Valgsystemet giver hver vælger to stemmer: en direkte stemme til en lokal kandidat og en anden stemme til en partiliste. Partiernes spærregrænse er på 5 procent.

Udtalelsen kritiserer Friedrich Merz (kanslerkandidat for CDU, o.a.) og CDU/FDP (det konservative Kristelig-Demokratiske Union og det liberale Frie Tyske Parti, o.a.) for at ville samarbejde med den yderste højrefløj, når de finder det politisk opportunt. De Grønne og SPD (det tyske socialdemokrati) beskyldes også for højredrejning og at undlade at kritisere CDU/CSU’s overtagelse af AfD’s politik (AfD – Alternative für Deutschland, den yderste højrefløj).

Appellen fordømmer BSW (Sahra Wagenknechts parti) for nationalistisk retorik og at lægge sig på linje med højrefløjen vendt mod de fattige, folk på overførselsindkomster og migranter. Selv om de er kritiske over for Die Linkes kompromiser, hævder underskriverne, at det fortsat er det eneste parti i parlamentet, der står for social retfærdighed, menneskerettigheder og internationalisme sideløbende med en grøn dagsorden. Hvis de ikke bliver repræsenteret i Forbundsdagen, vil der ikke være noget venstreorienteret pres på SPD og De Grønne, og heller ikke et rødt-rødt-grønt alternativ til en konservativ Merz-ledet regering.

Erklæringen advarer om, at hvis Die Linke skulle miste sin plads i parlamentet, ville det skade det venstreorienterede civilsamfund, da mange projekter finansieret af Rosa Luxemburg Fonden ville lukke, især i det østlige Tyskland. Underskriverne opfordrer venstreorienterede vælgere til at støtte Die Linke for at sikre, at de kommer over spærregrænsen på 5 procent og bevarer deres repræsentation i Forbundsdagen.

Udtalelsen lyder:

Lobbyist for storkapitalen, Friedrich Merz, har vist, at opretholdelsen af ​​den såkaldte såkaldte brandmur mod fascismen blot er et spørgsmål om politisk nytteværdi for ham selv såvel som for det overvældende flertal af CDU- og FDP-parlamentsmedlemmer. Gennem deres stemmafgivning den 29. og 31. januar har de gjort det klart, at de er villige til at samarbejde med fascister, når det er nødvendigt. Ikke desto mindre tilbyder ledere af De Grønne og SPD allerede sig selv som juniorpartnere i en Merz-ledet regering. Det sker, efter at de selv har taget et markant ryk til højre og afholdt sig fra enhver kritik af, at CDU/CSU åbent har indtaget mange af AfDs politiske holdninger. Det er allerede klart, at en koalition med Merz-Söder Unionen kun vil være mulig, hvis venstre-grønne og venstre-socialdemokratiske krav udhules yderligere til fordel for det reaktionære unionsprogram. [Markus Söder er formand for CSU, søsterparti til CDU i Bayern, o.a.]

Som en del af den højreorienterede offensiv engagerer BSW sig i nationalistisk agitation sammen med højrefløjen, rettet mod de fattige, modtagere af overførselsindkomster og migranter i den tyske konkurrenceevnes navn. Deres samarbejde med AfD ved afstemningen i Forbundsdagen den 31. januar gør Wagenknechts parti uspiseligt for antifascister.

Lige så kritiske som vi er over for Die Linje af forskellige årsager – ikke mindst for dets utålelige vilje til at gå på kompromis, når det kommer til regeringsdeltagelse – og lige så meget som vi sætter spørgsmålstegn ved dele af deres politiske program, som veksler mellem frigørelsesprincipper og formalistiske kompromiser, er det det eneste parti i Forbundsdagen, der står for social retfærdighed, menneskerettigheder og internationalisme i sammenhæng med en grøn fornyelse af vores økonomiske livsgrundlag. Hvis de ikke længere er repræsenteret i Forbundsdagen og dermed i den offentlige debat, vil der ikke være noget parlamentarisk pres fra venstrefløjen på SPD og De Grønne, og heller ikke nogen støtte til venstreorienterede kræfter i disse partier. I en overskuelig fremtid ville der så heller ikke være noget rødt-rødt-grønt parlamentarisk alternativ til en reaktionær Merz-regering, uanset om den var flankeret af grønne, lyserøde eller endda blå elementer.

Fraværet af Die Linke i Forbundsdagen ville være særligt smertefuldt for den venstrefløjsbevægelse der kæmper for sociale rettigheder og for det demokratiske, feministiske og antifascistiske civilsamfund, da mange projekter i det antifascistiske og demokratiske civilsamfund ikke længere ville modtage støtte fra Rosa Luxemburg Fonden. I betragtning af AfD’s styrke i kommuner og delstater ville dette føre til en dramatisk forringelse af arbejdsvilkårene i en række venstredrejede initiativer, især i det østlige Tyskland.

Vi, undertegnede fra venstrefløjen, appellerer derfor til venstregrønne, venstreorienterede socialdemokrater, fagforeningsfolk, kolleger og venner fra forskellige arbejdspladser og sociale bevægelser om at stemme på Die Linke den 23. februar 2025. Lad os arbejde sammen for at sikre, at det eneste tilbageværende valgbare venstrefløjsparti kommer over spærregrænsen på 5 procent i Forbundsdagen!

Berlin, 12. februar 2025

SI-Note: Ifølge meningsmålinger fra januar-februar går Die Linke frem og ligger 1-2 points over spærregræsen på 5 procent.

Appellen er oversat fra europe-solidaire af Rasmus Keis Neerbek

Appellen er underskrevet af:

Thilo Broschell, Teilhabe e.V.

Rolf Euler, Recklinghausen, lokalaktiv samt ved aviserne Amos and SoZ

Hinrich Garms, socialrådgiver, Offenbach/Main

Bernd Gehrke, Arbeitskreis Geschichte sozialer Bewegungen Ost-West

Paul Geigerzähler, musiker, Berlin

Sarah Graber, editor, Sozial.Geschichte Online

Ralf Hoffrogge, aktiv i den tyske boligbevægelse og med “Deutsche Wohnen & Co enteignen”

Renate Hürtgen, Arbeitskreis Geschichte sozialer Bewegungen Ost-West

Kirsten Huckenbeck, redaktionen ved express, ver.di, Frankfurt University of Applied Sciences

Anton Kobel, Heidelberg, redaktionen på express, tidligere fagforeningssekretær

Christiane Mende, editor, Sozial.Geschichte Online

Elfriede Müller, jour fixe initiative Berlin

Wolfgang Musigmann, Bevægelsen for borgerløn, Erfurt

Dr Britta Rabe, Køln, Komiteen for basale rettigheder og demokrati e.V.

Elske Rosenfeld, district*schule ohne zentrum

Anne Seeck, Teilhabe e.V.

Anna Stiede, kunstnerkollektivet Panzerkreuzer Rotkäppchen, #Meckerchor

Sonja Tesch, Havnegruppen Hamburg

Elisabeth Voß, netværk for en solidarisk økonomi

Veronika Wagner, Bedstemødre mod højrefløjen, Türingen

Michèle Winkler, Køln, Komiteen for basale rettigheder og demokrati e.V.

Gerald Wolf, kabaretkunstner, Arbeitskreis Geschichte sozialer Bewegungen Ost-West