Boligaktivister i Berlin kræver, at de store boligselskaber bliver eksproprieret. Det sker som reaktion på en nylig dom, der afskaffede lokalregeringens huslejeloft gennem en forhøjelse af indskuddet.

af Thomas McGath, Frederico Fuentes

Med 350.000 underskrifter indsamlet får de ret til at sætte det vidtgående forslag til folkeafstemning i september 2021. I dette interview fortæller Thomas McGath fra Deutsche Wohnen & Co enteignen (Ekproprier Deutsche Wohnen [det største boligselskab i Berlin, o.a.] og Co) om kampagnen.

 

Forklar lige, hvorfor Berlin overhovedet begyndte at introducere et huslejeloft?

 

Tilbage i 2018 signalerede Berlins lokale regering, at den ville være villig til at se på muligheden for et huslejeloft. Det skyldtes pres fra aktivister efter en mislykket folkeafstemning i 2015 om at indføre et huslejeloft.

 

Men det var vores kampagne for ekspropriation – som kom før introduktionen af huslejeloftet – som virkelig gav emnet vind i sejlene. Få måneder efter starten på vores kampagne var huslejeloftet introduceret, i januar 2020.

 

Min vurdering er, at det ikke havde været muligt uden os. Det kom som et svar på eller i hvert fald som et forsøg på at pacificere dem, der stillede krav om ekspropriation.

 

Hvad medførte huslejeloftet?

 

Det betød, at huslejerne blev fastfrosset til 2019-niveauet og ikke kunne forhøjes i 5 år.

 

Der var visse undtagelser fra denne regel, for eksempel kunne man hæve huslejen med en euro pr. kvadratmeter, hvis man moderniserede eller renoverede lejligheden. Der var også mulighed for en lille stigning efter to år, men stigningen måtte ikke være højere end inflationen, som er på omkring 1,2 procent.

 

På den anden side – og jeg synes, det var et af de mere radikale aspekter at huslejestoppet – så nedsatte det huslejerne på grundlag af ejendommens alder og kvaliteten af dens faciliteter, fx om der var centralvarme eller ej.

 

Regeringen satte en øvre grænse på 9,8 euro pr. kvadratmeter, som gradvist blev nedsat, afhængigt af ejendommens alder og tilstand. Det betød for mange lejere massive huslejenedsættelser, i størrelsesordenen 20-30 procent.

 

Det var en meget radikal indgriben i markedsmekanismerne.

 

Virkede huslejeloftet?

 

Berlins huslejeloft var en positiv kontrast til den huslejebremse, der blev introduceret på føderalt niveau i 2016, ifølge hvilken huslejer højst måtte stige med 15 procent hvert tredje år. På dette tidspunkt var Berlin den eneste delstat, der oplevede huslejefald – på omkring 11 procent.

 

Men til sidst blev netop denne føderale huslejebremse brugt af Forfatningsdomstolen til at vælte Berlins huslejeloft. Hovedargumentet i rettens afgørelse var, at Berlin simpelthen ikke havde kompetence som delstat til at gennemføre sådanne tiltag, når nu den føderale regering havde indført restriktioner.

 

Efter min mening, så virker huslejelofter. Diskussionen om, hvorvidt huslejelofter virker eller ej, fokuserer som regel på spørgsmålet om udbud, hvilket slet ikke kommer sagen ved.

 

Argumentet er altid, at huslejelofter fører til, at udbuddet af lejligheder mindskes. Det giver mening, for undersøgelser viser, at folk så bliver boende i den samme lejlighed i længere tid. Men det er en positiv ting, for det betyder, at folk ikke må flytte så meget rundt, at de ikke bliver tvunget ud på grund af stigninger. Et negativt aspekt ved Berlins huslejeloft var, at det friholdt ejendomme bygget efter 2014. Vi så en kæmpe eksplosion i huslejerne i denne del af boligmassen. Mange mennesker, der flyttede til byen, var henvist til disse boliger, da de ikke kunne finde noget andet, når folk nu ikke flyttede ud.

 

På det område må man være lidt mere striks med nye ejendomme og samtidig bygge mere offentligt boligbyggeri, så folk har råd til at flytte hertil.

 

Men det er vigtigt at understrege, at vi altid betragtede huslejeloftet som en nødløsning. Det var begrænset til 5 års varighed og kunne ikke ændre strukturen i det eksisterende marked til fordel for non-profit modeller. Vi siger altid: ”OK, det her er noget, der vil vare i 5 år, men hvad skal der så ske?”

 

For socialdemokraterne, det største parti i den regerende koalition i Berlin, var svaret bare at bygge mere. Men vi sagde, at det ikke var nok.

 

Boligaktivisterne vil hellere lave kampagne for at ekspropriere boligselskaberne end for at få huslejeloftet tilbage. Kan du forklare hvorfor?

 

Det er vigtigt at starte med sammensætningen på boligmarkedet i Tyskland. Andelen af lejere er meget højere i Tyskland end i de fleste andre lande. Selv på føderalt niveau fylder lejerne 60 procent af boligmarkedet. I Berlin er det 85 procent.

 

Det er først og fremmest, fordi der i lang tid var regler og politisk lovgivning, som sikrede, at huslejen var til at betale. Frem til omkring 1988 havde man en non-profit boliglovgivning, som betød, at en vis del af midlerne skulle tilfalde non-profit boligselskaber eller non-profit modeller, som kooperativer og statsejede boliger.

 

Men så fik vi en stor bølge af privatisering og manglende vedligeholdelse af den offentlige boligsektor. Selskaber investerede og opkøbte en stor del af udløbne sociale og offentlige boligenheder, som blev privatiseret i kølvandet på finanskrisen.

 

Disse selskaber trådte ind på boligmarkedet med det ene formål at udleje, da de fandt ud af, at det var meget lettere at tjene penge på denne måde.

 

I Berlin var der intet på plads, der kunne stoppe denne udvikling. Faktisk lettede regeringen det gennem sin privatisering af boliger og lempelse af adgangen for selskaber til at skyde international kapital ind i markedet.

 

Selskabernes funktion som ejendomsinvesteringsfonde har koncentreret en stadig større del af boligerne i deres hænder. De kommer uden om skattebetaling ved at opkøbe selskaber snarere end selve lejlighederne, hvilket betyder, at de ikke er nødt til at betale nogen anskaffelses- eller ejendomsskat.

 

Resultatet har været fremkomsten af kæmpestore boligselskaber. For eksempel har Deutche Wohnen omkring 110.000 lejligheder og Vonovia har omkring 50.000. De planlægger nu at fusionere.

 

Hvordan vil det påvirke boligmarkedet, hvis disse selskaber bliver eksproprieret?

 

Vi foreslår at ekspropriere alle profit-udlejningsvirksomheder med 3000 lejligheder eller mere, og at disse lejligheder skal over på offentlige hænder. Vi foreslår også at oprette en ny institution til at administrere disse lejligheder med indbyggede demokratiske strukturer – fra ejendoms- til kvartersråd og råd, der dækker hele byer – hvor lejerne er i stand til at tage beslutninger i sager som investeringer i lejligheder, der har brug for modernisering, og om prioriteringen af udgifter til praktiske foranstaltninger.

 

Der er for øjeblikket omkring 1,9 millioner boliger i Berlin, hvoraf omkring 340.000 er offentligt ejede og 300.000 er ejet af lejerne. Gennem denne proces vil vi skaffe endnu 250.000 lejligheder over på offentlig ejendom.

 

Dette vil fjerne en stor andel af boligmængden fra markedet og fjerne tilskyndelsen til at spekulere i markedet. Det vil også skubbe huslejen nedad, da private udlejere vil blive tvunget til at konkurrere med flere offentlige boliger.

 

Grundlæggende vil det sætte non-profitmodellen i forreste linje på boligmarkedet.

 

Kan du give os et billede af styrken i støtten for kampagnen?

 

Vi har lige afsluttet anden runde underskriftsindsamlinger og er nået videre til næste niveau, som er afstemningen. Den finder sted samtidig med valget til delstatsregeringerne og Forbundsdagen den 26. september 2021.

 

Jeg tror, vi har fået en kolossal indflydelse, hvad angår den offentlige dialog. Det har været en tophistorie i den tyske presse i en del måneder nu. Alle partier har været nødt til at tage stilling til emnet. På føderalt niveau forsøger en ejendomsindustrigruppe at skaffe midler i størrelsesordenen 1,2 mio. euro imod os, så de er helt bestemt bange for, hvad denne kampagne kan føre til.

 

Vores kampagne slog i Berlin rekorden for, hvor mange underskrifter der nogensinde er indsamlet med krav om en folkeafstemning. Vi indleverede omkring 350.000 underskrifter, hvilket ikke bare viser opbakningen på græsrodsniveau, men også ønsket om grundlæggende ændringer blandt borgerne.

 

Jeg vil også sige, at meningsmålingerne er svunget over i vores favør efter dommen mod huslejeloftet. Vi var vidne til en kæmpe tilgang af underskrifter i den periode, og i dag tilsiger meningsmålingerne, at vi næsten har et flertal af vælgere for vores forslag – omkring 49 procent for sammenlignet med 43 procent imod!

 

30. juli 2021

 

Oversat fra Green Left af Anne Haarløv

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com