”Snakken var, om vi sku ha antomkraft eller hva, å det ment vi intj dar ku vær tvyvl om, at vi ska. Men værke ska leej på Sjællaj, hår vi tentj heller Fyn hæen i dæ øeste øej. For å ha æ ve åes, nej, det vil vi godt nok intj. For det vil osse båer kom te å lej i væej.” *)

af SAPs Forretningsudvalg

31.
maj
2021
Forbered udskrift | Email Send via email |
Læsetid: 5 minutter

Mange i den ældre generation er i anledning af diskussionen om placeringen af udrejsecentre for udvisningsdømte kommet til at tænke på Niels Hausgaards vittige sang fra 1979, ”Hilsen fra os”, om Vendelboernes holdning til a-kraftværker, som ovenstående citat stammer fra. Og med god grund, for problemstillingen er helt den samme:

 

Mange mennesker og et stort flertal af folketingspolitikerne er overbeviste om, at udvisningsdømte, der i praksis ikke kan sendes ud af landet, skal udelukkes fra det almindelige liv i samfundet, herunder alle muligheder for arbejde og uddannelse, og henvises til – i årevis – at leve et indholdstomt liv stort set uden penge i et såkaldt ”udrejsecenter”.

 

Til gengæld er der ingen, der vil have et sådant ”udrejsecenter” liggende i nærheden af deres egen – eller deres vælgeres – bopæl.

 

Og disse modstridende interesser giver jo nogle problemer…

 

Løsningen er enkel
Løsningen er enkel – nemlig helt den samme, som blev resultatet med a-kraften: Drop det! Ikke fordi et udrejsecenter på nogen måde udgør en fare på samme måde som et a-kraftværk, men af mange andre gode grunde:

 

For det første er der noget fundamentalt uretfærdigt i hele ideen om, at nogle mennesker skal have en ekstra-straf i form af udvisning, ud over den straf, alle andre får for den samme forbrydelse. Ofte er der endda tale om, at det er personer med anden etnisk herkomst, der har levet en betydelig del af eller endda hele deres liv i Danmark.

 

Som Pernille Skipper fra Enhedslisten så udmærket har formuleret det: ”Det gælder for alle mennesker, der begår kriminalitet, at man får en straf, og når man har afsonet den, får man en chance til. Men disse mennesker får ikke en chance til. De sidder i et juridisk ingenmandsland.”
Når disse personer ustandseligt omtales som ”kriminelle”, er det altså ikke rigtigt. Der er tale om tidligere kriminelle, som har udstået deres straf. Hvis de har begået ny kriminalitet, er de blevet straffet for denne i det almindelige fængselsvæsen.

 

For det andet er der tale om personer, som Flygtningenævnet har vurderet, vil risikere forfølgelse eller dødsstraf i deres hjemland. I langt de fleste tilfælde er denne situation helt uden udsigt til at ændre sig. Det betyder, at der i praksis er tale om en livstidsdom – til at leve som en slags ”fredløs” i Danmark. Og at der er tale om en situation, som de pågældende ikke har nogen mulighed for at komme ud af – bortset fra at gå under jorden i Danmark eller måske rejse illegalt til et tredje land og prøve lykken der (også uden lovligt ophold). Dog har en højesteretsdom sat en stopper for, at man kan tvinges til at bo i et udrejsecenter i mere end fire år. Herefter har man stadig ingen andre muligheder, ingen ret til at arbejde eller uddannelse, ingen forsørgelse og fortsat hyppig ”meldepligt” – men dog mulighed for at opholde sig hos f.eks. familie eller andre, der vil tilbyde sig.

 

For det tredje er denne måde at behandle tidligere straffede på den sikre vej til at skubbe dem tilbage på det kriminelle spor. Hvis de medvirker positivt til deres udsendelse kan de få lige godt 400 kr. til ”fornødenheder” hver 14. dag ud over kost og logi – mindre end 30 kr./dag. Det rækker jo ikke langt, hvis man f.eks. bare ryger… Og en del af dem, der er udvisningsdømte for kriminalitet, har et stofmisbrug, som de ikke tilbydes behandling for. Hvis man ikke selv medvirker til sin udsendelse, får man ikke en krone.

 

Kombineret med den fuldstændige mangel på udsigt til arbejde, livsindhold eller en fremtid i det hele taget, er der for de udvisningsdømte absolut alle incitamenter til at ende i en eller anden form for kriminalitet. Der er så at sige tale om en velplanlagt ”anti-resocialisering”. Det er ikke underligt, hvis der er lidt flere butikstyverier i nærheden af et sådant center. Det ville være særdeles underligt, hvis der ikke var det.

 

Umenneskelig kynisme
Det er egentlig indlysende, at denne anti-resocialisering og livstidsstraf – for ikke at vende tilbage til et land, som man har Flygtningenævnets ord for ikke at kunne vende tilbage til – er fuldstændig meningsløs. Det eneste ”positive”, dette realistisk kan udvirke, er at en betydelig del af personerne stikker af til nabolandene, Tyskland eller Sverige, som man forholdsvis let kan komme til uden papirer… Altså ren problem-eksport. Derimod er der absolut ingen muligheder for en resocialisering og en ”happy end” i dansk regi.

 

Derfor kan meningen med galskaben kun være symbolpolitisk:

 

”Se, hvilken umenneskelig kynisme, den danske regering er i stand til at udvise, når bare det handler om mennesker med anden etnisk baggrund!”

 

Eller måske: ”Bare rolig, der er absolut ingen forskel overhovedet på udlændingepolitikken for en SD-regering hhv. en borgerlig regering.”

 

Tak, det har vi så allerede set – så rigeligt, mange gange før. Endda også i forhold til mennesker, der aldrig har været i nærheden af at begå noget kriminelt. Endda i forhold til uskyldige børn. Ingen kan længere være i tvivl, hverken her i landet eller i andre lande: Det er helt unødvendigt at demonstrere mere meningsløs umenneskelighed.

 

Så hvorfor skal diverse udkantsområder besværes med det?

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 30. maj 2021

*) Oversættelse til rigsdansk:
Snakken gik, om vi skulle have atomkraft eller hvad,
og det mente vi ikke, der ku’ være tvivl om, at vi skal.
Men værket skal ligge på Sjælland, har vi tænkt,
eller Fyn, henne i den østlige ende.
For her ovre ved os – nej, det vil vi godt nok ikke.
For det vil også bare komme til at ligge i vejen.

single.php

Artiklen er udskrevet fra Socialistisk Information (www.socinf.dk)

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com