Hospitalsstrejke i Berlin, 9. september 2021. Foto: Facebook – @Berlinerkrankenhausbewegung

Valget i Tyskland, der finder sted 26. september, afgør, hvem der skal udgøre den næste regering, og dermed også, hvem der skal være den nye kansler. En ’ny æra’ efter 16 år med Angela Merkels ubestridte lederskab. Der er dog mange, der ikke er særligt interesserede i, hvad der foregår i valgkampen. Det er lidt usædvanligt for Tysklands vedkommende, men andre begivenheder har overskygget, hvad der foregår i valgkampen, især en stor strejke blandt jernbanearbejderne og arbejdskampe på hospitalerne.

Annalena Baerbock, De Grønnes kandidat, førte i meningsmålingerne i marts, bakket op af de dele af erhvervslivet, der orienterer sig imod den grønne omstilling (og de subsidier, der følger med). Seks måneder senere røg De Grønne ned på tredjepladsen efter afsløringen af, at hun havde pyntet på sit CV og blev anklaget for plagiat. De gjorde sig selv til grin, da de som følge af en procedurefejl ikke kom på stemmesedlen i Hessen. End ikke oversvømmelserne i juli, der på den mest grusomme måde bragte konsekvenserne af klimaforandringerne i forgrunden, kunne give dem momentum tilbage.

En anden af de tre ’store’ kandidater kom i modvind som en følge af denne katastrofe: Armin Laschet, der var udpeget som Merkels efterfølger af det konservative CDU og ministerpræsident i Nordrhein-Westphalen, et af de mest berørte områder. Hans lederskab blev kritiseret i vide kredse, og han blev filmet, mens han lo og havde travlt med sin mobil ved en mindehøjtidelighed for ofrene. Så nu er det Olaf Scholz fra SPD, der fører. Hans største succes som Merkels vicekansler har været at holde sig fri af at begå den slags brølere.

Når stemmerne er talt op, skal man nok igen til at lege legen med de flerfarvede koalitioner: en ny ’stor koalitions’-regering (SPD/CDU?) Eller ’rød-rød-grøn’ (venstrefløjen, SPD og De Grønne)? Eller grøn-sort (De Grønne/CDU)? Eller en rød-gul-grøn ’trafiklys’-koalition (De Grønne, SPD, det liberale FDP)? Der er rigeligt med spådomme, og alle farverne er i spil på trods valgkampens triste gråhed.

En mere farverig ’valgkamp’ ude i samfundet

Der er heldigvis også mere oplivende nyheder! Siden juli har talrige strejker lammet den tyske togtrafik. Midt imellem stridigheder mellem de forskellige fagforbund og en splittelse, der åbner op for, at de overbyder hinanden, har mindretalsforbundet GDL (Gewerkschaft Deutscher Lokomotivführer) to gange opfordret til 2-dages-strejker og derefter 6 dage, med stor opbakning.

De krav, som ledelsen af forbundet har stillet, er beskedne: en corona-bonus, der oven i købet er nedjusteret, og lønstigninger, der dårligt nok kompenserer for inflationen. Men de strejkendes sejrsvilje er meget stærk. De kæmper først og fremmest for bedre arbejdsforhold og deres supplerende pension. Mens de har arbejdet under pandemien, så har Deutsches Bahn ikke planlagt noget for dem… samtidig med, at deres direktører er blevet rundhåndet belønnet! Det er overvejende sandsynligt, at der i de kommende dage bliver varslet nye strejker.

Samtidig med det har der været mange spontane demonstrationer blandt pleje- og omsorgsansatte i Berlin med krav om fastansættelser og en kollektiv overenskomst, der er fælles for alle. En strejke, der blev forbudt af domstolene, men en opfordring til en ubegrænset strejke er blevet fremsat inden for de seneste dage af de ansatte på de to største hospitaler (Vivantes og Charité). Og torsdag, den 10. september, var der en éndages-strejke blandt butiksansatte, samt mobiliseringer mod stigende huslejer i Berlin og store demonstrationer imod en ny sikkerhedslov i Ruhr-området.

Formanden for GDL, der selv er medlem af CDU, antyder, at det kan blive nødvendigt at stemme grønt for at udvikle jernbanerne… men vi regner nu ikke med, at der kommer en ’frelser fra det høje’, lige meget hvem det bliver. Og af gode grunde: i Berlin har en regeringskoalition, bestående af socialdemokrater, økologer og den såkaldt radikale venstrefløj, forbudt strejker blandt hospitalsansatte og er i gang med at afvikle offentlige hospitaler. På et spørgsmål om Marx, nogle måneder før jernbanearbejdernes strejke, svarede Claus Weselsky: ’Det lugter af klassekamp, det bruger vi ikke her’. Men det ser det nu ud til, at vi gør…

20. september 2021.

Dima Rüger er en tysk venstrefløjsaktivist.

Oversat fra International Viewpoint af Niels Ovregaard Hansen