Højtstående ukrainske og vestlige personer, herunder regerings og erhvervsrepræsentanter, mødtes i Lugano i Schweiz den 4.-5. juli for at diskutere genopbygningen af Ukraine efter krigens afslutning. Lige før mødet beskrev den ukrainske demokratiske socialist Vitaliy Dudin en alternativ vision for genopbygningen – i modsætning til liberalisering og deregulering.

af Vitaliy Dudin

Metalarbejder i Ukraine. Foto: Wikimedia.

 

Ruslands krig mod Ukraine har ikke alene efterladt tusinder døde eller tvunget folk fra deres hjem. Den betyder også en ekstrem udfordring for Ukraines økonomiske tilstand. Og det er arbejderne, der betaler prisen.

 

Samtidig med at ukrainske arbejdsgivere oplever, at ejendom og infrastruktur bliver ødelagt, er mere end 80 procent af alle dødsfald på arbejdspladserne siden 24. februar forårsaget af det russiske militær. En person dør på arbejde hver dag i Ukraine ifølge officielle data. Det gælder blandt andet jernbanearbejdere, sundhedspersonale og andre offentligt ansatte.

 

Ukraine forventes at miste omkring halvdelen af sit BNP i år på grund af den russiske invasion. Hundreder af virksomheder er blevet ødelagt, og – som et resultat af det – er 30 procent af arbejdspladserne forsvundet. Ifølge Financial Times vil arbejdsløsheden i Ukraine være på 25 procent – rekord for Europa.

 

Indtil videre har ukrainske arbejdsgivere fået frie hænder til at håndtere udfordringerne fra den russiske invasion. De statslige myndigheder har lempet på deres kontrol af arbejdsmarkedet. Og reformpolitikere i parlamentet og regeringen har forsøgt at presse radikale arbejdsmarkedsreformer igennem, som vil afskaffe de ukrainske arbejderes rettigheder.

 

Men mens millioner af mennesker forsøger at finde ud af, hvordan de skal overleve Ukraines økonomiske nedtur, truer et andet spørgsmål i horisonten: Hvad vil der ske, når krigen er slut?

 

Den fremtidige balance i den økonomiske magt og velstand i landet vil højst sandsynligt blive afgjort af de forandringer, der bliver smedet i Ukraine lige nu.

 

Den fremtidige demografiske forandring

Som man kunne forvente, har Ruslands krig sænket udgifterne til arbejdskraften i Ukraine. I maj faldt lønningerne i gennemsnit med 10 procent sammenlignet med perioden før krigen. De officielle lønninger inden for udvinding af råvarer, sikkerhed og fysisk arbejde er næsten halveret.

 

Der er flere og flere, der mener, at de negative effekter af krisen på arbejdsmarkedet rammer arbejderne hårdere end arbejdsgiverne. Ukrainerne var parate til udstå mange vanskeligheder umiddelbart efter den russiske invasion. Men efterhånden som krigen har ændret sig, er det ikke alle, der mener, at det er fair, at erhvervslivet har fordele i forhold til arbejderne.

 

Disse fordele viste sig blandt andet, da det ukrainske parlament besluttede at omstøde betydelige dele af Ukraines arbejdsmarkedslovgivning til gavn for arbejdsgiverne. Vigtigst af disse ændringer var det, at arbejdsgiverne kan suspendere ansættelseskontrakter, så de ansatte ikke modtager løn, men stadig anses for ansatte.

 

Tusinder af ansatte i private virksomheder har i praksis været arbejdsløse i månedsvis uden nogen officiel begrundelse, fordi reglerne ikke bliver håndhævede. Den 1. april havde fem millioner borgere søgt om engangsydelse som kompensation for tabt indkomst, men ved udgangen af maj var der kun registreret 308.000 arbejdsløse, 16 gange mindre end dem, der havde søgt om hjælp.

 

På den måde er Ukraine i endnu højre grad blevet et paradis for ”skygge-arbejdsgivere”, som ikke officielt ansætter folk. Efter den russiske invasion har staten aflyst al arbejdsmarkedskontrol i krigstid, og man overvåger heller ikke løntilgodehavender – et gennemgående problem for ukrainske ansatte. Tusinder af ansatte i private virksomheder er fortsat arbejdsløse i praksis uden en officiel begrundelse.

 

Samtidig er Ukraine også i en situation, hvor seks millioner mennesker, mest kvinder, har forladt landet. I Europa befinder nogle af dem – men langt fra alle – sig i lande, hvor lønnen er højere, lovene bliver overholdt, og bolig og børnehave er til at betale. Derfor er det usandsynligt, at unge mødre vender tilbage til arbejdet i de relativt fredelige byer.

 

Sociologer forventer, at Ukraine vil opleve en ny bølge af emigration, når undtagelsestilstanden, der i øjeblikket forbyder mænd under 60 at forlade landet, ophører. Mænd vil rejse udenlands for at finde arbejde, genforene sig med familien og finde sikkerhed fra den løbende konflikt.

 

Hvis Ukraine skal undgå, at den demografiske forandring bliver permanent, bliver landet nødt til at overveje den økonomiske politik – så den opmuntrer folk til at blive i landet i stedet for at forlade det.

 

Genopbygning eller anti-utopi?

Opgaverne med at genopbygge infrastrukturen, igangsætte industriel produktion og opfylde de menneskelige behov kan løses som en del af genopbygningen i en bredt defineret socio-humanitær betydning.

 

Men selv om der eksisterer internationale forbilleder, blandt andet fra International Labor Organization (ILO), er det usandsynligt, at Ukraines genopbygning vil tage hensyn til befolkningens ønsker og langsigtede interesser.

 

Indtil videre har genopbygningsplanerne for Ukraine i det store hele fulgt nyliberale traditioner. En af planerne, der er formuleret af ukrainske regeringsembedsmænd, ledende eksperter og erhvervsorganisationer, trækker kraftigt på principperne om deregulering og liberalisering. Disse principper vil uden tvivl danne grundlag for den såkaldte nye ”Marshall Plan”, som de europæiske partnere vil foreslå.

 

I mellemtiden har den ukrainske regering allerede taget nogle initiativer. F.eks. vil staten – efter Ruslands ødelæggelse af store industrielle anlæg, fokusere på udviklingen af mikrovirksomheder som en vej til at genopbygge økonomien. Regeringens forslag til genopbygning kan koges ned til at låne penge til mikro-entreprenører og give folk it-færdigheder. Sådanne skridt kunne have fungeret i fredstid, men i dag vil udviklingen af selvbeskæftigelse blive bremset af Ukraines ødelagte infrastruktur, den lave købekraft og den generelle ustabilitet. Disse strukturelle faktorer kan forhindre små virksomheder i at etablere forsyningslinjer og finde kunder.

 

Den store plan, som bliver præsenteret i Lugano i denne uge, vil højst sandsynligt bygge, i hvert fald delvist, på ideerne i ”En plan for Ukraines genopbygning”, offentliggjort af internationale økonomer i april.

 

Denne plan vil: 1) introducere mere fleksible ansættelseskontrakter og fjerne arbejdsmarkedslovgivning, der forhindrer udviklingen af en liberal økonomisk politik; 2) indføre regeringsstøtte for at tiltrække udenlandske selskaber; 3) omfattende privatisering af bl.a. Ukraines største banker; 4) prioritere kreditstøtte til eksportsektoren; 5) anvendelsen af ufaglærte i arbejdskraft-intensive offentlige arbejder for at ordne infrastrukturen; 6) etablere en teknokratisk styret myndighed, som skal fordele den internationale hjælp.

 

Der er en stor risiko for, at privatisering og nedskæring blandt offentligt ansatte vil smadre de faste jobs, og at de nyskabte jobs vil være usikre. Vi kan også risikere, at infrastrukturprojekterne bare vil berige udenlandske selskaber i stedet for at udvikle nye innovative industrier. Når man ignorerer arbejdernes egne organisationer i genopbygningsprocessen, intensiverer man bare problemet med skyggebeskæftigelse, arbejdsløshed og ulighed.

 

Men der findes alternativer for Ukraines genopbygning, der er værd at overveje. I sidste ende skal formålet ikke være at genopbygge periferi-kapitalisme, men at indføre elementer af en social og solidarisk økonomi i landet:

 

1.     Et bæredygtigt økonomisk grundlag. Etableringen af produktionsanlæg og infrastruktur, som skaber faste jobs i stort omfang, forbedrer økonomiens teknologiske niveau og fokuserer på hjemlig efterspørgsel i modsætning til eksport, skal prioriteres. Staten skal være hovedinvestor, fordi den er i stand til af mobilisere de nødvendige ressourcer.

 

2.     Styrkelse af den offentlige tillid. For at sikre, at pengene styres i den rigtige retning, skal hele det ukrainske samfund involveres i beslutningsprocesserne. Der er brug for fagforeningernes støtte til infrastrukturprojekter og prioriteringen af investeringer.

 

3.     Sikker beskæftigelse. Afskaf krigslovene, som giver ukrainske arbejdsgivere ret til at suspendere de forpligtelser, der ligger i individuelle og kollektive aftaler. Sørg for arbejdsplads-kontrollanter med de nødvendige ressourcer og den nødvendige magt til at gennemføre overvågning og kontrol med de ukrainske arbejdspladser. Omfattende offentlige arbejder skal kombineres med uddannelse af arbejderne for at forbedre deres karrieremuligheder. Der skal være økonomisk støtte til ukrainske arbejdspladser, der ansætter sårbare grupper, forhøjer lønnen og involverer fagforeningerne i beslutningsprocesserne.

 

Private virksomheder har opført sig ekstremt uansvarligt under krisen. Efterkrigstidens ukrainske samfund har behov for integration, og det kan sikres gennem udvikling af statsejede og kooperative virksomheder, som ikke høster profit på bekostning af samfundet og miljøet.

 

Ukraine står over for en kolossal opgave med at håndtere de omfattende ødelæggelser og med at genstarte industrien, men nyliberal politik er ikke egnet til dette. Der er behov for en strategi, som er baseret på regeringsintervention i økonomien og finansiering af beskæftigelsesprogrammer. Videre kræver dette en omfordelingspolitik ved hjælp beskatning og konfiskering af rigdommene fra de rigeste i Ukraine. Det vil være en konkret udmøntning af Ukraines længe lovede politik for ”de-oligarkisering”, som ellers synes at være forsvundet ud af den politiske dagsorden siden krigens begyndelse.

 

På kort sigt har Ruslands krig svækket de ukrainske arbejderes styrke. Men på langt sigt kan Ukraines arbejderbevægelse intensivere og styrke forholdene på arbejdspladserne. Trods al pessimisme har det ukrainske samfund troen på en mere retfærdig genopbygningsmodel.

 

18. juli, 2022

Vitaliy Dudin er medlem af den ukrainske demokratisk-socialistiske organisation Sotsyalnyi Rukh (Den Sociale Bevægelse).

 

Oversat fra Gren Left af Michael Voss. Artiklen blev bragt i fuld længde hos “Open Democracy”.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com