Udsigten til en S-ledet regering i Portugal var et hovedpunkt på Venstreblokkens kongres, efter en periode med gigantiske sociale protester.

af Dick Nichols

Et spøgelse hjemsøger Portugal. Et græsk spøgelse – SYRIZA, det store venstreorienterede parti i Grækenland. Alle kræfter i det neoliberale Europa anført af den tyske kansler Angela Merkel, har indgået en uhellig alliance for at fordrive dette spøgelse.

Ledsaget af repræsentanter fra den tyske storkapital, løb Merkel spidsrod blandt demonstranter i Lissabon i seks timer den 12. november. Hun lykønskede den portugisiske premierminister Pedro Passos Coelho for hans ”mod” til at gennemføre nedskæringer (en ”succeshistorie”), og hun opfordrede landets mest upopulære politiske leder til at holde fast i den udstukne kurs.

To dage tidligere havde en Portugals mest respekterede politikere, den netop fratrådte koordinator for Venstreblokken, Francisco Louçã, fortalt partiets ottende nationale kongres, at ”vi kæmper ubønhørligt for Passos Coelhos fratræden”.

Louçã sagde: ”Folket kan ikke holde til ødelæggelserne, arbejdsløsheden, forarmelsen, den økonomiske nedbrydning”

Som et resultat af den politik, der er blevet påtvunget den fra EU, den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond (den såkaldet trojka), som en betingelse for ”redningspakken” på 78 mia. euro, har nedskæringerne reduceret den portugisiske økonomi med 3,3 procent i år frem til september.

Officielt er arbejdsløsheden steget fra 12,4 til 15,8 procent, og ungdomsarbejdsløsheden fra 30 til 39 procent. Unge mennesker strømmer ud af landet på jagt efter arbejde, og et stadig større antal mennesker i Portugal sulter.

For Louçã er alternativet til denne katastrofe en venstrefløjsregering ”en regering af de sociale bevægelser, der strømmer gennem republikkens årer” Det var en hentydning til den igangværende protestbølge, der nåede nye højder ved en demonstration over hele Portugal med en million deltagere den 15. september (se artikel i SI), og som blev fulgt op af en enorm faglig protest den 29. september.

 

Regering i krise
Alligevel ser en venstrefløjsregering ud til at være en ”pie in the sky”(”you get pie in the sky when you die” – et citat fra syndikalisten og fagforeningsorganisatoren Joe Hill, o.a.), især når Venstreblokken kun står til 7 procent i den seneste meningsmåling. Selv med støtte fra den Demokratiske Enhedskoalition (CDU) ledet af Portugals Kommunistparti (PCP) vil de kræfter, der agiterer for en venstrefløjsregering, kun nå op på 17 procent.

Det skal ses i forhold til de 34,2 procent, der stadig står bag partierne i regeringskoalitionen: det Socialdemokratiske Parti (PSD) med 26,3 procent og det Demokratiske og Sociale Centrum-Folkeparti (CDS-PP) med 7,9 procent.

Hvis man desuden medregner det Socialistiske Parti (PS), som i øjeblikket fører meningsmålingerne med 32,1 procent, så er opbakningen til de fem hovedkræfter på den portugisiske politiske scene stadig ikke er ændret nævneværdigt, på trods af en social nød uden fortilfælde.

Men følelsen af, at regeringen er på vej væk, stiger dag for dag. Lederen af Venstreblokkens parlamentsgruppe Luis Fazenda sagde til kongressen: ”Vinden er ved at vende, regeringen med Pasos Coelho og Paolo Portas (leder af CDS-PP og udenrigsminister) er færdig”.

Fazenda sagde: ”Nu er det sandhedens time, tiden er kommet til at finde den rigtige politiske løsning.”

Regeringens egen taktik afspejler denne følelse af, at vi står ved et vendepunkt. Mens kongressen foregik, sagde Carlos Abreu Amorim, næstformand i PDS’ parlamentsgruppe: ”Vi har brug for at vide, om Antonio Jose Seguro (leder af PS) foretrækker at alliere sig med og, i sidste ende, binde sig til et ekstremistisk parti uden løsninger for Portugal (Venstreblokken), eller om han foretrækker at lave en aftale med flertallet om en ny dagsorden. Det er ikke tidspunktet til at tøve eller komme med måske’er”.

 

PS’ balancegang
Men for PS er det netop gennem tøven og måske’er, kombineret med en larmende populisme mod regeringen, at det er muligt at holde sammen på sine støtter.

Deres strategi kombinerer forsøget på at skræmme trojkaen – ”I vil få græske tilstande, hvis I ikke laver om på aftalerne om tilbagebetaling af Portugals gæld” – med en ”alternativ plan”, hvor de europæiske finansinstitutioner bliver bedt om at øge kreditterne til små og mellemstore virksomheder.

I øjeblikket er partiet forskånet for at lide sammen skæbne som sit søsterparti i Grækenland (hvor det socialdemokratiske PASOK ligger på 5,5 procent i seneste måling) og Spanien (på 23,9 procent) ved at være i opposition, og i kraft af den følelse, der stadig er udbredt, at trojkaens ”redningsplan” var uundgåelig.

Et andet faktum, der hjælper på opbakningen til PS, er at der stadig kun er et begrænset samarbejde mellem kræfterne til venstre for PS: Venstreblokken og PCP.

Selv om de gik sammen om at stille et fælles mistillidsvotum til regeringen først i oktober, er der ingen planer om nogen form for højere enhed for øjeblikket. Trods det faktum, at PCP’s fem punkter for en venstreorienteret regering, der bryder med trojkaens indgreb, ligger tæt på Venstreblokkens forslag.

 

En vanskelig vej til enhed
Hvordan man kunne bryde ud af dette dødvande var hovedtemaet på Venstreblokkens kongres, hvor to forslag var stillet op over for hinanden. Forslag A (”Venstrefløjen mod gælden”) og forslag B (”For et kæmpende socialistisk svar”).

Forslag A forklarede, at en venstrefløjsregering måtte 1) annullere den illegitime offentlige gæld og genforhandle resten, 2) genoprette løn og velfærdsydelser, 3) nationalisere de banker, der modtager offentlige subsidier, rulle privatiseringerne tilbage og styrke de offentlige investeringer for at få fuld beskæftigelse, og 4) indføre et skattesystem, der bygger på at bekæmpe svindel og flytte skattebyrden over på kapitalen.

Forslag B er enige i, at ”en ny venstrefløjsregering skal forkaste og omgøre trojkaens politik, håndfast forsvare velfærdsstaten og arbejde hen mod en gen-nationalisering af den basale offentlige service og strategiske industrier”, men havde ikke nogen særlig holdning til genforhandling af gælden som en forudsætning for en regeringsalliance til venstre.

Debatten fokuserede på, hvad en venstrefløjsregering præcist ville være, hvor meget man skulle gå på kompromis for at nå dertil, og hvordan man kunne øge Venstreblokkens indflydelse inden for den bredere venstrefløj.

”Hvis vi bare havde 20 procent som SYRIZA fik i de seneste målinger i Grækenland”, klagede Joao Madeira, talsmand for forslag B. Han opfordrede til ”mindre taktik og mere dristighed” i Venstreblokkens forhold til PS og PCP. Men hvad det ville betyde i praksis var uklart. Madeira sagde også, at Venstreblokkens fremgang havde været langsom, og at partiet måtte handle mindre som en parlamentarisk kraft og ”mere som de sociale og politiske aktivister vi er”, især på det lokale niveau.

Daniel Oliveira, en anden fortaler for forslag B, tidligere medlem af landsledelsen og velkendt journalist i Portugal, kritiserede grundlaget for en venstreorienteret regering for at være for uklart (”en fint udtryk på en plakat eller for en sindstilstand”) Oliveira tilføjede: ”I de kommende år vil der ikke blive nogen venstrefløjsregering uden PS”

 

Det sociale flertal
Fortalerne for forslag A svarede på forskellig måde. Den mangeårige leder og historiker Fernando Rosas sagde under stormende bifald, at ”den politiske situation vil ændre sig meget de kommende måneder, og der kommer en venstrefløjsregering, hvad enten PS-ledelsen ønsker det eller ej”. Den tiltrædende nationale koordinator Joao Semedo forkastede – samtidig med at han accepterede, at PS-lejren er meget mere end partiets ledere og parlamentsgruppen – en alliancepolitik med et PS, der ”har den ene fod i trojka-memorandummet og den anden hos oppositionen”.

Semendo sagde: ”Venstreblokken vil gøre sit for at skabe et samarbejde uden sekterisme eller krav om hegemoni, men andre må også bidrage”.

Venstreblokkens forslag til en venstreorienteret regering, bygger på det grundlag, som Semedo kalder ”det nye sociale flertal”. Det forudsætter, at en voksende social mobilisering vil stille PS overfor valget mellem at dreje til venstre eller at miste store dele af sit sociale grundlag, på samme måde som det socialdemokratiske PASOK i Grækenland.

Dette pres kan ses i 17 PS-MF’eres beslutning om at støtte det succesfulde Venstreblok-initiativ om en appel til Forfatningsdomstolen mod regeringens beslutning om at skære i Julebonussen til offentlige ansatte og pensionister.

Ved debattens afslutning vandt forslag A med 80 procent af stemmerne, mens forslag B fik 17 procent. I valget til den 80 personer store Hovedbestyrelse fik forslag A 61 pladser og forslag B 19. Ændringsforslag til partivedtægterne, fremsat af forslag B, faldt med en ret snæver margin.

 

En venstrefløjsregerings indflydelse

Hvis en venstrefløjsregering kom til magten i Portugal, hvad kunne den så i virkeligheden opnå overfor magthaverne i det neoliberale Europa? Det vil være afhængigt af, hvilken solidaritet den kan få fra arbejdende mennesker i andre europæiske lande.

Venstreblokken er ganske klar over dette, og lægger speciel stor vægt på den europæiske dimension. Kongressen åbnede med et imponerende mangesproget internationalt møde med indlæg fra ledere af europæiske venstrefløjspartier, blandt andet SYRIZA-lederen Alex Tsipras (via video), den franske Venstrefrontsleder Jean-Luc Melenchon, den nationale koordinator fra Spaniens Forenede Venstre, Cayo Lara, og medlem af EU-Parlamentet Gabriele Zimmer fra Die Linke i Tyskland.

Alle talerne nøjedes ikke med at fordømme det kriminelle i nedskæringerne, men lagde også vægt på at trække alternativerne op. Men vigtigst: Mødet viste, at der allerede eksisterer kimen til et andet Europa, der bygger på solidaritet, social retfærdighed og lighed mellem nationer.

Den virkelighed var også en støtte for den nyvalgte nationale koordinator Catarina Martins, da hun i sin afslutningstale til kongressen sagde: ”Vi vil fyre denne regering, fordi det er en regering, hvis program går ud på at gøre landet fattig. Den fortjener at blive fyret. Det er en æreløs regering”

Dick Nichols er Europa-korrespondent bosat i Barcelona for Green Left Weekly (Australien. Oversat fra engelsk af Martin Mørch. En længere version af denne artikel kan læses på http://links.org.au/node/3112

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com