, overdragelse af offentlige virksomheder og jord til privat kapital og grundejere, skattelettelser, åbning af oliesektoren for privat kapital og ødelæggelse af lønninger og deregulering af arbejdstagerrettigheder samt vigtige løfter til national og udenlandsk kapital, f.eks. de særlige økonomiske zoner,” lød det i erklæringen.

 

“Det er derfor, arbejderklassen og bønderne ikke kan narres af borgerskabets samtaler i Mexico. Vores interesser og behov er ikke på dagsordenen,” sluttede den.

 

Borgmesterkandidaten for PCV-kandidaten i Caracas-kommunen Libertador, Eduardo Samán, kom også med en skarp kritik af forhandlingerne i Mexico og hævdede, at “administrative procedurer [mod oppositionspolitikere anklaget for en række forbrydelser] slettes i Mexico for at give dem mulighed for at deltage i ‘megavalget.'” Samáns opstilling i november blev søndag forhindret af det Nationale Valgråd, efter at hans kandidatur “natten over” blev underkendt af uoplyste årsager. PCV og APR udsendte en offentlig protest og svor at udfordre beslutningen samt at indkalde Caracas “revolutionære styrker” til at protestere mod “censuren”.

 

[Også den Chavistiske Socialistiske Enhedsliga LUCHAS, som er tilknyttet Fjerde Internationale, er kritisk overfor forhandlingerne og siger i en erklæring blandt andet, at Maduro-regeringen planlægger at etablere et inkluderende regime med kapitalistisk udbytning (inkluderende for bureaukratiet med ønske om at blive kapitalister) til gengæld for straffrihed og løsladelse af alle de åbenlyst kontrarevolutionære agenter for borgerskabet. Se hele udtalelsen (på engelsk) her.]

 

Artiklen er oversat fra Venezuelanalysis af Åge Skovrind

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com