content-picture.php

Det er blevet kriminelt at være hjemløs i Danmark. For flere og flere bliver hjemløse. I marts vedtog et flertal i Folketinget loven om zoneforbud, som gør det muligt for politiet at opløse "utryghedsskabende lejre". For hjemløse har loven haft en helt anden virkning. Det er nu farligere at overnatte på gaden.

af Svend Vestergaard Jensen

Nogle får endda forbud mod at opholde sig i hele byer, kommuner eller områder. Politiet har fået beføjelse til at udstede bøder og zoneforbud. Loven blev vedtaget i Folketinget med regeringens, DF´s og Socialdemokratiets stemmer.

 

“Den nye lov er en del af den såkaldte Roma-lov, som man kalder loven fra sommeren 2016, nemlig at politiet kan bryde en lejr op og give bøder,” siger Kim Allan Jensen, formand for SAND i hovedstaden til Socialistisk Information. SAND er de hjemløses landsorganisation.

 

“Politiet er jo slet ikke rustet til at løse det. En aktuel sag med en etnisk dansker, der fik den nye lov at mærke, gav et ramaskrig. Nu går det også ud over hjemløse danskere, tænkte folk. Den såkaldte Roma-lov fra 2016 handlede om, at man ikke må slå lejr. Nu gælder den overalt og for alle, og vinteren er over os. Hvor skal politiet henvise folk. Der er ingen steder”.

 

Fyldte herberger

Antallet af hjemløse er steget med 1600 mennesker de seneste otte år, især blandt unge. Her er den fordoblet. Hver tredje hjemløse i Danmark er under 30 år. Det er en af konsekvenserne af at nedsætte ydelser til unge under 30 år. Sammenlignet med de nordiske lande ligger Danmark her i bund – modsat de andre lande udvikler det sig ovenikøbet den forkerte vej, det vil sige antallet af hjemløse er voksende, viste en undersøgelse for nylig fra Hjem til Alle og Kraka.

 

Det giver et pres på institutioner, hvor hjemløse kan overnatte.

 

Kim Allan Jensen kender til problemet:

 

“Kulden banker på – og det samme gør hjemløse på byens herberger. I SAND har vi i år ringet rundt til herberger og natcafeer i Hovedstadsområdet, og her melder man hus forbi over hele linjen. Der er ingen pladser. Typisk har stederne afvist 2-8 personer de seneste tre døgn. Et enkelt sted er kedelig højdespringer med hele 32 afvisninger på tre døgn!”

 

”Det er selvfølgelig et problem for hjemløse, der ikke kan komme ind i varmen og få adgang til hjælp, men det er også et problem, fordi kommunen faktisk er forpligtet til at stille tilstrækkeligt med pladser til rådighed,” påpeger han.

 

Politiindsats

Projekt Udenfor fandt en septembernat i år 90 mennesker, der overnattede ude – og modsat tidligere sov de fleste alene. Projektet havde hidtil sagt til de hjemløse, at de skulle sove sammen, så de kunne hjælpe hinanden, og at de skulle sove på offentlige steder, hvor der er andre til at hjælpe, hvis noget går galt. Tidligere havde de hjemløse fulgt projektets råd, men det havde ændret sig markant ved seneste nattetælling. De hjemløse, der sov ude denne nat, sov alene. De sov gemt væk i kældre, på legepladser og andre utrygge steder, fortalte gadechefen for projekt Udenfor, Bo Heide-Jochimsen, til bladet Hus Forbi.

 

Der kan være mange årsager til, at hjemløse overnatter på gaden. Ofte er herbergerne overfyldte, men mange føler sig mere trygge på gaden end på herbergerne eller natvarmestuerne, da der her kan være langt mere uro.

 

I interviewet siger Bo Heide-Jochimsen, at han ikke er i tvivl om, at loven om zoneforbud er årsag til den nye adfærd:

 

“De hjemløses bedste strategier for at overleve er blevet kriminaliseret, fordi politikerne har bestemt, at man i stedet for at lave en social indsats, vil lave en politiindsats, der forværrer situationen for nogle af de mest udsatte borgere i Danmark. Lige nu er praksis, at det er den enkelte betjent, der afgør, om der er utryghedsskabende, og det gør mig utryg”.

 

Billige boliger og social indsats

“Gadejuristerne mener, at den aktuelle praksis med zoneforbud og bøder er et brud på menneskerettighederne, mod den frie bevægelsesfrihed,” fortæller Kim Allan Jensen.

 

“Der er nu 400 sager. Den første førte sag er mod en af anden etnisk herkomst end dansk, men EU-borger, som har lov til at være her. Den er nu anket”.

 

Hvad vil SAND gøre?

“I år har vi haft et tema: Mod tabuisering af hjemløse. Mit forslag næste år er – normalisering. 80 procent af de hjemløse er i et flow. Ikke mindst fordi der mangler billige boliger, og der skal flere herbergspladser til. En større social indsats kunne være gennem et efterværn. Det eksisterer, men kun i tre måneder. Det burde forlænges.”

 

Han mener, at der burde være pakke løsning, som også indeholder et førværn. ”Når en hjemløs er kommet ind på et herberg og endnu ikke har sikret sig en bolig, så er opgaven at hjælpe med til netop at skaffe bolig og andet i pågældendes liv. Hele systemet skal omstruktureres for dem, der kommer ind på herberg, for de er dårligere og et længere ophold her, gør dem kun dårligere”.

 

“Billigere boliger er selvfølgelig en løsning, men kan ikke stå alene. Ydelser og social indsats til de unge er forudsætning for at løse deres problemer, da de bagvedliggende problemstillinger ofte er komplekse. Man må skelne mellem de enkelte individer, der er kommet i klemme”.

 

Selv om der er kommet flere hjemløse, ser han også positive tegn:

 

“Demonstrationerne med fakkeloptog i Aarhus og København den 8. november gav mod på den videre kamp for de hjemløse. Det var en folkelig markering. Halvdelen af deltagerne var folk, der støtter sagen; folk, der bliver forargede over, hvordan lovgivningen virker. Den anden halvdel var vel folk, der selv er hjemløse,” slutter Kim Allan Jensen.

single.php