Venezuela afholder valg til en National Grundlovgivende Forsamling den 30.juli 2017. Her er nogle almindelige spørgsmål - med tilhørende svar - der stilles om forsamlingen.

af Venezuela Solidarity Campaign/London

Hvad er en “National Grundlovgivende Forsamling” (ANC) ifølge venezuelansk lov?

En National Grundlovgivende Forsamling er grundlæggende et konstitutionelt møde, en samling med det formål at skrive en ny forfatning, eller at revidere den bestående forfatning. Ud over de berømte eksempler fra det 18. århundredes Amerika og Frankrig, så har en række lande benyttet sig af denne metode. I Venezuelas forfatning står der i paragraf 374:

“Den oprindelige konstituerende magt hviler hos Venezuelas folk. Denne magt kan udøves ved at indkalde en National konstituerende Forsamling, med det formål at omskabe staten, skabe en ny juridisk orden og forfatte udkast til en ny Forfatning.”

Venezuelas forfatning er også resultatet af en konstitutionel forsamling, afholdt i 1999, indkaldt på initiativ af Præsident Chavez, med det formål at lave et udkast til en ny forfatning. Forfatningen blev senere bekræftet ved et valg i december 1999. Nye valg ifølge den nye forfatnings regler blev afholdt i juli 2000. Dette markerede overgangen fra Venezuelas Fjerde Republik til den nuværende Venezuelas Bolivarianske Republik.


Har præsident Maduro ret til at indkalde til en Grundlovgivende Forsamling?

Reglerne for indkaldelse af en National Grundlovgivende Forsamling fremgår af Forfatningens paragraf 348:

“Initiativet til indkaldelse af en National Grundlovgivende Forsamling kan udgå fra republikkens præsident i samråd med Ministerkabinettet; fra Nationalforsamlingen efter en vedtagelse med to-tredjedeles flertal; fra byrådene (Municipal Councils) vedtaget i et åbent møde med to-tredjedeles flertal blandt medlemmerne; og fra 15 % af de registrerede vælgere.”

Det er også vigtigt at bemærke hvad paragraf 349 i Forfatningen siger, når man husker (som forklaret senere), at højrefløjens forenede opposition, der har flertal i Nationalforsamlingen, er imod indkaldelsen af en National Grundlovgivende Forsamling:

Paragraf 349: “Republikkens præsident skal ikke have magt til at modsætte sig en ny Forfatning. De eksisterende konstitutionelle myndigheder, har ikke lov til at obstruere den Grundlovgivende Forsamling på nogen måde. Med det formål at udbrede kendskabet til den nye forfatning skal det samme offentliggøres i Republikkens officielle nyhedsmagasin og i Nationalforsamlingens nyhedsmagasin.”

Hvorfor har præsident Maduro indkaldt til en National Grundlovgivende Forsamling?

I et formelt dokument, som han underskrev foran det Nationale Valgråd [National Electoral Council], fastslog præsident Maduro, at indkaldelsen af en konstituerende forsamling, skulle ses i sammenhæng med de nuværende sociale, politiske og økonomiske omstændigheder, hvor der er alvorlige indre og ydre trusler mod demokratiet og den konstitutionelle orden.

Dette hentyder til volden, der anføres af højrefløjsoppositionen, med det sigte at bringe den folkevalgte venezuelanske præsident Nicolas Maduro til fald. Volden begyndte tidligt i april, og har indtil videre resulteret i snesevis af dræbte og mere end 1.200 sårede. Et nøgleelement i de voldelige protester er brugen af “Guarimbas”, dvs. gadeblokader, skabt af maskerede protestanter.

Den nuværende voldsbølge har omfattet angreb på statslige institutioner såsom fødselshospitaler, elektricitetsforsyningen, fødevaredepoter og den offentlige transport, og målrettede snigmord på regeringens støtter. En optrapning af aggressionerne fandt sted sidst i juni, da en politiofficer i en stjålet helikopter angreb Indenrigsministeriet og Højesteret, med skud og fire granater.

Formålet med den Grundlovgivende Forsamling er blevet uddybende forklaret af tidligere undervisningsminister Elias Jaua, der, i et interview med Televen, en privat venezuelansk tv-kanal, forklarede, at dens formål var “at opretholde politisk stabilitet, løse økonomiske problemer, udvide og styrke den sociale velfærd [og] at hele de sår i samfundet, der er opstået under konflikten.”


Hvornår og hvordan vil den Grundlovgivende Forsamling blive dannet?

Valget til den Grundlovgivende Forsamling er fastsat til den 30. juli 2017.

Enhver, uanset politisk anskuelse, kan opstilles eller opstille sig selv som kandidater til valget til Forsamlingen.

Kandidater kan nomineres på en af følgende måder:

·         på deres eget initiativ

·         ved initiativ fra grupper af vælgere og vælgere

·         på initiativ af en sektorgruppe, der råder over 173 pladser af den Grundlovgivende Forsamlings pladser

Hvis en kandidat skal opstilles på eget initiativ skal de have støtte fra 3 % af vælgerne og vælgerne registrerede i valgregistret i lokalområdet. I sektor-kategorien skal kandidaterne nomineres af den korresponderende sektor, og skal have opbakning fra 3 % af sektoren, som kandidaten tilhører.

Ud af disse forskellige måder at blive nomineret på, er der opstillet over 6.000 kandidater, der konkurrerer om den Grundlovgivende Forsamlings pladser.

I overensstemmelse med måden tidligere valg er blevet organiseret på, har det Nationale Valgråd organiseret ‘prøvevalg’ med afstemningsarrangementer for valg til den Grundlovgivende Forsamling, og man har opsat næsten 2000 afstemningssteder i centre ud over landet, for at sikre sig at alt forløber glat og effektivt.


Hvordan bliver den nye forfatning til?

Når forsamlingen er valgt vil den Nationale Grundlovgivende Forsamling blive indkaldt inden for 72 timer og vil begynde arbejdet.

Forsamlingen vil fastsætte sin dagsorden ud fra hvad den ser som de nationale prioriteter. Som forsamlingens indkalder har præsidenten forslået ni punkter, som han mener, at Forsamlingen bør overveje:

·         Nationens ret til og behov for fred

·         Forbedringer af landets økonomi

·         Forfatningsmæssig anerkendelse af de forskellige “Missioner” (Regeringens sociale programmer)

·         En udvidelse af justitssystemets rækkevidde, for at afskaffe straffrihed

·         Forfatningsmæssig anerkendelse af nye former for folkeligt og deltagerstyret demokrati i Venezuela, så som kommunale råd og kommuner

·         Forsvar for Venezuelas uafhængighed og beskyttelse mod udenlandsk intervention

·         En genoplivelse af Venezuelas pluralistiske, multikulturelle karakter

·         En garanti for den venezuelanske ungdom ved at indskrive deres rettigheder og behovet for at bevare livet på planeten i forfatningen


Hvad er højrefløjens svar på initiativet om en National Grundlovgivende Forsamling?

Venezuelas højre-opposition, koalitionen kaldet “Demokratiske Enhed af det Runde Bord” (MUD), annoncerede oprindeligt i maj, at de ville boycotte den Nationale Grundlovgivende Forsamling, og afskrev det som et ulovligt forsøg på at omskrive landets forfatning.

Det er øjensynligt i kontrast til deres synspunkt fra 2013, hvor 55 oppositionsledere underskrev en fælles udtalelse, der støttede dannelsen af en grundlovgivende forsamling.

Når man tager oppositionens påstande om omfanget af regeringens upopularitet i betragtning, er det underligt, at oppositionens kandidater ikke vil deltage i kampen om pladserne i forsamlingen.

I stedet for at deltage i den legale konstitutionelle proces, afholdt oppositionen sin egen folkeafstemning den 16. juli, hvor de spurgte om vælgerne anerkendte eller afviste processen omkring den Grundlovgivende Forsamling. Deltagelsen i denne øvelse er voldsomt omstridt, da processen ikke blev gennemført under det Nationale Valgråds opsyn og stemmeafgivningen blev ikke overvåget af uafhængige.


Hvordan passer den Grundlovgivende Forsamling sammen med de nuværende freds- og dialog-processer?

Indkaldelsen af den Grundlovgivende Forsamling er et nøgleelement i præsidentens fortsatte bestræbelser på at indgå i en konstruktiv dialog med oppositionen.

Dialogprocessen blev startet sidste år [2016] mellem regeringen og oppositionelle sektorer, men det højreorienterede MUD har nægtet at deltage.

Nogle oppositionspartier har taget imod tilbuddet om dialog. Sytten venezuelanske oppositionspartier mødtes i maj 2017 med regeringen for at diskutere den Grundlovgivende Forsamling. De partier, der accepterede invitationen er [med engelske navne]: Citizenship Movement, Mopivene Movement, Republican Democracy, Republican Movement, Labour Power, Red Flag, Civilian Resistance, Renewable Democracy, Ecological Movement, Young Party and the Stone Party.

I et forsøg på at uddybe dialogen skrev Maduro i starten af juni til Pave Frants og bad ham om at mægle i den politiske konflikt med de sektorer af oppositionen, der har opmuntret til vold i gaderne. Pave Frants har gentagne gange appelleret til dialog mellem sektorene i Venezuela, og kritiseret dele af oppositionen for ikke at være villig til at sætte sig til forhandlingsbordet, men uden succes. Han har også bedt de venezuelanske biskopper om at fordømme “enhver form for vold”.

Præsident Maduro har fulgt op på dette ved at gentage sin opfordring til oppositionen om dialog og fred, for at man kan nå frem til løsninger, der opfylder det venezuelanske folks behov og velbefindende. Han har understreget, at disse løsninger kun kan nås gennem samarbejde og fred.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com