Alt for ofte fortaber brutaliteten ved seksuelle overgreb og voldtægt sig for offentligheden i krigens tåge. At bringe disse overgreb frem i lyset har feminister kæmpet for i årtier. Men emnet kompliceres af det faktum, at anklager om seksuelle overgreb også er blevet brugt som værktøj i krig – og som et (ofte dødeligt) våben for racisme og kolonialisme.

af Åbent brev/29. februar

Illustration: Svend Vestergaard Jensen

 

I sin nuværende krig mod befolkningen i Gaza har den israelske regering valgt at skaffe sig politiske resultater ved hjælp af spørgsmålet om seksuel vold. Udtalelsen nedenfor vil blive leveret til repræsentanter for den israelske regering, fordi de i et offentligt korstog manipulerer med dette emne for både at legitimere – og aflede opmærksomheden fra – deres kampagne for etnisk udrensning, for at dehumanisere palæstinensere og for at tilsvine dem, der kritiserer deres handlinger.

 

Den vil også blive sendt til amerikanske embedsmænd, fremtrædende offentlige personer og andre, som med eller uden bedre vidende er gået med i denne kampagne ved at dæmonisere en række feministiske organisationer og enkeltpersoner. I nogle tilfælde har disse angreb omfattet nøje tilrettelagte kampagner for at få trukket midler til kritisk stillingtagen tilbage. De har også givet næring til chikane, bagtalt medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer på sociale medier, og de har uden blusel inkluderet trusler om voldtægt og død.

 

Udtalelsen er udformet af antizionistiske jødiske feminister i USA. Vi mener, at vi har et særligt ansvar for at tale til fordel for palæstinensiske rettigheder og imod det nuværende folkedrab. Udtalelsen har siden høstet støtte fra hele USA og i hele verden. Mange af underskriverne har arbejdet med eller forsket i spørgsmålet om seksuel vold i årtier. Mange har direkte støttet efterladte og/eller er selv overlevende. Kollektivt er vi vant til mentalt at spænde over en kompliceret virkelighed, hvilket vi mener er en nødvendig evne i en kompleks og uretfærdig verden.

 

Underskriverne af denne erklæring står sammen både i at fordømme alle tilfælde af krigsforbrydelser – inklusive seksuel vold – og i at forsvare dem, der bliver angrebet for at udfordre Israels dødbringende overgreb på palæstinensere.

 

I lyset af disse forsøg på at intimidere eller miskreditere os nægter vi at være tavse.

 

Åbent brev til regeringerne i Israel og USA og andre, der bruger spørgsmålet om voldtægt som våben

 

Vi, undertegnede, reagerer på den skændige koordinerede offensiv, der i øjeblikket rettes mod feministiske, kvindesolidariske, jødisk antizionistiske organisationer og enkeltpersoner, og som anklager os for at “undlade at fordømme” rapporterede systematiske seksuelle overgreb på israelske kvinder og børn i Hamas’ brutale angreb den 7. oktober. Vi afviser den israelske regerings og dens fortaleres forsøg på at delegitimere vores arbejde, på at svække social retfærdighed og feministiske organisationer og på at underminere vores krav om, at Israel standser sit folkemord på palæstinensere.

 

Uanset om vi identificerer os som feminister, som jøder, som anti-zionister, som alle disse eller som allierede, og hvor vi end befinder os i verden, står vi fast på, at vi kan rumme mange sandheder på samme tid i vores hoveder og i vores hjerter; det er, hvad vi gør hvert minut på dagen. Vi tager entydigt afstand fra voldtægt og alle former for seksuelle overgreb mod alle uanset køn eller alder – og uanset om de er begået af Hamas, de israelske forsvarsstyrker (IDF) eller nogen andre. Vi tager også entydigt afstand fra tæppebombning af civile, dødelige blokader af mad, vand og brændstof, brug af ulovlige kemiske våben, målrettede mord på journalister og hjælpearbejdere, udslettelse af hjem, hospitaler, skoler, bedehuse, infrastruktur og hele generationer af familier, fra ødelæggelse af kultur, kidnapning og gidseltagning og alle krigsforbrydelser, hvem de end begås af.

 

For de af os, der er jøder, er vi i pagt med vores jødiske identitet og dens historie, når vi ser uretfærdigheden i øjnene, og vi fordømmer også handlingerne fra den stat, der er skabt i vores navn, som blev skabt i massakre og masseudvisning, som har fastholdt en kvælende, racistisk og dehumaniserende besættelse i 75 år, og som i øjeblikket udfører massemord på civile dagligt ustraffet.

 

Vi fordømmer voldtægt – ligesom vi fordømmer enhver krigshandling

 

Seksuelle overgreb er ødelæggende. Uanset om de begås af statslige eller ikke-statslige aktører; af fremmede, bekendte, venner eller familiemedlemmer; af lærere, trænere, supervisorer, medarbejdere eller religiøse personer af enhver tro; af politi, fængselsbetjente, soldater eller guerillakrigere – vi kender alt til dens varige følger i form af traumer og ændret liv. Og vi fordømmer det ligeligt i alle tilfælde.

 

Vi tror på de overlevende, og vi tror på forskning og undersøgelser udført af uddannede feministiske og menneskerettigheds-eksperter, som ikke har anden dagsorden end klart og præcist at dokumentere og formidle alvoren af ​​kønsbaseret vold. Seksuelle overgreb er udbredt – faktisk almindeligt. Det bliver sjældent mødt med den forargelse, som dets forekomst og dets enorme følger fortjener. Og historien er også fyldt med eksempler på voldtægtsanklager, der er blevet anvendt af interessenter i væbnet konflikt for at dæmonisere “fjenden” – som dermed bliver gjort fortjent til stadigt mere udspekulerede former for militær vold.

 

Denne taktik er lige så gammel som selve krigen. Derfor er der mange grunde til skepsis overfor regeringer, militser eller deres respektive propagandaorganer, både med hensyn til den særlige forargelse – og med hensyn til den hævdede uskyld – når det gælder seksuelle overgreb. Der er et presserende behov for at henlede offentlighedens opmærksomhed på, hvordan en sådan forargelse mobiliseres i perioder med konflikt, og/eller for at legitimere racistiske dagsordener. Og tilsvarende behov for offentlig bevidsthed, når forargelsen er bemærkelsesværdigt fraværende – såsom når medlemmer af netop disse regeringer eller militser bliver anklaget for seksuelt misbrug i deres gne rækker.

 

Israels nuværende kampagne for at miskreditere feminister – især farvede feminister, arabiske feminister og jødiske antizionistiske feminister – og andre, der er kritiske over for dens dødelige offensiv mod palæstinensere, er fornærmende og uærlig, men det er ikke nyt. Vi tager det for, hvad det er: et kynisk forsøg på at opildne offentligt raseri og at aflede opmærksomheden fra det folkedrab, landet begår. Og alt for mange kendte personer og folkevalgte har tilladt sig at deltage i dette stormløb af anklager mod os.

 

Så lad os endnu en gang udtrykke os klart: Vi fordømmer voldtægt. Vi fordømmer folkedrab. Og vi fordømmer også den opportunistiske manipulation af spørgsmålet om seksuelle overgreb fra dem, der selv begår krigsforbrydelser – eller fra nogen andre.

 

Vi støtter den efterforskning, der er iværksat af de højt kvalificerede medlemmer af FN’s undersøgelseskommission, af hele rækken af ​​krigsforbrydelser begået under både Hamas-angrebet den 7. oktober og den israelske stats efterfølgende angreb på Gaza – en indsats, som Israel hidtil har afvist at deltage i. Vi støtter også yderligere undersøgelser af anklagerne om seksuelle overgreb, udført af upartiske feministiske og menneskerettighedsmæssige autoriteter med dokumenteret ekspertise i seksuel vold, samt at skaffe omfattende støtte til alle overlevende fra eksplicit uddannede i at adressere seksuel vold. Derudover opfordrer vi til efterforskning af rapporterede grusomheder både begået af israelsk militærpersonel og af ikke-statslige aktører – herunder selvtægt fra bosættergrupper – i hele Israel og de besatte områder.

 

Vi tilslutter os den verdensomspændende opfordring til at tale for en permanent våbenhvile i Gaza, løsladelse af alle gidsler og politiske fanger, ophør af amerikansk militærhjælp til Israel og en afslutning på israelsk apartheid.

 

29. februar 2024

 

Oversat fra Solidarity (USA) af Anne Haarløv

 

Se listen med underskrivere

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com