Det belarussiske regime truer “jernbanepartisaner”, som er arresteret for at sabotere signalsystemer for at ødelægge den russiske invasion af Ukraine, med dødsstraf.

af Simon Pirani

Fra venstre: Dzianis Dzikun, Aleh Malchanau and Dzmitry Ravich. Foto fra Viasna, som forsvarer menneskerettigheder i Belarus

 

Politiets efterforskere har fremsendt materiale om de tre første sager – mod Dzmitry Ravich,

Dzianis Dzikun og Aleh Malchanau fra Svetlagorsk – til anklagerne.

 

Statsadvokaten hævder, at de kan stå til dødsstraf, selv om advokater siger, at der ikke er basis for det i den belarussiske lovgivning.

 

Lørdag den 23. juli vil belarussere protestere ved deres lands ambassade i London for at støtte de tre fra Svetlagorsk og otte andre, som er anklaget for terrorisme.

 

Ravich, Dzikun og Malchanau blev tilbageholdt i Svetlagorsk den 4. marts i år – en uge efter den totale russiske invasion af Ukraine – sammen med Alisa Malchanau, Aleh’s datter, og Natalia Ravich, Dzmitry’s kone, som [begge] blev løsladt få dage senere.

 

Dzianis Dzikuns bror, Dmitry, sagde i et interview i sidste måned, at Dzianis havde ønsket “at hjælpe Ukraine på én eller anden måde.” Tre mennesker var blevet arresteret fortalte han, og:

 

”Så vidt jeg forstår, vidste folk [på det tidspunkt] at alt russisk materiel var på vej mod det nordlige Ukraine gennem Hviderusland. Og til det brugte de jernbanen. De ville hjælpe Ukraine på én eller anden måde – standse våbnene, for at sikre, at de ikke kunne komme længere.

 

Der er 11 personer i sagen om “jernbanepartisanerne” og nu skal de tre første for retten. For mig at se er disse tre mennesker helte. De sad ikke derhjemme som en “lænestolsbrigade.” I det mindste forsøgte de at gøre noget.”

 

Dmitry sagde, at Dzianis, som er i et arresthus i Gomel, havde haft mulighed for at sende og modtage breve og havde fået besøg af sin partner og sin søster.

 

Lige efter hans anholdelse i marts var det meget anderledes. Dzianis blev gennemtævet og blev tvunget til at optage en såkaldt tilståelse på video – en af de hviderussiske sikkerhedsstyrkers standardteknikker. Dmitry sagde:

 

”På den såkaldte tilståelsesvideo er det klart, at min brors ansigt var slået ind. Et sort øje, hævelser på hans hage. Dagen før han blev arresteret, talte vi sammen [online] om aftenen. Jeg så, hvordan han så ud – ikke så meget som en skramme. Han følte sig godt tilpas. [Men efter anholdelsen] haltede han. Der var andre, der så ham. Han holdt sig i siden, hans ansigt var forslået.”

 

Sagen imod Ravich, Dzikun og Malchanau angår en ildspåsættelse på et relæskab til jernbanen. Det er angiveligt den mest almindelige form for tog-sabotage: Det ødelægger de automatiske signalsystemer, forstyrrer køreplanerne og tvinger togene ned i en fart på omkring 15-20 km/t.

 

Trioen fra Svetlagorsk er blevet anklaget for: deltagelse i en ekstremistisk organisation; terrorisme; overlagt skade mod transportsystemet, der har ført til væsentlig skade og livsfare; samt landsforræderi.

 

Undersøgelseskomitéen har sagt, at trioen kunne stå til dødsstraf. Men Zerkalo, et uafhængigt nyhedsmedie, har bragt en juridisk vurdering om, at dødsstraffen for terrorisme-forbrydelser, som blev indført den 29. maj i år, ikke kan tildeles med tilbagevirkende kraft.

 

Selvfølgelig er der ingen grund til at tro, at Alyaksandr Lukashenkas regime vil respektere sine egne love, så de anklagede fra Svetlagorsk er truet på livet.

 

Den 21. april anerkendte en sammenslutning af seks menneskerettigheds-organisationer de tre fra Svetlagorsk og otte andre “jernbanepartisaner” som politiske fanger.

 

Et overblik over “jernbanepartisanernes” bevægelse lavet af Belarus Digest har anslået, at der var mere end 80 aktioner i de første to måneder af Ruslands invasion i Ukraine

 

“Hændelser i det her omfang har man ikke set siden Anden Verdenskrig”, skrev Lizaveta Kasmach i den reportage. Blandt de arresterede er adskillige jernbanearbejdere, og i den sidste uge af marts rapporterede uafhængige kanaler på netmediet Telegram, at mere end 40 af dem var blandt de arresterede.

 

Myndighederne tiltalte de tilbageholdte for højforræderi, spionage og terrorisme. Den 30. marts postede Telegram-kanaler tilknyttet sikkerhedsstyrkerne mere end 36 “tilståelses”-videoer med de anholdte jernbanearbejdere.

 

Disse indsattes skæbne er ukendt for de hviderussiske aktivister, som jeg har været i kontakt med. De er ikke på menneskerettigheds-organisationernes liste, men det betyder ikke, at de er i sikkerhed. Der er så mange indsatte, at aktivisterne kæmper for at holde styr på dem. Og folk kommer kun på listen efter meget stramme kriterier.

 

I april rapporterede den hviderussiske oppositionspolitiker, Franak Viačorka, at der var “masser” af små aktioner, f.eks. af togførere, der nægtede at fragte udstyr.

 

Et decentralt netværk af Bypol (tidligere officerer i sikkerhedstjenesten, der nu er i eksil), jernbanearbejdernes fællesskab (organiseret på Telegram) og Cyber Partisanerne (hviderussiske it-professionelle, der nu er i eksil), har hjulpet med at facilitere aktioner mod de russiske militærtransporter, har Washington Post rapporteret.

 

“Jernbanepartisanernes” aktioner indikerer en gennemgående utilfredshed med det belarussiske regimes støtte til Ruslands krig mod Ukraine. Som svar har myndighederne langet ud med fornyet undertrykkelse af fagforeningsfolk, journalister og andre modstandere.

 

Hvideruslands Højesteret beordrede i sidste uge (12. juli) opløsning af Hvideruslands Uafhængige Fagforbund, som i tredive år har spillet en ledende rolle i kampen for faglige rettigheder.

 

“Fagforbundets aktiviteter har altid handlet om at øge arbejdernes lønninger, sikkerhed på arbejdspladsen samt fair og værdige relationer mellem folk på arbejdspladsen”, udtalte deres organisatorer forud for beslutningen.

 

”Siden 1991 har medlemmer af vores fagforbund i deres primære fagforeninger i Mozyr, Novopolotsk, Soligorsk, Grodno, Bobruisk, Minsk, Mogilev og Vitebsk, uafhængigt forsvaret deres juridiske ret ved at indgå kollektive aftaler.

 

Fagforbundets formand Maksim Poznyakov blev arresteret i maj i Novopolotsk. En uge før var han blevet valgt til formand for den Belarussiske Kongres af Demokratiske Fagforeninger – for at tage pladsen efter Aleksandr Yaroshuk og hans stedfortræder, Sergei Antusevich, som også var blevet arresteret.

 

I denne måned fik journalisten Katsiaryna Andreyeva en dom på otte år for landsforræderi oveni hendes to-års fængselsstraf for at deltage i protesterne i 2020. Danuta Perednia, som er student blev dømt til 6½ år for at genudsende en erklæring mod krigen.

 

Menneskerettighedsorganisationer siger nu, at der er mere end 1200 politiske fanger i Hviderusland – selvom det totale antal tilbageholdte i forbindelse med protestaktiviteter (som f.eks. jernbanearbejderne nævnt ovenfor) er langt højere.

 

Jernbanearbejdernes støtte til antikrigsbevægelsen i år følger efter deres aktive deltagelse i den protestbølge, som rullede over Hviderusland i 2020.

 

Disse initiativer førte også til afskedigelser, anholdelser og fængslinger, som er dokumenteret sammen med information om “jernbanepartisanerne” i en rapport fra Our House, en civilsamfundsbaseret kampagnegruppe.

 

Sidste år i september kom tre jernbanearbejdere – Sjarhei Dzjuba, Maksim Sakovicz and Hanna Ablab – med i puljen som del af en “forrædderi”-sag imod Rabochy Rukh, en gruppe til forsvar for faglige rettigheder.

 

24. juli 2022

Oversat og forkortet fra People and Nature af Bodil Olsen

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com